Hvornår mærkede du første gang lyst til at blive tegner?
Min fars store tegneseriesamling dykkede jeg ned i hver dag efter skole. Det var Asterix, Tintin, Lucky Luke, Linda & Valentin, Yoko Tsuno, Franka mfl. Jeg synes, tegningerne var vildt flotte og var meget fascineret af den form for tegning. Jeg gik også i gang med at tegne mine egne små tegneserier inspireret af Nikoline Werdelins striber, da jeg var 10-11 år, men jeg har ikke verdens største tålmodighed, og det kræver tegneserietegning.
Hvilken del af tegneprocessen er sværest for dig?
Rentegning! Der skal man ramme rigtigt, og det kræver meget koncentration og præcision … og det bedste er farvelægning, der har jeg altid følt mig helt fri. Det er, som om det er farverne, der selv bestemmer, og jeg holder bare penslen.
Hvor meget tænker du på dine læsere?
Meget! Jeg tænker meget over, at mine figurer skal kunne kommunikere, og at man skal kunne identificere sig med dem på et eller andet plan.
Hvilken bog har inspireret dig?
Alt med Svend Otto S, jeg elskede hans eventyrtegninger som barn (og gør det stadig). De er så smukke i stemning og farvevalg. Og ’Den lille prins’, hvor tekst og illustration går op i en højere enhed. Det der med ræven, der bliver tam, at vi skal passe på det, vi gør tamt, passe på hinanden, og at vi er noget i kraft af andre også, ikke kun os selv. Og Disney, altid, men de gamle klassikere, dem bliver jeg aldrig træt af at kigge på.
Hvornår får du ideer?
Jeg har altid haft en følelse af aldrig at løbe tør for ideer. Nogle gange skal de hjælpes lidt på vej, og så kigger jeg meget i kunstbøger eller på andre illustratorers værker og læser. Men de kommer tit og på alle mulige tidspunkter, jeg skriver dem ned på min telefon i stikords-form eller i en lille notes-bog. Eller lynskitserer dem.
Har du ritualer, der skal overholdes?
Når jeg skal skitse, læse tekster og få ideer, har jeg brug for stilhed og orden. Når jeg tegner, farvelægger m.m. hører jeg meget musik og podcasts; alt muligt forskelligt, men helst noget, hvor jeg føler, jeg bliver klogere på kultur, mennesker og politik. Når jeg sidder med en presset deadline hjælper det underligt nok at høre festmusik, sådan noget up-tempo danseagtigt! Normalt ville det stresse mig, men lige der hjælper det mig det sidste stykke. ·
