Kunstig intelligens spøger overalt i bogbranchen, hvor illustratorer, forfattere og oversættere færdes – bliver vi overflødige, arbejdsløse, udkonkurreret? Hvad vil det betyde for sproget, litteraturen, kulturen?
”Det er så et stort område, og konsekvenserne er uoverskuelige,” siger litterær oversætter Signe Lyng.
Hun er ikke maskinstormer, men som oversætter har hun gennem flere år været opmærksom på risikoen for, at automatiserede maskin-
oversættelser blander sig negativt inden for hendes fag og aflønning. I løbet af denne sommer satte hun sig for at følge og undersøge den såkaldte kunstige intelligens og dens mulige indflydelse på litteraturen generelt og oversættelse i særdeleshed. Næsten dagligt har hun delt sine betragtninger og analyser på Facebook.
”Som oversætter er jeg skrivende, et tekstmenneske, ligesom en forfatter, men der er forskel på vores interesser – de er ikke nødvendigvis fælles. Jeg kender flere forfattere, som ser optimistisk på kunstig intelligens, som anser det for at være et spændende værktøj, en hjælp og inspiration i deres arbejde som kreative mennesker. Men som oversætter ser jeg det hverken som kreativt eller en hjælp at få en maskine til at oversætte, fordi det gør mig til en slags assistent for maskinen. Jeg skal efterfølgende læse, rette og redigere teksten og det giver mig en redaktørrolle, som jeg ikke finder hverken spændende eller skabende,” siger Signe Lyng og tilføjer: ”Hvis jeg var forfatter og skulle oversættes til andre sprog, ville jeg være bekymret for at blive maskinoversat, selv med den bedste redaktør i verden.”
Sproglig påvirkning
Indtil videre er chatbotter hovedsagelig fodret med engelsksprogede tekster, og Signe Lyng har blandt andet gennemgået en tekst oversat fra svensk til dansk og sandsynliggjort, at den er oversat via engelsk – altså fra svensk til engelsk og derefter til dansk. Engelsk påvirker allerede det danske sprog, og det er uundgåeligt, at det vil blive yderligere ændret og påvirket af kunstig intelligens, mener Signe Lyng.
”Vi kan allerede se det, f.eks. på skilte med korte opfordringer i det offentlige rum: ’Venligst lad være med at … ’, det er en afsmitning fra engelsk, hvor man jo siger ’Please don’t …’ På dansk har vi en anden ordstilling, hvor det hedder ’Lad venligst …’, siger hun.
Det er også uundgåeligt, at kunstig intelligens vil påvirke litteraturen, mener hun, men ikke al litteratur, kun den, hvor kvalitet i forvejen ikke er i højsædet. Højkvalitetslitteratur passer ikke sammen med kunstig intelligens.
”Kunstig intelligens arbejder med mønstergenkendelse og statistik, den danner forståelige sætninger ud fra de tekster, der er til rådighed. Og resultatet er et fladt og upersonligt sprog.”
Ord og sprog er farvet af den kultur, de er rundet og dannet af, en forfatter skriver ind i sin kultur med underforstået viden, fælles erfaringer og historie, som giver konteksten.
”Alt det får maskinen ikke med. Den ser så at sige sproget som bagageløst, men det bagageløse sprog findes ikke,” siger oversætteren.
Kunstig intelligens forudsætter adgang til enorme mængder data, tekster, bøger, artikler, afhandlinger, portrætter – og til det bruger udviklerne bl.a. e-bøger og andre kreative tekster, også danske værker, som er omfattet af ophavsretslovgivningen. Det er selvfølgelig ulovligt, og Rettighedsalliancen har, bl.a. på vegne af Dansk Forfatterforening, kæmpet for at få stoppet adgangen til en samling på op mod 200.000 e-bøger, som stammer fra en ulovlig tysk fildelingstjeneste. Det lykkedes i juli at få fjernet adgangen til den ulovlige tjeneste. Der foregår en kamp mod ulovlig udnyttelse, som rettighedshavere fra hele verden kæmper i øjeblikket.
Samtale med en computer
Faglitterære forfattere kan fortælle om AI-generede tekster fulde af faktuelle fejl og kildehenvisninger til videnskabelige artikler, som ikke findes. Og mange, som har bedt ChatGPT fortælle om sig selv eller en kollega, kan konstatere, at den omgås sandheden på ret lemfældig vis. Så hvor intelligent er kunstig intelligens egentlig?
”Ja, den markedsføringsmedarbejder, eller hvem det nu er, som fandt på at kalde det ’artificial intelligence’, burde have en pris! Det er genialt, med ordet ’intelligens’ er sproget taget som gidsel, vi lader os narre, fordi det er noget menneskeligt, personligt. På chatbotten stiller vi spørgsmål og får svar og bliver dermed inviteret ind i sådan et pseudopersonligt rum. Det gammeldags kommandosprog, som var lange koder med x, y og k, er blevet til en personlig samtale. Og chatbottens sprog er belærende, men også lidt sødladent og underdanigt, og hvis den ikke ved det, så svarer den ofte alligevel. Så selvom den er genial i cancerforskning til at kondensere enorme datasæt og finde mønstre, så skal der alligevel et menneske til for at tjekke, om det er korrekt.” ※
Lene Møller Jørgensen
