Først lidt historie: Litteratur skrevet til lyd er ingen ny opfindelse i Danmark. Martin A. Hansens roman Løgneren fra 1949 blev skrevet som radioroman og oplæst i Statsradiofonien (DR) af skuespilleren Pouel Kern. Derefter blev den trykt som føljeton i Berlingske Aftenavis. I dag bliverLøgneren regnet for at være et hovedværk i dansk litteratur, og den korte roman om den ensomme lærer og degn Johannes Vig er trykt i næsten 400.000 eksemplarer.
En af mediets store fans er sundhedsvidenskabelig konsulent, 41-årige Jane Skov Olsen.
”Som barn hørte jeg lydbøger på kassettebånd fra biblioteket, mens jeg faldt i søvn, det var et helt ritual for mig. Kærlighed ved første hik hørte jeg så tit, at jeg kunne den udenad.”
Og glæden hænger ved – i dag er hun storforbruger af lydbøger på platformen Mofibo:
”De seneste år er jeg blevet glad for lydbøger igen. Nu lytter jeg, mens jeg gør rent, laver mad, strikker eller går ture. Min ratio lytning/læsning er nok 60/40, men det varierer en del.”
Frank Løkkegaard, 61, journalist, højskolelærer og kok, er også fan.
”Jeg lytter til masser af lydbøger. Det begyndte, da jeg i forbindelse med jobbet havde mange kilometer på landevejene. Dengang var det på kassettebånd fra biblioteket. Jeg har lyttet til Erica Jongs Fanny og har vel hørt det meste af Jørn Riels forfatterskab, når jeg har været på hjul. Riel var også med, når vi samlede børnene i bilen og kørte sydpå i ferietiden.”
Genrer til lytning
Jane Skov Olsen og Frank Løkkegaard lytter mest til trykte romaner, som efterfølgende er blevet læst op.
”Jeg hører kun få fiktive historier skrevet til lyd, men til gengæld hører jeg en del podcast, som jo er lavet direkte til lyd,” fortæller hun.
Der er forskel på, hvad der fungerer godt som lyttet litteratur, og hvad der fungerer som læst.
Cecilie Egholm Tonnesen er digital tilrettelægger hos Gyldendal og producerer en del af forlagets lydbøger og podcasts. Hun skrev speciale om lydbøger og kender sin litteratur til ørerne.
”De mest populære fiktionslydbøger er genre-rene bøger som krimi og romance. Overordnet kan man sige, at der er nogle generelle træk, som gør sig gældende. En lytter finder ofte en lydbog på en streamingplatform med et kæmpe udvalg, hvor de hurtigt kan vælge en anden bog. Læseren har derimod nøje udvalgt lige netop den bog. Derfor er lytterne ofte mindre engagerede i bogen fra start. Det kræver derfor, at bogen hurtigt fanger lytterens opmærksomhed og formår at fastholde den. Et stærkt anslag og plot er vigtigt.”
Rådene passer meget godt til Jane Skov Olsens erfaringer.
”Jeg synes, krimier, slægtsromaner, lange amerikanske romaner og YA fungerer godt på lydbog. Og true crime hører jeg kun på lyd, det kunne jeg aldrig finde på at læse.”
Anderledes læseproces
Cecilie Egholm Tonnesen forklarer, hvorfor medierne fungerer så forskelligt:
”Vi er primært vant til at nyde litteraturen gennem skriften. Det kan derfor være lettere at følge med i et kompliceret plot og et avanceret karaktergalleri i en bog, der læses, simpelthen fordi vi er mere trænet i det. På lyd fungerer det ofte bedst, hvis der ikke er et alt for stort karaktergalleri, et avanceret plot eller mange forskellige tidsforløb, fordi lytteren let kan miste orienteringen i fortællingen.”
Hun fortsætter:
”Når du læser en bog, kan du bladre tilbage og genlæse nogle sider, ligesom du nogle steder kan læse hurtigere og andre steder sætte tempoet ned. Når du derimod lytter til en bog, så er du tvunget til at følge det tempo, som indlæseren har bestemt. Desuden, når du læser, så er det det eneste, du gør. Men en del mennesker lytter til lydbøger, mens de går tur, vasker op eller kører bil.”
Samlet set betyder forskellene på skrift og lyd, at lydbogen groft sagt skal være enkel og fokusere på en fortælling med fremdrift.
Det kan Frank Løkkegaard skrive under på.
”Jeg lytter mest til lydbøger, når jeg er i køkkenet eller laver andet praktisk arbejde, og har bemærket, at romaner med store spring i tid og sted kan være udfordrende. Det samme gælder, hvis persongalleriet er meget omfattende. Og hvis det så kombineres med navne, der kan forveksles, kan det gå helt galt. Jeg ville nødig give mig i kast med at lytte til Ferrantes Napolifortællinger, netop på grund af navnene. Det skyldes formentlig, at det er let at tabe tråden, når man samtidig laver noget andet. Jeg forsøgte mig også med Tolstojs Krig og fred. Det gik helt galt, trods det, at jeg havde læst den på papir.”
Dialog og talesprog
Der er også forskel på det sprog, der fungerer godt på lyd, og det, der fungerer godt som læst litteratur, ifølge Cecilie Egholm Tonnesen.
”Bøger, der fungerer godt på lyd, er dem, hvor sproget lægger sig op ad det mundtlige sprog, eksempelvis i form af dialog, og helst ikke med for mange lange, beskrivende sætninger. Når et meget skrevet sprog bliver læst op, kan det godt blive stift og skabe en distance mellem lytteren og fortællingen i stedet for at forstærke den intimitet, der ligger i lydmediet.”
Jane Skov Olsen er enig.
”Jeg kan ikke rigtig lytte til digte eller korte bøger med stort fokus på sproget eller mere eksperimenterende romaner. Faglitteratur, som jeg ofte læser som bøger, keder mig rigtig meget på lyd.”
Skrevet til lyd
Lydbogsforfatter Karna Bunk skriver plotdrevne, genre-rene historier. Hun er freelancejournalist og forfatter til foreløbig to krimier i lydbogsserien om journalisten Magrethe Ernst.
”Jeg deltog i en krimikonkurrence hos Mofibo. Jeg vandt ikke, men fik at vide, at der kunne arbejdes med den. Det syntes jeg, var ret fantastisk. Jeg fik en redaktør, og mange gennemskrivninger senere var den færdig.”
Karna Bunk er tilfreds med, at hendes krimier er skrevet i samarbejde med Mofibo.
”Jeg er glad for deadlines, der er en redaktør, der er en proces, og jeg kan koncentrere mig om at blive en god krimiforfatter.”
Og noget tyder på, at det vil lykkes for Karna, for kommentarerne under hendes titler på Mofibo er meget positive. Men det er først og fremmest dedikerede lydbogselskere, som finder hendes krimier, da de ikke er blevet omtalt eller anmeldt i dagbladene.
Karna Bunk bruger ikke energi på at ærgre sig over, at lydbøger ikke får den store opmærksomhed hos anmeldere. ”En anmeldelse ville kun være ét menneskes holdning, og jeg får kommentarer fra 50 personer. Det er en fed feature ved lydbøger.”
Måske på grund af enkelheden står lydbøger stadig lidt i skyggen af de fysiske bøger. Det erkender Karna Bunk.
”Jeg havde tidligere en drøm om at udkomme på tryk, men jeg har ændret opfattelse af, hvad fremtiden for bøger er. Netflix og andre streamingtjenester stormer frem, og jeg kan se, at de digitale medier er fremtiden. Jeg er blevet omvendt. Jeg er opdraget til at være lydbogsforfatter. Det er et format, jeg tror på.”
Stemmen i øret
Oplæserens stemme har også stor betydning for en lydbog. Grete Tulinius indlæser Karna Bunks bøger, og hun er vild med stemmen. Men man kan læse i kommentarsporene, at alle ikke er enige.
”Det er jo subjektivt,” siger redaktør Cecilie Egholm Tonnesen, ”men hvis det eksempelvis er en jegfortælling, så fungerer det godt, hvis stemmen matcher karakterens alder og køn. Derudover er der nogle typer stemmer, der fungerer bedre til bestemte genrer. Hvis det er en skønlitterær bog, så må stemmen gerne være en smule dramatisk, hvorimod hvis det er en nonfiktionsbog, så fungerer det bedre med en mere journalistisk og nøgtern stemme.”
Frank Løkkegaard er ret ligeglad med, om det er mænd eller kvinder, der læser op.
”Mere vigtigt er det, at tempoet er passende og afstemt til bogens grundtone. Det nytter ikke, hvis de dramatiske scener i Stormfulde højder læses med en kælen stemme.”
Og hvad skal forfattere svare, når de bliver bedt om selv at læse deres værk op? Cecilie Egholm Tonnesen siger: ”Det kan nogle gange være en god idé, men langtfra altid. Det fungerer godt, når det er en fortælling, som er tæt knyttet til forfatterens person, eksempelvis ved erindringer eller autofiktion. Men med bøger, hvor forfatterens person ikke er tæt knyttet til fortællingen, så giver det ikke altid gode resultater med forfatteren som indlæser. Det er en svær disciplin, og de fleste indlæsere er uddannet skuespillere og vant til at arbejde med stemmen. Og selvom mange forfattere er vant til at læse op for publikum, så er der stor forskel på de to medier. Som lytter til en oplæsning får man både visuelle og auditive indtryk, og man er en del af en større gruppe, der lytter sammen. En lydbog lytter man typisk til alene gennem et sæt hovedtelefoner, der lukker alt andet ude end stemmen.”
Popularitet og penge
I Danmark har der i flere år været en tocifret vækstrate for lydbøger. I 2019 havde 17,4 procent af den voksne befolkning abonnement på en streamingtjeneste, og tallet for 2020 bliver en del højere. Da regeringen indførte de første coronarestriktioner, fik de nemlig travlt hos Mofibo.
”Antallet af nye kunder er tre gange så højt, som vi havde kalkuleret med,” har Mofibos direktør, Claus Wamsler-Nielsen, fortalt til DR.
Men hvad betyder den vækst for forfatternes økonomi? Indtil videre er der (vist) ingen, der er blevet rige på lydbøger. Streamingtjenesterne afregner med forfatterne ved at udbetale en procentsats af al trafikken på streamingtjenesten. Derfor er beløbet ikke fast, men en procentdel af al den litteratur, der er blevet lyttet til – og det regnes ud efter, hvor mange sider der er blevet aflyttet. Med andre ord: Lyttes der kun til ti sider i en roman, betales der kun for ti sider.
Der kan være flere penge i at skrive direkte til lydmedier, da flere udbydere – blandt andre L&R/Saga, Mofibo og Podimo – betaler et honorar for skræddersyede værker. Honoraret udbetales ofte i to eller tre rater, og derefter udbetales der royalties efter et vist salg.
De præcise beløb er fortrolige. Karna Bunk kalder sine honorarer ”rimelige”, men tilføjer, at streamingtjenesters lydbøger ikke kommer på bibliotekerne, og derfor får forfatterne ikke bibliotekspenge.
Hvis du går i gang med at skrive direkte til lyd, kan du tænke på:
• Honorar og royalties er til forhandling.
• Hvis du får tilbudt et honorar, fordi et forlag vil udgive en af dine gamle titler som lydbog, er honoraret sandsynligvis også til forhandling.
• Salgsprisen på lydbøger er forholdsvis lav, så selv hvis du opnår et stort salg, er der langt til Strandvejsvillaen.
• Skriver du direkte til lyd, kan du overveje at beholde rettigheder til andre medier – måske kan du selvudgive din lydroman på tryk eller samarbejde med et andet forlag om det. Og måske vil en tv-station købe filmrettighederne.
• Lydbøger, der udgives af et traditionelt forlag på baggrund af et eksisterende værk, kan distribueres af bibliotekerne og optjener bibliotekspenge.
Anna Bridgwater
