Hvilken farve har robotters blod?
Det er blåt. Og en forårsdag i Ry ved Skanderborg kunne en gruppe elever på deres skole fremvise et blodblåt glas med næsten ægte aftappet robotblod. Glasset var en lille del af en meget stor udstilling af genstande skabt over forfatter og illustrator Søren Jessens litterære universer. Der var robotartefakter, omhyggeligt sammentømrede brætspil, filmplakater, togbaner og også en brændende miniaturebygning. Projektmagerne bag messen var over 100 elever fra 6. klassetrin på fire forskellige skoler i Ry. Eleverne kommer fra Mølleskolen, Rys store byskole, og fra tre mindre skoler i oplandet. Efter sommerferien skal de alle samles på Mølleskolen, fordeles i nye 7.-klasser og dermed indgå i nye faglige og sociale sammenhænge. Ret nervepirrende.
Derfor arbejder skolerne sammen om at skabe projekter, hvor eleverne kan se hinanden og indlede et spirende fællesskab.
”Tidligere har skolen ladet eleverne mødes gennem sport og bevægelse, og det tiltaler mange børn. Men ikke alle,” fortæller lærer Ann-Berit Lauritsen fra skolens pædagogiske læringscenter. Hun fik sammen med sin kollega Kirsten Jespersen ideen til at bruge bogens verden frem for sportens til at skabe en fælles referenceramme mellem de nye elever.
”Foldboldstjernerne fylder i forvejen meget, og solen skinner meget på dem. Derfor ville vi gerne introducere en helt anden bane at spille på.”
Ét forfatterskab
De to undervisere valgte at fokusere på ét forfatterskab, så eleverne fra de fire forskellige skoler får et fælles grundlag.
”Vi havde flere forfatterkandidater i spil. Det var bl.a. vigtigt med et bredt forfatterskab, der rummer alle genrer og aldersgrupper, fra billedbøger og opefter.”
Derudover skulle forfatteren også gerne være bredt repræsenteret på CFU, Center For Undervisningsmidler, så skolerne rent praktisk kunne skaffe bøger til over 100 elever.
Valget faldt på forfatter og illustrator Søren Jessen, som har et omfattende værkkatalog med mange titler og genrer at vælge imellem. F.eks. sci-fi-trilogien Det blå blod, hvor menneskeheden er blevet afhængig, men også truet, af robotter. Eller romanen Liv på spil om en dreng, der får fat i et computerspil, som gør ham til hersker over liv og død.
”Tilbagemeldingerne fra eleverne er, at de elsker hans bøger. Også fra en dreng, der ellers har nægtet at læse, men blev fanget af Liv på spil,” siger Ann-Berit Lauritsen.
Konkrete produkter
Eleverne i Ry arbejder selvfølgelig kontinuerligt med litteratur i dansk, men lærerne bag initiativet understreger, at dette projekt har en ekstra dimension, fordi eleverne fremstiller konkrete, innovative og kreative produkter med udgangspunkt i bøgernes univers. Eleverne går rundt på messen, møder hinanden – og også Søren Jessen, som holdt foredrag og så børnenes produkter.
Viola Sørensen og Anna Vestergaard er begge 13 år og kommende elever i de nye 7.-klasser. De er spændte og lidt nervøse for at begynde i en ny klasse, men de var glade for at se de andres produkter og vise deres egne frem. Pigernes gruppe producerede en filmtrailer til Dødshacket fra serien Det blå blod.
”Vi forestillede os, at bogen var en film, som vi skulle lave en trailer til. Vi valgte to vigtige – og spændende – scener, planlagde, hvordan de skulle forløbe, og til sidst optog vi,” fortæller Anna Vestergaard. Viola Sørensen siger:
”Det var stort at vise traileren til Søren Jessen. Det er jo hans opfindelse, og det er ud fra hans tanker, at vi har skabt scener, roller og kostumer.”
”Han er en meget afslappet person,” siger Anna Vestergaard.
”Og let at begejstre,” tilføjer Viola Sørensen. ※
Her bruges litteraturen også som formidler af fællesskab, empati og selvindsigt
※ I Randers har bibliotekarer og jordemødre samarbejdet om fødselsforberedelse på biblioteket. Ud over den klassiske fødselsforberedelse læste jordemødrene op af tekster, som bibliotekarerne havde udvalgt – fra Dea Trier Mørchs Vinterbørn til Lars Daneskovs Far på færde.
”Litteraturen kan være med til at give vordende mødre og fædre en bedre forståelse af, hvad der venter dem, fordi den sætter ord på alle de tanker og følelser, der kan opstå i forbindelse med den livsomvæltning, der er at blive forældre,” siger bibliotekar Louise Boel til Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv.
※ På medicinstudiet på Syddansk Universitet er faget Narrativ Medicin, hvor de studerende læser skønlitteratur, blevet obligatorisk på andet semester. Formålet er at skabe mere empatiske, lyttende og forstående læger – sådan at den narrative medicin ikke alene får patienten til at se sig selv som et menneske, ikke bare en sygdom, men også får behandleren til at se mennesket bag diagnosen.
※ Aarhus Universitet arbejder med et projekt, hvor patienter, pårørende og sundhedspersonale mødes i work-shops for at lytte til oplæsning af litterære tekster og bagefter skrive deres egen historie. Projektet skal forsøge at afdække, hvad den fælles litterære oplevelse og delingen af deres personlige historie betyder for deres forståelse af hinanden. Arbejdet er en del af et EU-støttet projekt, ”SILO”, som bl.a. tager udgangspunkt i humanistisk forskning om sygdomsfortællinger og narrativ medicin.
Lene Møller Jørgensen
