Sidste sommer blussede debatten om forfatternes honorarer op, da kokken Claus Meyer tilbød en frokost til forfatter Anna Elisabeth Jessen som betaling for en oplæsning. Det har givet en livlig debat, og det er godt og nødvendigt, siger formand for Dansk Forfatterforening Morten Visby.
”Der er kommet større konkurrence på bogmarkedet, og læserne vil have mere end forfatterportrættet på bogens flap. De vil møde forfatteren. Oplevelsen rundt om bogen fylder mere og mere og er i høj grad det, som forfatterne lever af.”
Forfattere skal selv sikre sig et godt honorar
Forfatter Henriette Rostrup har prøvet at blive tilbudt en sandwichpose som betaling for et foredrag. Og bedt om at signere bøger i en boghandel i den anden ende af landet, som end ikke ville dække rejseomkostninger. Den går ikke længere. Der skal være et honorar. Altid. Men hun er villig til at tale om, hvad honoraret skal være. Der er f.eks. forskel på en privat læseklub og en offentlig instans.
Når talen kommer på den svære økonomi, så har hun engang fået en kommentar om, at hun jo selv har valgt jobbet som forfatter.
”Jo, men det tror jeg også, plastikkirurgen har,” siger Henriette Rostrup, der også gerne vil kvæle myten om, at man bare skal være glad for at leve af sin hobby.
Hun mener, at løsningen på gratisarbejde ligger i, at vi taler meget mere om det.
”Vi har jo ikke nogen fagforening. Vi har to interesseorganisationer, der gør en masse, men de har jo ikke som fagforeninger muligheden for at presse arrangører til at give os et ordentligt honorar. Derfor er det forfatterne, der i fællesskab, blandt andet via den fælles samtale om priser og honorar, skal sikre, at vi får ordentlig løn for vores arbejde.”
Vi skal gratiskulturen til livs
Da Morten Visby læste rapporten om gratisarbejde, bed han især mærke i, hvor indgroet gratiskulturen er. Det er slemt, når bare det at bringe emnet om honorar op skaber en dårlig stemning. Han lægger også vægt på, at det for mange forfattere er svært at forhandle om honorar.
”Vi sælger jo ikke vinterdæk. For mange er det intimt og meget personligt at skrive vores bøger, og det er svært at sætte en pris på.”
En ting, der især gør Morten Visby harm, er, når forfatteren er hovedindholdet i et arrangement, og arrangøren forventer, at forfatteren gør det gratis. Men der er mange nuancer i gratis-
arbejdet, og det har rapporten fået med, og derfor er den et godt afsæt for de diskussioner, vi skal have mange flere af, mener han.
”Det kan altid være svært at forhandle løn, men endnu værre, hvis du skal kæmpe for, at honorar i det hele taget er noget, der skal tales om. Jeg håber meget, at vi kan komme derhen, hvor det bliver naturligt, at man indleder et samarbejde med at tale om honoraret.”
Når man møder en indiskutabel forventning om, at forfatteren stiller op gratis, så kan det få den enkelte til at føle sig grådig, fortæller Morten Visby og uddyber, at en af grundpillerne i gratiskulturen er arrangørernes udsagn om vigtigheden af at lave reklame for bogen og spørgsmålet, om man ikke er interesseret i at få læsere?
Morten Visby opfordrer til at være kritisk, hvis arrangører frister med gratis deltagelse mod muligheden for salg.
”Hvis der er tale om et debatarrangement om kulturpolitik, og du skal være et litterært intermezzo, så er chancen for salg bagefter nok ikke så stor,” siger han og understreger, at det altid er en individuel vurdering.
Vi skal tale højt om det
Sagen med Meyer fra sommeren 2021 var for mange så grotesk, at det var nemt at tage afstand fra den. Men virkeligheden kan ofte være mere nuanceret. Derfor er det så vigtigt, at forfattere, illustratorer og oversættere lærer at navigere i den.
Morten Visby fortæller, at Dansk Forfatterforening bidrager med rådgivning, politisk arbejde, og selv har han været i medierne for at tale om det. Men han tror ikke, at det fikser det alene.
”Vi skal tale om det sammen som forfattere. Jeg håber, at debatten kan give flere medlemmer mod til at række ud til sidemanden og tale højt om det, vi oplever. Der er ikke en løsning, der gælder alle, men vi kan hjælpe hinanden med gode råd og dele erfaringer.”
Morten Visby fortæller, at der bliver skruet op for rådgivningen i foreningen i den kommende tid, og der vil komme skriftligt materiale med gode råd.
Vejledende takster
Rapporten om gratisarbejde peger på, at det ville være nemmere at forhandle honorar, hvis der var nogle vejledende takster. Men det er ikke tilladt, som situationen er nu. I forbindelse med Meyer-sagen understregede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medierne, at de ville slå hårdt ned, hvis forfatterforeningerne kom med noget, der minder om vejledende takster.
”Vi prøver at få politikere og embedsmænd i tale. De må kunne se, at der er noget helt galt. Som forfattere står vi meget svagt som forhandlere, når vi ikke har lov til at bruge et redskab som vejledende takster. Det håber jeg, at der er nogen, der kan se,” siger Morten Visby.
Litteratursalon, som var en ren udgift
I øjeblikket er Henriette Rostrup aktuel med romanen Grevinden, og hun er en af de mange forfattere, der også lever af aktiviteter rundt om udgivelsen.
Henriette Rostrup oplever, at det bliver nemmere at få et ordentligt honorar i takt med antallet af udgivelser. Men hun skal ikke længere tilbage end 2015 for at finde det, hun beskriver som hendes værste oplevelse med gratisarbejde. Det blev vendepunktet, som betyder, at hun i dag altid insisterer på, at der skal være et honorar.
”Det gør jeg aldrig igen,” indleder Henriette Rostrup og fortæller, at hun blev kontaktet af en kvinde, som fortalte, at hun holdt litterære saloner.
”Jeg spurgte, om der var honorar, og fortalte om det tilskud, der kan søges. Kvinden forklarede, at det var uden honorar, og at hun ikke ville søge tilskud, for det indebar, at arrangementet så var offentligt. Hun fortalte om alle de store navne, der tidligere havde deltaget, og om et meget trofast publikum, der købte meget. Så jeg endte med at sige ja og trissede af sted med kufferten fuld af bøger.”
Henriette Rostrup kom ud til et noget anderledes arrangement end forventet. Kort sagt købte ingen af deltagerne en bog, men ville låne den på biblioteket. Arrangøren af salonen købte heller ikke en bog, men udleverede en gavekurv med chokolade, der havde overskredet salgsdatoen.
”Så slæbte jeg mine bøger ned fra fjerde sal og gik til toget i regnvejr. Alt blev vådt, og det var så usselt. Det var åbenlyst, at ingen af deltagerne havde økonomi til bogkøb, så hvis hun bare havde været ærlig, så havde vi kunnet finde en løsning. Nu følte jeg mig bare røvrendt.”
Honorar kan være mange ting, fortæller Henriette Rostrup. Hun har f.eks. prøvet at bytte et foredrag mod et skriveophold.
”Der er mange måder, hvor man kan komme til enighed om en løsning.”
”Du får eksponering”
Henriette Rostrup fortæller, at der har været en myte om, at man skulle holde en masse foredrag, for så ville man sælge mange bøger.
”Selvfølgelig skal man ud og snakke om sin bog, men man skal også tænke over, hvordan man bruger sin tid.” Hun kender flere forfattere, der har rejst land og rige rundt og reelt kun har solgt få bøger.
Forfatter Sanne Udsen er enig i at være kritisk over for reklameværdien i at stille op.
”Man vil jo ikke have eksponering – man vil have, at folk læser ens bøger.”
Og eksponering og salg hænger ikke altid sammen. Men enhver forfatter må gøre op med sig selv, hvad der giver mening. Hvis man f.eks. skal prøve et nyt foredrag af, så kan det være okay at gøre det uden betaling. Personligt har Sanne Udsen det princip, at hun kun gør det gratis, hvis det er til velgørende formål.
Selv om Sanne Udsen generelt er bevidst om honorar, så er der sammenhænge som f.eks. Bogforum, hvor forfatteren i et interview om egen bog normalt ikke får honorar, mens intervieweren gør. Og det accepterer man som forfatter, fordi lige akkurat Bogforum er noget særligt. For nogle år siden var der en slags aflægger i Aarhus, og her havde hun sagt ja til at deltage på samme vilkår som på Bogforum.
”Aftenen før fik jeg så at vide, at journalisten var blevet syg, og om jeg ikke bare kunne klare det hele selv. Det følte jeg ikke, jeg kunne sige nej til. Men det var altså en helt anden opgave, og bestemt ikke den, jeg oprindelig havde sagt ja til.”
Arbejde, der griber om sig, er et af de emner, som flere af de fjorten forfattere nævner i rapporten om gratisarbejde. En vigtig pointe i forhold til at takke nej til arrangementer uden honorar er, at det tager kræfter.
”Det kan være en god oplevelse, når man mærker respons fra publikum. Men man bruger tid på det, man skal sætte sig op til det. Den tid går fra, hvad man ellers laver, nemlig at skrive. Der går næsten en dag før og en dag efter. Det er rigtig meget arbejdstid, og det er tid, der kunne være blevet brugt på at skrive bøger,” siger Sanne Udsen og præciserer, at det er arbejde, uanset om det er et kvarter eller to timer.
Det er ikke flovt at spørge om honorar
Hvis Sanne Udsen skal give et godt råd, så er det at spørge om honorar med det samme.
”Det er ikke flovt at spørge, og det hjælper, hvis man gør det helt fra starten,” siger hun og minder om at være bevidst om sin grænse.
”Det næste er, at man næsten altid kan få det højere op. Hvis de siger 4000, så kan du sige, at det var ærgerligt, for mit minimum er 6500.” Hun tilføjer, at man selvfølgelig ikke kan komme op på 30.000 kr., hvis de tilbyder 5000 kr.
Sanne Udsen har også prøvet at blive booket, hvor hun vidste, at andre fik mere i honorar end hun. Meget mere. Derfor sagde hun: ”Jeg vil bare være sikker på, at jeg får det samme som de andre.” Hun vidste godt, at hun ikke ville komme op på det samme som de store stjerner, men det var et spørgsmål, der gjorde honorarets størrelse til en lidt pinlig situation – ikke for Sanne Udsen, men for arrangøren, og som hun husker det, fik hun lidt mere.
”De må godt stege lidt. Ligesom på et loppemarked – bare omvendt,” griner hun. ※
Rapport om gratisarbejde
Rapporten er baseret på interviews med fjorten forfattere og elleve repræsentanter for arrangører, der booker forfattere. Ti ud af de fjorten forfattere fortæller, hvordan biblioteker, foredragsforeninger, menighedsråd, højskoler, private læseklubber og velgørenhedsorganisationer har kontaktet dem for at efterspørge et foredrag, men uden at kunne tilbyde et honorar svarende til, hvad forfatteren eller oversætteren fandt rimeligt. Alle de medvirkende forfattere, oversættere og illustratorer i undersøgelsen er blevet tilbudt arbejde til ingen eller lav betaling. Foredrag bliver hyppigst dårligt betalt.
Rapporten kan læses på Dansk Forfatterforenings hjemmeside.
Har du brug for tips til at forhandle? D. 21. september er der gå-hjem-møde i Dansk Forfatterforenings lokaler. Niels Offenberg fra Albertslund Bibliotek og Malene Von Kiær fra det landsdækkende bookingselskab One Decision kommer med tips og tricks til, hvordan du forhandler honorar, når du skal ud at optræde.
Se Dansk Forfatterforenings hjemmeside for program og tilmelding
Anne Zenon er forfatter og journalist. Seneste udgivelse er digtromanen Der er nogen der siger. Hun driver firmaet HistorieAgenten og er en del af den skønlittterære styrelse i Dansk Forfatterforening.
Anne Zenon
