Denne udgave af Forfatteren handler udelukkende om ytringsfrihed. Presset på netop ytringsfriheden er en vigtig årsag til, at BogMarkedet sammen med Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere, for nylig gennemførte en spørgeskemaundersøgelse med det formål at tegne et klart billede af danske forfatteres, oversætteres og illustratorers forhold til ytringsfrihed, censur og selvcensur.
Helt grundlæggende er det opmuntrende, at langt den overvejende del – omkring 85 % – af de 400 deltagere, ikke finder deres ytringsfrihed truet eller har været underlagt selvcensur eller censur. Men der er også resultater, der får øjenbrynene til at løfte sig ret kraftigt. Det er fx et demokratisk problem, at 13 % har afstået fra at deltage i samfundsdebatten, fordi de var bange for, at det ville udløse fysisk vold, chikane eller trusler, og at bekymringerne viser sig at have hold i virkeligheden, da 7 % faktisk har oplevet disse konsekvenser.
Jeg bed også mærke i, at det er hensynet til de nærmeste, der vejer langt tungest for de af deltagerne, som har opgivet en bog, fordi de mente, den kunne krænke andre. Det svarer til 56 %. På de følgende pladser nævnes islamister (36 %), etniske minoriteter (32 %) og højreradikale politiske grupper (16 %). Måske på grund af denne tendens til hensyntagen har blot 3 % oplevet, at deres nærmeste har forsøgt at censurere dem. Det er ikke overraskende, at andre parter i fx en familiekonflikt kan føle sig krænkede af fremstillingen i en roman, men det ændrer ikke ved, at forfattere juridisk set har ret til at skrive om virkelige personer, også i fiktionsform. Det blev senest bekræftet, da Thomas Skade-Rasmussen Strøbech tabte sin sag mod Gyldendal og Claus Beck-Nielsen.
Når det gælder forlagenes rolle, viser undersøgelsen, at 2 % af deltagerne har fået afslag med den begrundelse, at forlaget ikke turde udgive bogen af frygt for fysisk vold, chikane eller trusler. Det er glædeligt, at forlagene kun i begrænset omfang er styret af frygt, men der er samtidig grund til at bemærke, at 8 % af dem, der har opgivet en bog af frygt for at virke krænkende, angiver deres forlag som årsag. Forlagene bestemmer selvfølgelig selv, hvilke bøger de vil udgive, men de har et publicistisk ansvar, som de bør løfte uden at lægge begrænsninger på ytringsfriheden. Det er endvidere tankevækkende, at 1 % af dem, der har været udsat for censur, har oplevet myndighedscensur. Det må ikke finde sted i et land, der påberåber sig ytringsfrihed.
For 14 % fylder tanken om, hvorvidt deres ord eller illustrationer kan virke provokerende eller krænkende, mere efter terrorhandlingerne i Paris og København i 2015, og knap 60 % mener, at ytringsfriheden i Danmark er mere truet i dag end for fem år siden.
48 % fastslår, at terrorhandlingerne har gjort det vigtigere at skabe debat om ytringsfriheden.
Sidstnævnte vil vi også fremover lægge os i selen for at gøre her i Forfatteren. Samtidig med at vi alle sammen fortsætter med at skrive, oversætte og illustrere på præcis den måde, det kunstnerisk set giver størst mening for hver af os. ·
