Daniel Boysen
Siden 2014 har jeg arbejdet med litteratur i forskellige formater: som daglig leder og arrangør hos litteraturfællesskabet Litterær Lounge, der skaber arrangementer nye steder med et bredt udsnit af forfattere, som litteraturformidler hos et par biblioteker, som panelmedlem hos den selektive onlineboghandel Mikrofest og som formand for Lyrikergruppen. Nogle af de formater arbejder jeg stadig i, andre ikke. Med andre ord: Jeg har erfaringer med lidt af hvert og næsten alle lag af den danske litteraturscene.
Jeg har skrevet, siden jeg var 14 år gammel, selvom jeg troede, jeg ville være landmand eller elektriker. Siden 2015 har jeg fået udgivet digtsamlinger og romaner på nogle af Danmarks mest anerkendte mindre forlag, været i fjernsynet med mine bøger, skrevet kronikker, indspillet albums til mine bøger, fået anmeldelser hele vejen rundt og oplevet både op- og nedture.
Jeg interesserer mig derfor – og af gode grunde – for de forskellige mindre forlag, fordi deres udgivelser er så vilde; mere fokus på dem og på bredden i dansk litteratur.
Link til medlemsprofil
Foto: Privat
Nanna Gyldenkærne
Jeg har erfaring fra næsten alle dele af bøgernes verden, som bibliotekar, forlagsredaktør, forfatter, oversætter og aktiv i foreningen. Den erfaring vil jeg gerne fortsætte med at bruge i den kommende valgperiode til at skabe ordnede forhold for os, der skaber indhold.
Fokus på det politiske
Det er indholdet, der giver litteraturen mening – indsigten, udfordringen og den æstetiske oplevelse – men godt indhold hjælpes på vej af gode rammer. Derfor har vi brug for en forening, der ud over at styrke det kollegiale, sociale og kunstneriske, også har et tydeligt politisk fokus. DFF skal indgå i samtaler og indgå aftaler, komme med høringssvar, forsvare rettigheder, udvikle politikker og i det hele taget skabe gode rammer for dem, der skaber litteraturen.
Biblioteksområdet
Som formand for bibliotekspolitisk udvalg følger jeg blandt andet folkebibliotekerne, der ligesom alle andre kulturinstitutioner løbende arbejder på at forny sig. Nogle former for fornyelse er jeg gladere for end andre, men jeg anerkender bibliotekernes behov for at udnytte knappe ressourcer og styrke deres folkelige legitimitet – uden den kan det blive yderligere svært for den smalle litteratur.
Biblioteksafgiften hører også til de områder, jeg har beskæftiget mig med, blandt andet i forbindelse med evalueringen af den digitale biblioteksafgift. Her bliver det vigtigt at holde øje med udviklingen, når loven om digital biblioteksafgift bliver fuldt implementeret i 2024.
Udfordringer forude
Den digitale udvikling bliver en af de helt store udfordringer i de kommende år. Med kunstig intelligens er hele videns- og originalitetsbegrebet på spil, og der vil blive rejst nye spørgsmål om både ophavsret og indtjening for forfattere, oversættere og illustratorer.
En anden stor udfordring, der har langsigtet betydning for alle foreningens medlemmer, er børns dalende læselyst. Her har foreningen en vigtig opgave i at samarbejde med initiativer, der kan fremme læsningen og være med til at opretholde en læsekultur. Samtidig skal vi skubbe på for, at flere kommuner giver børnene adgang til eReolen GO! og for flere bøger til PLC’erne, der mange steder er i en trist forfatning.
Foto: Henrik Gislason
Anne Sofie Hammer
Jeg genopstiller til bestyrelsen, fordi jeg ønsker at fortsætte arbejdet med at styrke Dansk Forfatterforenings stærke stemme i den faglige og politiske debat. Og fordi jeg som altid gerne vil arbejde for både det sociale og det faglige fællesskab i foreningen.
Jeg deltager i arbejdet med at styrke læselyst og læseglæde
Børn er fremtidens læsere, og der er i hele bogbranchen en stor opmærksomhed omkring børn og unges læsevaner. Skolelærere, bibliotekarer, forskere og forfattere finder jævnligt på nye læsefremmende tiltag. Derfor har vi på tværs af branchen etableret Læsekoalitionen, et netværk af folk, som på den ene eller den anden måde arbejder med børns læselyst. Formålet er både at orientere og inspirere hinanden, igangsætte nye læsefremmeprojekter og påvirke de politiske beslutningstagere.
Jeg deltager i arbejdet omkring MeToo-retningslinjer
Jeg har i de seneste år deltaget i foreningens samarbejde med Danske Skønlitterære Forfattere og Danske Forlag om at kortlægge omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed i branchen. Den indledende advokatundersøgelse har ført til udarbejdelsen af et sæt MeToo-retningslinjer for vores branche og nedsættelsen af et MeToo-udvalg, som jeg fortsat deltager i.
Det vigtigste er samarbejdet
I en forening som vores er det sociale og det faglige tæt forbundet. Jo bedre vi kender hinanden, jo bedre forståelse har vi for hinandens arbejdsvilkår og rettighedsmæssige udfordringer. Arbejdet med at sikre vores rettigheder går således hånd i hånd med samarbejde på tværs af faggrupper og landsdele.
Det arbejde og samarbejde vil jeg fortsat gerne deltage i og være med til at styrke.
Kort om mig:
Jeg er uddannet cand.mag. og har tidligere arbejdet som tekstforfatter, projektleder og konceptudvikler. Jeg har siddet i BU-styrelsen siden 2013, i BogForums Rådgivende Messeudvalg fra 2014-2022 og i MeToo-udvalg og Læsekoalition fra 2020. Medlem af bestyrelsen siden 2019, i årene 2020-2022 som næstformand.
Foto: Lea Meilandt
Nanna Lund
Nanna Lund, f. 1969, oversætter, redaktør og litterær konsulent. Bestyrelsesmedlem i Dansk Oversætterforbund.
Jeg opstiller til bestyrelsen, fordi jeg har et stærkt fagligt engagement, især i vores politiske og juridiske branchevilkår. Bogbranchen er i hastig liberalistisk udvikling, og der er brug for, at vi som forening er en stærk stemme for medlemmerne.
Fokus på branchevilkår
I 2020 blev jeg valgt til bestyrelsen i Dansk Oversætterforbund og har siden engageret mig i flere forskellige udvalg på tværs af foreningen, bl.a. Kursusudvalget, Bogforumudvalget og flere interne udvalg. Men det, der optager mig mest, er arbejdet med medlemmernes konkrete vilkår som kunstnere og professionelle, som jeg varetager i DOF’s kontraktrådgivning. Samtidig følger jeg med i afgørende politikker på det ophavsretlige og økonomisk/juridiske område og har stor lyst til at engagere mig yderligere.
DFF – en helt afgørende stemme
Dansk Forfatterforening gør en afgørende forskel for sine medlemmer. Kontraktlige og politiske vilkår for os ophavsrethavere og kunstnere er i løbet af mit professionelle liv på mange måder blevet mere usikre, og vi er ofte oppe imod stærke markedskræfter, der stiller os svagt. Der er brug for os som en fagligt stærk forening, der samler os, oplyser os selv og verden omkring os og taler med vægt. Det gør DFF.
Min baggrund
Jeg er ivrig efter at styrke den stemme. Jeg har en meget divers baggrund i bogbranchen: Blandt andet sad jeg i tretten år som redaktør i Gyldendal Skønlitteratur, før jeg i 2013 blev selvstændig. Det betyder, at jeg har et stort og levende professionelt netværk blandt vores samarbejdspartnere og indsigt i, hvordan forlag tænker og fungerer. Det håber jeg kan komme foreningen til gavn.
Store forandringer
Vi står over for store forandringer i vores professionelle vilkår. Der er kommet større fokus på kulturpolitikken, kulturelle aktørers betydning og det såkaldte prekariat, efter at området i årevis har været nedprioriteret: Konkurrencelovgivning, momslovgivning og ophavsretslovgivning er oppe at vende. Den forandring er det vigtigt, at vi tager del i og påvirker. Og så er der den allestedsnærværende debat om kunstig intelligens og de åbenlyse spørgsmål, den rejser for os, ikke mindst det ophavsretlige.
Jeg håber på din stemme.
Foto: privat
Poul Lynggaard Damgaard
Poul Lynggaard Damgaard, dansk digter, 24.12.1977. Dansk Forfatterforening, Dansk PEN. Ved lyrikere stifter af Prins Henrik Prisen, Lyrikstyrelsen, 2021.
Forfatterens virke er baseret på frihedsbegreber, hvilket gør at forfatteren også må forholde sig til hvad frihed ikke er.
Velfungerende struktur er nødvendig for foreningen, og i desto højere grad dette er indarbejdet fleksibilitet i forhold til visioner, desto bedre vilkår har litteraturen eksperimenterende og tyngdegivende. Desto mere fleksibel foreningen er, desto bedre vilkår har den enkelte forfatter for i sit virke at kunne arbejde uafhængigt af andre, hvilket kan være altafgørende for forfatterens endelige tilfredsstillelse.
En stemme er fri og bevæger sig frit op. I forfatterens virke bearbejdes stemmen komprimeret i forhold til at nå frem til en given sammenhæng. Udfærdigelse og vilkår for forfatterkontrakter er afgørende.
Forfatterens ofte isolerede skriveprocesser stiller store krav og forventninger til det konkrete og afstemte møde med kollegaen, og derfor er gensidig afvikling af arrangementer afgørende i forhold til synliggørelse, udbredelse og løn.
Digitale muligheder og det fortsatte arbejde for digitale udgivelsers vilkår er afgørende, men blot fordi, at alt vi omgiver os med er er elektricitet og elektrisk udvidende, så kan oplevelsen af at stå med en bog i hånden netop være tyngden af et egetræ.
Om en stemme er gammel eller ung er ikke afgørende, men i tider med generationsskifte må yngre kræfter organisere sig og arbejde ud fra vilkår og forståelse for indbyrdes rum og autonomi. Jeg er en kompromisløs digter der ved årlige forlagsudgivelser præsenteres ved fortsættende og endelig produktion af lyrik. Som formand af Lyrikstyrelsen har jeg i 2021 og 2022 været præsenteret i bestyrelsen. Bevægelighed i en verden der flytter sig.
Foto: Lars Gundersen
Marie Priem
Marie Priem, forperson for Illustratorerne. Billedbåren litteratur udgør en stadig voksende del af det litterære landskab. Derfor er det på tide, at Illustratorerne bliver repræsenteret i bestyrelsen. Jeg vil sætte fokus på den visuelle fortælling og illustratorernes vilkår og synlighed.
Hvad er dit overordnede mål med at engagere dig i bestyrelsesarbejdet?
Jeg vil sætte fokus på den billedbårne litteratur og den visuelle fortælling. Billedbåren litteratur spiller en vigtig rolle i læsekulturen og er på alle måder ligeværdig med tekstbåren litteratur. Med min stemme i bestyrelsen vil jeg sikre at dette fokus fastholdes i vores forening, der primært består af tekstbårne autorer. Derudover vil jeg i bred forstand arbejde for diversitet, så vi understøtter mangfoldigheden i det litterære landskab.
Hvor er foreningen særlig stærk i din optik?
Foreningen er stærk, når vi med en samlet stemme kan sikre vores rettigheder og vilkår. Når vi kan påvirke den politiske- og kulturelle dagsorden til fordel for litteraturen, og når foreningen indgår i projekter og partnerskaber, der med bogen som omdrejningspunkt styrker fællesskaber.
Hvad kunne foreningen efter din mening gøre bedre?
Foreningen skal fastholdes i at sætte den billedbårne litteratur på dagsordenen. Børn og unges møde med litteraturen skal i høj grad ske gennem visuelle fortællinger, da det fremmer deres læselyst og litteraturglæde. Det synes jeg, at forfatterforeningen skal understøtte endnu bedre.
Hvad oplever du som værende de største udfordringer for bogbranchen pt.?
Bogbranchens største udfordring er vel, at den består af mange forskellige aktører, der alle gerne vil have sin “del af kagen”. Forfatterforeningens opgave er i den forbindelse at styrke de udøvende kunstneres vilkår, så vi ikke ender med at stå og kigge på et tomt kagefad.
Foto: Anitta Behrendt
Lotte Thrane
Kodeord: kvalitet, vitalitet, samfundsengagement – i arbejdet med, i og mellem grupperne, med medlemmerne og i kommunikationen udadtil. Fokus på forfatteres levevilkår og fortsat diskussion af kvalitet i det vi skriver, tegner og oversætter.
Mine visioner for DFF
Igen: kvalitet, vitalitet og samfundsengagement – i det vi skriver, tegner eller oversætter til, og i måden vi som bestyrelse agerer på som talerør for medlemmerne. Gerne arbejde på tværs af grupperne for at vi kan lære af hinanden, inspirere hinanden, blive bedre til at skrive, tegne og oversætte – finde nye måder at lave bøger og publicere på. Udadtil: arbejde for at DFF kan stå endnu stærkere, endnu mere vitalt og kvalificeret kulturpolitisk og i den offentlige debat. I disse tider hvor genrerne er i opbrud, skal tværfaglige kurser og arrangementer fortsat prioriteres.
Mere og bedre kommunikation
DFF står stærkt, både i kulturdebat og i offentlighed, men kommunikationen om os og vore gøremål kan blive endnu bedre. Alle litteraturformer; både de skriftlige og de visuelle nærer sig af hinanden, og det kan og bør der arbejdes mere med. Og medlemmerne skal løbende opdateres om legater, stipendier og andre arbejdsforbedrende tiltag, og derved blive bedre til at manøvrere i legatjunglen.
Hvem er jeg?
Medlem siden 1985, tidligere medlem af Bestyrelsen – og derfor godt kendt med bestyrelsesarbejde og div. former for udvalgsarbejde. Mine bøger forbindes gerne med essayistik og kulturhistorie, og det passer mig godt; jeg vil gerne udvide og især kvalificere begrebet faglitteratur. Jeg skriver om kunst og litteratur, og har i mine seneste projekter leget med at bryde genregrænser. Som mangeårig universitetslærer har jeg også arbejdet med forskning og forskningsformidling – og grænserne derimellem. Mit faglige netværk omfatter alle former for forfattere, da jeg har tilbragt mange år som underviser og skribent i USA, Tyskland, England og Italien. Og så begyndte jeg faktisk mit arbejdsliv som akademiuddannet billedkunstner og illustrator. Forholdet mellem ord og billede optager mig stadig meget, både fagligt og i min egen praksis som forfatter og formidler.
Foto: Elizabeth Greizman