Året er 1967. Jeg er på jagt efter noget andet i Politikens Hvem-Hvad-Hvor, men bliver afsporet af en artikel med overskriften ”Hvad har forfattere fået af Dansk Forfatterfond?”
Øh, Dansk Forfatterfond? Forløberen for vor tids biblioteksafgift, som går tilbage til 1946 og frem til 1991, omfattede kun forfattere og betaling for bibliotekernes benyttelse af deres værker. Derefter overtog Kulturministeriet, og biblioteksafgiften blev defineret som en kulturstøtteordning til dansk sprog til støtte for forfattere, og nu også illustratorer, oversættere og andre, hvis værker benyttes af folkebibliotekerne.
I finansåret 1967-1968 blev der udbetalt 3.1 mio. kroner i bibliotekspenge, svarende til 27.5 mio. nutidskroner. 1570 forfattere kom i betragtning og fik 1 krone og 10 øre pr. bind på landets folkebiblioteker. Forfattere med mindre end 50 bind fik intet.
Så enkel er det ikke længere, og der er stadig kunstnere, som ikke får en krone, men mange flere er kommet til, og den samlede sum er seksdoblet. I 2017 udbetalte Kulturministeriets Kunstfond i alt 176,9 mio. kroner til 8.387 forfattere, oversættere, illustratorer, komponister og andre kunstnere. Hvem lå i top 15 i 1967 og 2017? Det faktiske beløb (i parentes) er omregnet til nutidens kroner. Beløb under 2.172 kroner udbetales ikke.
1967
- Robert Fisker: 549.137 (62.552)
- Estrid Ott: 537.567 (61.234)
- A. Chr. Westergaard: 378.528 (43.118)
- Palle Lauring: 357.819 (40.759)
- Hans Hvass: 355.413 (40.485)
- Jørgen Clevin: 309.052 (35.204)
- Knud Hermansen: 290.010 (33.035)
- Karen Herold Olsen: 282.908 (32.226)
- J. Bech Nygaard: 264.508 (30.130)
- Thøger Birkeland: 256.923 (29.266)
- Tove Ditlevsen: 232.254 (26.456)
- B. B. Møller: 230.059 (26.206)
- Sigurd Elkjær: 227.092 (25.868)
- Kirsten Hare: 226.021 (25.746)
- Johannes V. Jensen: 213.959 (24.372)
2017
- Bjarne Reuter: 774.170
- Josefine Ottesen: 665.846
- Lene Kaaberbøl: 640.858
- Bent Haller: 623.326
- Dennis Jürgensen: 620.600
- Benny Andersen: 613.814
- Jørn Martin Jensen: 599.943
- Kim Fupz Aakeson: 592.195
- Kenneth Bøgh Andersen: 589.352
- Lars-Henrik Olsen: 579.249
- Jussi Adler-Olsen: 570.541
- Thorstein Thomsen: 567.735
- Cecil Bødker: 542.545
- Hanne-Vibeke Holst: 519.673
- Maria Helleberg: 519.385
Børnebogsforfattere fører fortsat i feltet. I den sammenhæng var 1967 året, hvor Cecil Bødker fik sit store gennembrud med ’Silas og den sorte hoppe’, som udløste en pris på 30.000 kroner (263.000 nutids-kroner) fra Det Danske Akademi. Nu om stunder uddeler Akademiet sin pris på 300.000 kroner hvert andet år.
I øvrigt er antallet af folkebiblioteker, inklusive bogbusser faldet fra 968 (1967) til 564 (2015). Antal fysiske bind og udlån er stort set uændret: 14, 5 mio. bind og 34,3 mio. udlån (1967) over for 15,2 mio. bind og 35,4 mio. udlån (2015). Bibliotekernes udgifter til indkøb af bøger er faldet fra 361 mio. (omregnede) kroner i 1967 til 342 mio. i 2015 – vel at mærke til indkøb af alle materialer. Udgiften til bibliotekspersonale er steget fra 576 mio. (omregnede) kroner til 1,6 mia. kroner. ·
Kilder:
Hvem, Hvad, Hvor, årgang 1969,
Politikens Forlag
Kulturministeriets Bogudvalg,
betænkning 877, 1979
Danmarks Statistik
Kulturstyrelsen
Frode Z. Olsen er tidligere politimand og debuterede i 2001 med romanen ’I skyggen af den tredje mand’. Siden er der kommer fire romaner og en historisk bog om danske frivillige i forsvaret af Hong Kong i 1941. Bøgerne er præget af hans arbejde og lange ophold på Balkan, i Irak, Afrika og senest fem år i Kina, hvor han var udstationeret for dansk politi.
Frode Z. Olsen
