Frode Z. Olsen er tidligere politimand og bosat på Næstved-kanten. Han debuterede i 2001 med romanen’I skyggen af den tredje mand’. Siden er der kommer fire romaner og en historisk bog om danske frivillige i forsvaret af Hong Kong i 1941. Bøgerne er præget af hans arbejde og lange ophold på Balkan, i Irak, Afrika og senest fem år i Kina, hvor han var udstationeret for dansk politi.
Hvornår opstod tanken om at blive forfatter?
August 1978. Jeg havde sendt et essay, ’Kort før midnat’, til Henning Nystad, redaktør på Politikens weekendsektion. En fortælling om en fordrukken hjemløs, jeg en sen aften, som ung politibetjent, havde fundet i en kælder i indre by. Nystad kaldte mig ind på sit smalle kontor. Jeg har glemt, hvad vi talte om, men pludselig giver ham mig et chok: ”Du kommer til at skrive en roman en dag!” Tonefaldet, blikket glemmer jeg aldrig: ”Skuf mig ikke.” Glad, stolt, selvfølgelig … og usikker. Ét er egne drømme, noget andet er andres forventninger. Tak for at fortælle mig dine, Henning!
Hvad er dit råstof eller din drivkraft?
Et broget og fabelagtigt job som politimand, et arbejdsliv fyldt med utallige sager og skæbner fra alle samfundslag og afkroge af kloden. Mennesker, som med eller uden egen skyld, blev hvirvlet ind i et drama, ofte forårsaget af stærke følelser eller tåbelige valg. Det er trivielt at konstatere, at sandhed og retfærdighed ikke altid går hånd i hånd, og at virkeligheden er mere sammensat end det, der viser sig ved første øjekast. Sjældent har jeg mødt ren ondskab, men mange superegoister og kynikere. Det handler mine romaner om. Indtryk, refleksioner og dilemmaer, som aldrig fik plads i en politirapport.
Hvilken del af skriveprocessen
er sværest?
Glimt af situationer, ansigter og indfald dukker tit op. Nogle bliver hængende, andre kommer igen på et bestemt stikord. Og så en dag, når ideerne begynder at gribe ud efter hinanden, er det tid til at finde svar: Hvad er historien? Noter kradses ned i bobler af blodig uretfærdighed, gustne intriger, ædle motiver … eviggyldigt litterært stof.
Hvem skal fortælle historien? Jeg er gået for langt, når noter er blevet til generalieblade. Hvor og hvornår skal historien udspille sig? Når mønstre viser sig, kommer det sværeste og mest ansporende: fortællemåden, synsvinkel, første eller tredje person, kronologi eller spring … For fanden, hvor vi kæmper med hinanden, og når en af os endelig makker ret, skubber jeg båden fra land og begynder rejsen ned ad floden. ·
