Det er i slutningen af 70’erne, og Ole Steen Hansen står og skimmer historiske krigsbøger i en boghandel i England. Han falder over en, der handler om et RAF-raid over Nürnberg i 1944. Han kigger, bladrer – en hel bog om ét raid, én nat? Ole Steen Hansen køber bogen, og selvom han er interesseret i Anden Verdenskrig, er han overvejende nysgerrig efter at se, om man overhovedet kan skrive en historisk bog om en enkelt nat. Det kan man.
”Jeg slugte den simpelthen,” fortæller han. ”Jeg var vildt betaget og imponeret. Det, forfatteren gjorde, var at gå helt ned i detaljen, men samtidig skaber han overblikket, så man forstår betydningen af bombetogterne. Og så følger han det enkelte menneske, så man selv føler, at man er der, at man selv sidder i flyet og oplever det samme som ham. Den teknik tog jeg til mig, da jeg selv begyndte at skrive bøger.”
Øjenvidner er kilder
Ole Steen Hansen har skrevet mange bøger, siden den dag han lidt tilfældigt faldt over Martin
Middlebrooks bog The Nuremberg Raid. Fag-
bøger til børn og voksne, en del af dem er historiske og handler om Anden Verdenskrig, bl.a. fra et dansk perspektiv: 1945 – Kampen for Europas og Danmarks befrielse, Bombemål Berlin og senest Tyskernes katastrofe.
”Da jeg havde læst Martin Middlebrooks bog om togtet over Nürnberg, gik jeg videre til hans øvrige bøger og fandt ud af, at han var en meget anerkendt engelsk historiker.”
Martin Middlebrook var hønseavler af profession og historiker og fagforfatter af hjertet. Selv er Ole Steen Hansen uddannet historie-
lærer og tog for nogle år siden sidefag i historie ved Aarhus Universitet.
Engelske Martin Middlebrook benytter sig meget af mundtlige kilder. Han er født i 1932 og har dermed selv oplevet Anden Verdenskrig.
I sine historiske fortællinger bruger han øjenvidneskildringer, ofte flere hundrede, og det giver følelser, detaljer og nærvær. Inspireret af den gamle forfatter bruger Ole Steen Hansen også øjenvidner, og han researcher som en blanding af graverjournalist og efterforsker.
”Når jeg læser Middlebrooks bøger i dag, synes jeg nok, at kompositionen virker lidt gammeldags og tung. Bøgerne, der virkede så stærkt på mig, er skrevet for 35 år siden eller mere, og de er mærket af den tid,” siger Ole Steen Hansen. Sprogligt og formidlingsmæssigt fremhæver han i stedet en anden faglitterær engelsk forfatter, Antony Beevor, som også skriver militærhistorie.
Elegance i formidlingen
”Han er meget populær og respekteret. En intellektuel skribent med en flot og moderne fortælle-
stil. Han er den historiske fagbogs rock star i disse år,” siger Ole Steen Hansen og nævner som eksempel Beevors måde at bruge citater på.
”Hvor Middelbrook måske citerer et øjenvidne i lange passager over en hel eller halv side, så fletter Beevor en enkelt sætning eller nogle få ord ind, som understøtter fortællingen. Det er meget elegant.”
Her udtaler han sig som både læser, faglitterær forfatter og oversætter – han har nemlig oversat flere af Beevors bøger og oversætter i øvrigt en del.
Tyskernes katastrofe, Ole Steen Hansens seneste store bog, handler om sammenbruddet i de tyske områder mod øst, som drev millioner af civile på flugt og ud på en massevandring, som bragte nogle af dem til Danmark. Ligesom Middelbrook og Beevor har Ole Steen Hansen opsporet og interviewet en stribe øjenvidner. De har talt i timevis, ofte mødtes flere gange – over frokost, brasede kartofler eller en flødeskumskage.
”Der er en skarp grænse mellem fiktion og fakta,” siger Ole Steen Hansen, ”jeg digter ikke noget. Mange af de historier, jeg hører, er så utrolige, at de ville være utroværdige som fiktion. Jeg vinder absolut ikke noget ved at pynte på virkeligheden. Når jeg sidder med et øjenvidne, og vi taler og ser på kort eller fotos, kan der dukke et minde op hos vidnet, som har været gemt væk i årtier. Så bliver jeg den første, der hører det. Minder og oplevelser har været stuvet af vejen, og familien har ikke turdet spørge ind til dem, fordi de ikke vil gøre nogen kede af det. Så kan der godt komme tårer under traumatiske fortællinger om tab, vold og voldtægt,” fortæller han. Det handler om tillid, og hans kilder kan redigere i teksten, hvis de ønsker det. Men som regel ønsker de at lægge alt frem – også selvom det gør ondt. ※
Lene Møller Jørgensen
