Kan du huske, hvordan det var
at udgive din første bog?
Jeg var ovenud lykkelig, da min første bog udkom. Jeg var sikker på, at jeg for altid havde forladt den normale ”leverpostejsverden”, hvor man går på arbejde og køber ind i Netto. Fremover skulle jeg leve i den helt forunderlige ”kunstnerverden”, hvor man skriver bøger og diskuterer litteratur, når man ikke lige svarer på spændende spørgsmål fra begavede journalister. Det varede en uge. Så skulle der købes ind.
Du er gået fra det læste
ord til det talte ord – hvorfor?
Jeg gik fuldstændig i skriveblokering, da jeg arbejdede med min tredje roman. Efter to år havde jeg 13 færdige sider (som trængte til en gennemskrivning). Til sidst kunne jeg ikke holde ud at stå op hver morgen og bruge endnu en dag på ikke at skrive en roman. Samtidig var der mange, der havde sagt, at mine bøger var fine, men at jeg virkelig var sjov, når jeg læste op eller holdt foredrag. Så da der blev afholdt Københavnsmesterskab i historiefortælling, tænkte jeg: ”Måske skulle man prøve.” To dage senere gik jeg ned og fyrede en historie af, som jeg havde lavet samme eftermiddag på en cafe sammen med Trisse Gejl. Og så vandt jeg. Resten er … ja … historie.
Hvornår får du ideer?
Jeg forsøger altid at bilde mig selv ind, at ideerne kommer, når jeg laver alt muligt andet. Men det er noget vrøvl. Ideerne kommer, når jeg arbejder. Og de gode ideer kommer faktisk først, når jeg knokler med den konkrete tekst, replik eller joke. Så længe jeg arbejder med en abstrakt idé om ”et eller andet om politik”, kommer der ingenting. Men når jeg har to personer i et rum, der skændes om statsministerens nytårstale … så kommer ideerne.
Hvilken bog har inspireret dig?
Jeg har læst Jonathan Franzens ’Korrektioner’ forfra og bagfra. Det er for mig den perfekte roman. Sjov, politisk, rørende. Det var præcis sådan, min tredje roman skulle have været.
Hvor meget tænker du på
dine modtagere, når du skriver?
Når man er historiefortæller, udvikler man historierne i et konstant samspil med publikum. Man skriver. Prøver det af på scenen. Hader sig selv, fordi det ikke virker. Skriver noget nyt. Prøver det af. Beholder de to minutter, der virker. Skriver igen. Historien og publikum kan ikke adskilles. Det er ret sundt, tror jeg. ·
Fotograf: Michael Daugaard
