Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 4 - 2022

Kapow! Tegneserier kan noget! – Fra underlødig til kunst

Tegneserien med alle dens afarter fra graphic novels over billednoveller til billedromaner er kommet ind i varmen, blevet accepteret som litteratur med både seriøse emner,
underholdning, krimi og dystopier. Eller næsten accepteret, siger to, der arbejder professionelt med tegneserien som medie for børn og voksne.

Af Lene Møller Jørgensen

Tegneserier vil i alle tilfælde virke skadeligt på det store flertal af de børn, som får fat i dem, fordi de vænner dem af med at læse en sammenhængende tekst og skaber et usundt behov for sensation,” skriver viceskoleinspektør i Rødding Christian Winther i et af sine mange indlæg om tegneserier i Folkeskolen i begyndelsen af 1950’erne.

Det står at læse i Skolehistorie, hvor forsker Anne Katrine Gjerløff har gravet i arkiverne for at fortælle om tidligere tiders syn på tegneserier og børn. Og viceskoleinspektøren fra Rødding var bestemt ikke alene om at advare mod de skadelige tegneserier. Danske skolelærere stod nemlig i centrum af en strid om, hvad der var sundt og usundt for børn at læse, skriver forskeren, som har fundet en række eksempler på datidens tegneserieforskrækkelse.

Journalist Tørk Haxthausen fik i 1955 en række af sine artikler fra Politiken udgivet som bog under titlen Opdraget til terror. Heri retter han et skarpt angreb på de kulørte hæfters fordummende og voldsforherligende historier og billeder. Med amerikanske kilder søgte han at dokumentere, at læsning af tegneserier førte direkte til, at børn begik voldshandlinger, mord og utilsigtet selvmord – f.eks. fordi de troede, at de kunne flyve ligesom Superman.

 

Mandehadende superkvinder

I superhelteserierne var det særligt moralen og sædernes forfald, der bekymrede Tørk Haxthausen: ”Foruden førerdyrkelsen og den usandsynlige ophobning af det naiveste, pseudo-
videnskabelige sludder rummer superhelteserierne også en højst tvivlsom seksualmoral, tydeligst udtrykt i de serier, hvor hovedpersonen er en eller anden form for super-kvinde. De overnaturlige damer synes at nære et glødende had til alt mandkøn; når som helst lejligheden byder sig, mishandler de et eller andet stakkels mandfolk, og i næsten hver eneste serie ser man dem optræde med en pisk i hånden.”

Citaterne er vel nok sjove og kuriøse for de fleste, og vi er trods alt tæt på 70 år tilbage i tiden. Alligevel genkender man argumenterne fra nutidens debat om f.eks. computerspil og deres mulige negative indvirkning på børn og unge. Spørgsmålet er, om noget af vurderingen som underlødig stadig hænger ved?

Ja, lidt, konstaterer to, som beskæftiger sig professionelt med tegneserier. Vi lægger ud med PLC-medarbejder (selv kalder han sig skolebibliotekar) Per Okholm Hansen fra Hotherskolen i Stevns:

”Jeg læste mange tegneserier som barn, Tintin, Modesty Blaise, Agent X9 og Alix. Det blev ikke rigtig anset for at være godt læsestof. Og selvom holdningen til tegneserier naturligvis har ændret sig, så kender jeg da indtil flere dansk-
lærere, som stadig synes, det er lidt forkert, at elever læser tegneserier. Men der fungerer f.eks. graphic novels lidt som en blød overgang, og der er jo mange typer skønlitteratur, der leger med tegneseriegenren. Og her på vores skolebibliotek bliver tegneserierne bestemt ikke gemt væk i et hjørne – eleverne bliver mødt af en farvestrålende tegneserievæg, når de træder ind.”

 

1 år med tegneserier

Dansk Forfatterforening stod bag projektet ”1 år med tegneserier” i skoleåret 21/22, hvor erfarne tegneserieskabere blev tilknyttet syv forskellige skoler landet over og holdt workshops for elever på mellemtrinnet. Det var makkerpar, en illustrator og forfatter, eller ”to i én”, som f.eks. Tatiana Goldberg, der skaber både tekst og illustrationer – Tatiana Goldberg møder du også i dette tema.

Per Okholm Hansen fra Hotherskolen nåede i sidste øjeblik at sende en ansøgning om at være med i projektet.

”Vi har længe haft en faglig diskussion på skolen om, hvordan vi kan bevare læselysten hos eleverne, når de når op i overbygningen og frem til udskolingen. Jeg er meget bevidst om, at elever ikke kun skal præsenteres for det, som jeg lidt provokerende kalder ’dansklærerbøger’. Mange elever har lyst til noget andet og har brug for en anden tilgang til læsningen.”

Hvad er en dansklærerbog?

”Det er bøger med mange temaer, ofte tunge temaer, som er gode at analysere på – tre-fire temaer, man kan tage fat på. Men mange af de børn, som kommer på biblioteket, søger netop ikke ’dansklærerbøger’, men noget med spænding og gerne fantasygenren.”

Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi var blandt de tegneserieskabere, der blev udvalgt af Dansk Forfatterforening som kunstnere i ”1 år med tegneserier”, og de stod for rækken af workshops på skolen på Stevns. Eleverne fik et indblik i, hvordan en tegneserie bliver til, og de tegnede og skrev deres egne tegneserier. Og eleverne var nysgerrige.

”Jeg opdagede lynhurtigt, at der blev efterspørgsel på tegneserier på vores bibliotek, og måtte i gang med at indkøbe og præsentere nye serier – en af dansklærerne satte ligefrem en begrænsning på, så eleverne kun måtte låne et bestemt antal tegneserier hver. I perioden efter projektet lavede jeg en måling, som viste, at udlånet af tegneserier var steget med 251 procent i forhold til det foregående år. Og efterspørgslen er stadig stor. Der er to input, tekst og billede, og ofte tolker billederne med – det gør tegneserien tilgængelig, og i dag har iPads og computer trænet børn i at aflæse billeder. Og ofte låner børnene den samme tegneserie flere gange, hvor de så i anden omgang kikker grundigt på billederne og finder nye nuancer og udtryk.”

Hotherskolens elever – og også dansklærerne og skolebibliotekaren – har været glade for og fået et stort udbytte af fokus på tegneserier, og derfor er Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi også tilbage på skolen i dette skoleår, støttet af Huskunstnerordningen i Statens Kunstfond. ※

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte