Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 1 - 2017

Filmatiseringer af fiktive verdener

Shusaku Endos roman ‘Tavshed’ kan opleves på det store lærred, instrueret af Martin 

Scorsese. Men hvem var forfatteren, der kredsede om den kristne tro i sine værker?

Af Stephanie Caruana

Shusaku Endo (1923 – 1996) var både ærkejapansk og så slet ikke. Han kom til verden i Tokyo, men flyttede som spæd til Manchuriet, hvor russere og japanere dominerede dele af den kinesiske provins. Japanerne fik overtaget i 1931 og skabt en marionetstat. To år senere blev forældrene skilt, og Endo flyttede med sin mor til Kobe, hendes fødeby i Japan. Som 12-årig blev han døbt romersk-katolsk, og troen prægede hans senere liv og værker. I skoletiden blev han religiøst forfulgt. Livet igennem skrantede hans helbred, bl.a. fik han tuberkulose. Endo gik desto mere inderligt til sine værker, der kredsede om identitet og den tro, han prøvede at gøre forståelig for japanerne.

I ‘Tavshed’(1966) rejser to jesuit-missionærer til Japan i det 17. århundrede. Romanen handler om brutalitet, bedrag og det selviske og opofrende i at holde fast i troen. Om at se Jesus som én, der lider sammen med mennesker. Han lader præsterne tvivle på sig selv, på Gud og på, om man overhovedet kan være kristen i ‘denne muddersump’, altså Japan, der her måske bliver billedet på det usle jordeliv, fjernt fra det åndelige.

Faderskikkelsen er en solid og frygtet skikkelse i japansk kultur, og Endo har i sine værker ofte en ydmyg, givende Jesus-figur, der er søgende, skrøbelig og foragtet. I disse autofiktive tider frister det at se ligheden mellem den figur og dens forfatter, som skrev prisvindende fiktion på en barndom i et besat, fremmed land og med en ungdom som udstødt. Som voksen var Endo anerkendt, men ofte i modvind i sit hjemland, fordi han satte spørgsmålstegn ved det japanske.

 

Shusaku Endo på dansk:

Tavshed, 1972

Den meget ærede tåbe, 1975

Samurai, 1985

Når jeg fløjter, 1987

Skandale, 1988

 

interview

 

Der er langt fra litteratur til biograf

Bøger sælger billetter, og historierne bliver ofte fortalt på en måde, der er tro mod bogens forlæg og tone. Jakob Levinsen, tidligere litteraturredaktør, nu forfatter, oversætter og meget mere, lægger ikke fingre imellem, når det handler om forholdet mellem film og litteratur.

Hvornår er det gået galt?

Tag Hitchcock! Han beholdt bare titlen til ‘Psycho’ og smed resten ud. Han forbød endda angivelig manuskriptforfatteren at læse bogen. Og selvom Kubrick lavede få film, er det imponerende, hvor mange forfattere han blev uvenner med. Nabokov skrev selv et manuskript til ‘Lolita’, som Kubrick forkastede. Forlægget til ‘Dr. Strangelove’ er ikke en satire, men en koldkrigsthriller, og forfatteren blev rasende. Anthony Burgess tilgav aldrig Kubrick, at han bare udelod slutningen på ‘A Clockwork Orange’. Stephen King har i over tredive år haft et anstrengt forhold til Kubricks version af ‘Ondskabens Hotel’.

…som jo ellers er en glimrende film!

Ja, men King mener, at ikke at den er uhyggelig nok. Det værste eksempel er nok instruktøren John Boorman, der fik slået tænderne ud af forfatter James Dickey på settet under optagelserne af ‘Udflugt med døden’.

I dag er det omvendt. Filmene er næsten for tro mod bøgerne?

Det talte Peter Jackson om, da han lavede ’Ringenes Herre’: En film skal både nå bredt ud, men også være noget for dem, der er tæt på bøgerne. Nogle af de film, vi ser i dag, er nærmest klassikerfilmatiseringer i sig selv. Alle disse reboots, hvor et ældre filmunivers genoplives og nyfortolkes. Hvor teatrene gerne piller alt fra hinanden for at modernisere, går film langt for at virke så autentiske som muligt.

Hvordan det?

Når Scorsese fortæller en historie sat i syttenhundredetallets Japan, så skal det se rigtigt ud. Med andre film diskuterer folk i dyb alvor om elvere nu også har spidse ører i virkeligheden. Illusionsnummeret skal virke, uanset genre.

‘Psycho’ blev genindspillet som hyldest til originalfilmen…

Ja, præcis. Men ingen har gidet indspille Robert Blochs roman for alvor. Stephen King producerede en miniserie over ’The Shining’, der kom lidt tættere på bogen. Det er gået op og ned med, hvor tæt man har lagt sig op ad originalerne.

Og hvad med herhjemme?

Her er filmatiseringer af danske romaner næsten gået i sig selv igen. Efter Trier ligger fokus mest på manuskriptudvikling, fordi der er flere penge for manuskriptforfatterne i at skrive nyt, frem for at tage en eksisterende roman. Men Jussi Adler-Olsen er jo oplagt at filmatisere*. Jonas T. Bengtssons ’Submarino’ blev filmatiseret med succes og også ’Flugten’, efter Olav Hergels roman ‘Flygtningen’. Men det er jo thrillere. Vi har udviklet en slags håndskyhed, når det handler om danske klassikere. Vi har endnu ikke fået en ‘Lykke-Per’. Hvornår har vi sidst lavet Holberg på film herhjemme?

Nogle gange mødes bøger og film bare ikke. BogForums længste kø var til Patrick Ness, der skrev ‘Monster’. Og filmen tages snart af plakaten!

Nogle gange kender forlag og filmdistributører ikke deres besøgelsestid. Bøgerne kan storsælge, mens filmen ikke får fat. Se bare Murakamis ‘Norwegian Wood’ og Pynchons ‘Inherent Vice’. Gode film, men ikke helt i skabet. Man skulle måske bare have ladet dem ligge?

Ja, ‘Inherent Vice’ var sær, men egentlig fin.

Nogle bøger er sværere at få forløst. Og så kan man jo ty til klassikerne. Hvert år omtrent kommer en ambitiøs Shakespeare-filmatisering, senest ‘Macbeth’. Enten i klassiske kostumer eller nyfortolket.

Da Branagh moderniserede Hamlet på film i 1996, var der kritik.

Men så var der fantastiske ’Richard d. III’, der blev flyttet til trediverne. Det kræver jo, at vi har en levende holdning til klassikerne.

Hvordan opstår det øjeblik, hvor en bog og en film rammer publikum?

Tag ‘Lad den rette komme ind’ af John Ajvide Lindqvist, der storsælger i Sverige, men ikke her. Den fik hele to film, der i Danmark formentlig er blevet set af flere end dem, der har læst bogen. Forlagene ved ikke altid, hvad de har at gøre med.

Der er en kløft mellem forlag og filmfolk. Mangler der synergi mellem de to brancher?

Nemlig. Herhjemme er vi vilde med Sherlock Holmes, også den nye inkarnation på BBC. Men kom ‘Mr. Holmes’ med Ian McKellen i ordinær distribution herhjemme? Næ.

Er det ikke kløften mellem popkultur og det klassiske?

Jo, og så er der flere litterater end købmænd blandt forlæggerne i dag. Før var de boghandlere, der vidste, hvad folk ville have. Bare vent, til Amazon rykker ind i Skandinavien. Det bliver hurtigt, og det bliver blodigt. ·

 

Bonusinfo: Filmatiseringen af ‘Du forsvinder’ af Christian Jungersen får premiere i april.

’Flaskepost fra P’, en filmatisering af en Jussi Adler-Olsen roman, var den mest sete biograffilm i Danmark i 2016.

Bedste romanfilmatisering ifølge Jakob Levinsen: 1946-udgaven af ’Store forventninger’ (David Lean).

Den ringeste ifølge Jakob Levinsen: ’Kærlighed i koleraens tid’, Mike Newell, 2007.

 

 

konkurrence

 

 

 

Vind billetter til Scorseses film ’Silence’. Skriv navnet på den person, du gerne vil i biografen med og vær med i konkurrencen om 3 x 2 biograf billetter.
Skriv ”Forfatteren” i emnefeltet og send mailen til LouiseHertz_Martinsen@uip.com.

 

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte