Et af de vigtigste hensyn, da vi i sin tid var med til at udforme forsøgsordningen med bibliotekspenge også for e-bøger og lydbøger, var behovet for at sikre bredden og stabiliteten i biblioteksafgiften som helhed. Indførelsen af den digitale del måtte ikke ødelægge de fine balancer, der har gjort biblioteksafgiften så velfungerende gennem årene. Jeg er rigtig glad for at kunne skrive, at de første overordnede tendenser tyder på, at det er lykkedes at få indfaset den digitale ordning uden at destabilisere helheden. Vi har opnået det, at afgiften nu også afspejler lånernes adgang til vores e-bøger og lydbøger, men vi har samtidig undgået, at støttemidlerne, med vilde udsving fra år til år, samledes om få, stærkt populære titler. Sidstnævnte er ikke sket. Også digitalt har vi nemlig set et meget sammensat udlånsbillede, hvor langt den største klump af udlånet lader til at fordele sig over rigtig mange forskellige titler med relativt få udlån hver. Det er godt.
Ud over at evalueringen ikke er færdig endnu, og at der i øvrigt er en række delaspekter, vi skal se nærmere på, hører der også et stort forbehold med til ovenstående. Den relative stabilitet, der indtil videre aftegner sig i den digitale biblioteksafgift, beror ikke kun på selve udregningsmodellen i støtteordningen. Den beror i høj grad også på den ro, der har hersket om eReolen under indfasningen af de digitale biblio-tekspenge. Det har været en periode, hvor biblioteker og forlag har været langt bedre end tidligere til at enes om at få en meget stor del af den samlede titelmasse med i eReolen på nogle vilkår, som begge parter har kunnet leve med – indtil videre.
Det er denne alsidighed – kombineret med en styring af eReolen ved hjælp af mere formidlingsbestemte algoritmer, end det kommercielle streamingmarked excellerer i – der er forudsætningen for en digital biblioteksafgift med den bredde og stabilitet, vi har behov for som forfatterstand. Det er imidlertid ikke noget, vi kan tage for givet. Især ikke med de potente raketmotorer, der har sendt det digitale udlån på himmelflugt i coronatiden.
Derfor er det bydende nødvendigt, at vi passer gevaldigt på, når vi som det måske vigtigste led i den her evaluering skal se på spørgsmålet om, hvor stor en andel af bibliotekspengene der overhovedet skal afsættes til e-bøger og lydbøger. ※
Morten Visby
