Hver syvende forfatter, oversætter og illustrator har oplevet, at deres værker har været udsat for censur eller forsøg på det. Og tre ud af fem føler, at ytringsfriheden i Danmark i dag er mere truet end for fem år siden.
Det fremgår af den store undersøgelse af forfatteres, oversætteres og illustratorers forhold til ytringsfriheden, som Dansk Forfatterforeningen, BogMarkedet og Danske skønlitterære Forfattere gennemførte i december. 398 personer har svaret på de mange spørgsmål om censur, og heraf har 56 svaret ja til, at de ”inden for de seneste 15 år har været udsat for censur eller forsøg på censur” af deres bøger. Det svarer til næsten hver syvende.
Familien lægger bånd på forfattere
De 56, der har svaret, at de har oplevet censur eller forsøg på censur, har fået mulighed for at uddybe deres svar. Her topper personer i den nærmeste familie som dem, der i flest tilfælde har lagt pres på forfatteren, tegneren eller oversætteren. Det drejer sig om tilfælde, hvor forfatteren har brugt oplevelser eller personer fra virkeligheden i værket – eller hvor omgivelserne har troet, det var tilfældet. Også familiemedlemmer til personer, der portrætteres i en biografi, er flittige til at kræve ændringer i manuskriptet.
Pas på de religiøse følelser
I betragtning af, hvor meget debatten om ytringsfrihed kredser om islam, islamisme, religiøse karikaturtegninger og religiøse følelser, kan det måske undre, at disse emner ikke er blevet en suveræn topscorer i besvarelsen af dette spørgsmål. Måske fordi emnet fylder meget mindre i skøn- og faglitteratur end i den offentlige debat?
Men religiøse emner, især islam, står alligevel højt på listen over årsager til censur og selvcensur. Et eksempel kommer fra tegneren Erik Petri, der skriver, at ”religiøst krænkende tegninger og karikaturer blev valgt fra”, da han arbejdede for det nu hedengangne ’Blæksprutten’.
En anonym kvinde fortæller, at ”der var visse ord, der blev anset som racediskriminerende, og som jeg blev bedt om at slette”, og fagbogsforfatter og psykolog Birgitte Hultberg fortæller, at ”i casebeskrivelser, hvor kulturelle og religiøse attributter har været afgørende, er jeg blevet rådet til at udelade cases.” I samme boldgade fortæller den skønlitterære forfatter Jens-Martin Eriksen, at ”et forlag forsøgte at få mig til at ændre et provokerende omslag til en bog, da man mente, det kunne skabe en farlig situation med trusler fra islamister”.
No sex please, we’re Danish
På tredjepladsen over de emner, de 56 forfattere er forsigtige med at skrive om, kommer seksuelle temaer. Et eksempel kommer fra tegneren Lars Horneman, der skriver:
”Jeg var fast tegner for mandemagasinet M. Eftersom historierne var ret frække, spurgte jeg, om der var noget, jeg ikke kunne tegne, og fik svaret ”du kan tegne ALT”! Da der kom en historie, hvor omdrejningspunktet var et blowjob, tegnede jeg det. Da det kom i bladet, havde de sat en mærkat henover det uden at spørge mig.”
Tilsvarende fortæller Claus Willumsen, at han er blevet bedt om at ændre i ”pornografiske scener” i en endnu ikke udgivet roman.
Endelig er der eksempler på, at virksomheder eller offentlige institutioner har forlangt ændringer i den måde, de er blevet omtalt på – eller at forfatteren meget tydeligt har fået at vide, at det ikke vil være velset at skrive om virksomheden/institutionen.
Trusler mod ytringsfriheden
Næsten 60 % svarede ”ja” til, at ”der er områder, hvor ytringsfriheden i Danmark har det sværere i dag end for fem år siden”. Det svarer til 216 ud af de 398 personer, der har svaret på undersøgelsen.
Disse 216 blev derpå stillet spørgsmålet ”hvilke områder tænker du på”, og det har 202 af dem svaret på.
Mange har skrevet, at der er mere end en enkelt ting, der udgør en trussel mod ytringsfriheden, men ord som ”religion”, ”islam”, ”islamisme” og ”indvandring” går igen i rigtig mange besvarelser sammen med ”politisk satire” og ”Muhammedtegninger”.
Enkelte mener, at ytringsfriheden er truet på grund af den hårde retorik i forbindelse med indvandrings- og islamismedebatten, men det altovervældende flertal mener modsat, at det er blevet svært at sige sin mening – eller tegne den – uden at blive udsat for trusler og fordømmelse.
Betydeligt længere nede på skalaen kommer seksualitet og kønspolitik, trusler fra højreradikale miljøer og ”Dansk Folkepartis aggressive fremfærd”, som det siges i et svar. Højreradikale politiske grupper nævnes typisk mere end dobbelt så meget som venstreorienterede ditto. Endelig er offentligt ansattes manglende ytringsfrihed også et emne, der optager en række forfattere, tegnere og illustratorer.
Hver tiende censurer sig selv
10,62 % svarer ja til, at de inden for de seneste femten år har afstået fra at arbejde på en bog, fravalgt en vinkel eller ændret i en bog, fordi de var bange for, at den ville blive censureret. Heraf svarer næsten halvdelen, at det er sket mere end en enkelt gang. Årsagerne til at lægge bånd på sig selv er enten frygt for konsekvenserne eller for at krænke andre. Det er især islamister, religiøse grupper, etniske minoriteter og højreradikale politiske bevægelser, der tages hensyn til.
Værd at notere er også, at under hver tredje er sikker på, at vedkommende ikke ”fremover kunne finde på at droppe en bog eller en vinkel i et emne for en bog i forbindelse med dit arbejde, hvis du formoder, at dit arbejde vil virke krænkende på andre mennesker”. 9,3 % svarer, at det vil de ”højst sandsynligt” kunne finde på, mens næsten halvdelen (47 %) svarer ”muligvis”.
Chikane og trusler
8,4 % af de adspurgte siger ja til, at de ”inden for de seneste femten år har været udsat for trusler eller chikane på grund af dine bøger”, og 9,5 % svarer ja til, at de ”inden for de seneste femten år har afstået fra at arbejde på en bog, fordi du var bange for, at den ville udløse fysisk vold, chikane eller trusler mod din person eller dine nærmeste, eller fordi du frygtede for at blive udsat for offentlig fordømmelse”.
13,4 % svarer, at de ”inden for de seneste femten år har afstået fra at deltage i samfundsdebatten, fordi du var bange for, at det ville udløse fysisk vold, chikane eller trusler”.
En noget mindre, men alligevel markant andel på 7,5 % svarer ja til, at de ”inden for de seneste femten år har været udsat for fysisk vold, chikane eller trusler, fordi du som forfatter, oversætter eller illustrator har deltaget i samfundsdebatten”. Modsat har 11,6 % inden for de seneste 15 år afstået fra at deltage i samfundsdebatten af frygt for, at det ville udløse offentlig fordømmelse.
Censur eller redigering?
Overordnet svarer et stort flertal ja til spørgsmålet om, hvorvidt de har oplevet en stigende grad af censur de seneste fem år.
I forbindelse med undersøgelsen har vi understreget over for deltagerne, at ”almindelig redigering” ikke er censur, men hvor går grænsen? Som Erik Petri skriver i forlængelse af sine oplevelser med Blæksprutten: ”Redaktøren kan selvfølgelig altid påberåbe sig retten til at sortere i materialet og pille det fra, som ikke har kvalitet eller humor …”
Men læser man de eksempler, forfatterne er kommet med, er langt de fleste så konkret og detaljeret beskrevet, at der ikke er tvivl om, at de pågældende har oplevet det som forsøg på censur.
I den forbindelse er det værd at notere, at næsten to tredjedele af besvarelserne kommer fra mennesker, som har fået udgivet, oversat eller illustreret mindst seks titler og dermed er vant til redigeringsprocessen. ·
