Spørgsmålet kommer af en formulering, vi nogle gange ser snige sig ind i forlagskontrakter:
”Denne aftale er fortrolig og må ikke komme til tredjeparts kendskab uden gensidig tilladelse fra de underskrevne parter. Undtaget fra dette er forfatterens og forlagets brancheorganisation, advokat eller lignende rådgivning.”
En række umiddelbare spørgsmål melder sig: Hvor meget af aftalen er fortrolig? Royaltybestemmelserne, detaljer omkring udgivelsen, eller i det hele taget det faktum, at der eksisterer en forlagsaftale? Hvem er ”tredjepart”? Omfatter det også familie og venner? Hvad med forfatterkolleger? Og hvad sker der, hvis man overtræder bestemmelsen om fortrolighed?
Det er Dansk Forfatterforenings opfattelse, at fortrolighedsklausuler som den beskrevne er urimeligt omfattende og irrelevante i forlagskontrakter. For forlagskontrakten gælder nemlig allerede den generelle loyalitetsforpligtelse og markedsføringslovens §19 om beskyttelse af parternes erhvervshemmeligheder. Disse bestemmelser udgør retlige standarder, og de giver tilsammen en tilstrækkelig og rimelig beskyttelse tilpasset det konkrete samarbejdsforhold.
Det ligger således både i loyalitetsforpligtelsen og beskyttelsen af erhvervshemmeligheder, at parterne skal tage behørigt hensyn til hinandens interesser ift. samarbejdet (loyalitetsforpligtelsen) og ift. ikke-offentliggjorte oplysninger om den anden part, som man har fået indsigt i via samarbejdet (erhvervshemmeligheder). Det er en konkret vurdering, hvordan man gør det. Et helt generelt udgangspunkt er dog, at en forfatter skal være påpasselig med hvilke helt konkrete oplysninger om forlag B, som forfatteren videregiver til forlag A, da forlagene er direkte konkurrenter. Omvendt er forfatteren berettiget til at forhandle med forlag A ud fra devisen ”jeg er vant til at få … ”, altså en generel henvisning til forfatterens egne sædvanlige vilkår, selvom dette bl.a. er baseret på forfatterens seneste kontrakt med forlag B.
Det er Dansk Forfatterforenings principielle holdning, at såfremt der er specifikke forhold, det er nødvendigt at holde fortrolige i et konkret samarbejde og pga. relevante hensyn til samarbejdet eller den ene part, så bør det skrives specifikt ind i kontrakten. Det kan således også gælde forhold, der ikke normalt vil være omfattet af beskyttelsen ovenfor, fx hvis forlaget eller forfatteren af strategiske hensyn ønsker at hemmeligholde selve aftalens eksistens indtil et bestemt offentliggørelsestidspunkt.
Da det er forlaget, der er den professionelle med hensyn til udgivelsen af værket, så er det forlaget, der har ansvaret for at sikre, at sådanne særlige forpligtelser fremgår af kontrakten. ·
Anne Kolbæk .
