Sidste sommer modtog forfatter Anna Elisabeth Jessen en mail fra kokken Claus Meyers eventbureau. Ville hun komme og læse op fra sin nye bog, Huset, til et arrangement i Frederiksberg Have? Publikum kunne købe frokost på Meyers nyåbnede restaurant Fasangården og sætte sig ud på den nærliggende høj i parken, hvor forfatteren så skulle fortælle om sin bog og læse op.
Honorar: en frokost for to på Meyers restaurant.
Tilbuddet er ikke enestående. Mange forfattere får og har fået lignende tilbud fra vidt forskellige aktører. Men Anna Elisabeth Jessen var alligevel overrasket over henvendelsen.
”Jeg har respekt for Claus Meyer og hans madkultur, men mailen her var fra hans eventbureau og handlede om et kommercielt arrangement. Et arrangement, der gik ud på at generere penge til hans forretning, og det bad de mig om at være med til uden betaling. Det var, synes jeg, helt vanvittigt,” siger Anna Elisabeth Jessen.
Hun debuterede i 2019 som 62-årig med romanen Om hundrede år. Forinden har hun allerede haft en lang karriere i bl.a. DR.
”Jeg er journalist, dokumentarist og har også undervist en del. Jeg er et professionelt menneske, der er vant til at få betaling for mit arbejde. Og både som journalist og som forfatter sætter jeg mig op, forbereder mig og gør mig umage inden et foredrag, og det gør jeg bedst, hvis det sker under professionelle forhold. Ellers bliver det slapt.”
Hvad skal det koste?
Om hundrede år blev til forfatterens – og forlagets, indskyder hun – store overraskelse meget fint modtaget, den solgte godt, og hun har indtil videre holdt tæt på hundrede foredrag om den. Da hun begyndte at få forespørgsler på foredrag, talte hun med to venner, erfarne skribenter og foredragsholdere, om, hvad man kan tage for det. Det er en glidebane at tage ingenting eller for lidt, sagde den ene, og den anden foreslog, at hun satte et minimumskrav for sig selv.
”Men jeg må indrømme, at jeg i første omgang blev lidt sprød, da jeg modtog mailen fra Meyers eventbureau. De skrev jo, at to andre forfattere havde sagt ja, og det var sommer, og hvis jeg alligevel var i København …” fortæller Anna Elisabeth Jessen.
Så begyndte hun at researche. De to andre forfattere havde tilsyneladende ikke sagt ja. Hun besluttede at tale med Claus Meyer selv, og mens hun forgæves ledte efter hans telefonnummer, faldt hun over et bureau, der tilbød Claus Meyer-foredrag. Hun mailede til bureauet, at hun var interesseret i et foredrag med ham, og blev så dagen efter ringet op. Hun spurgte, hvad han skulle have for et foredrag. 50.000 for 45 minutter, lød svaret, et foredrag alene uden madskole, mad og drikke, kun ord.
Anna Elisabeth Jessen tippede Dagbladet Information, og derfra rullede historien videre i andre medier og blev til en principiel diskussion. Claus Meyer har ikke udtalt sig, men en talsperson fra hans eventbureau forklarede, at tanken med den kombinerede frokost og forfatteroplæsning var, at to trængte brancher efter coronanedlukning, altså restaurationsbranchen og kunstner-og kulturlivet, skulle støtte hinanden. En vild sammenligning – mellem en enkelt forfatter og en kapitalfond, mener forfatteren.
”Hvis der er tale om et støttearrangement for en sag, jeg går ind for, så er det jo noget helt andet. Så stiller jeg gerne op uden honorar,” siger Anna Elisabeth Jessen.
Kortlægning
Dansk Forfatterforening har i samarbejde med kultursociologer fra konsulentbureauet Kurana indledt en undersøgelse, der skal kortlægge og dokumentere omfanget af gratiskulturen. Blandt arrangører og blandt forfatterne selv.
”Gratiskultur er ikke et nyt problem,” siger Morten Visby, formand for Dansk Forfatterforening, ”men i de senere år er problemet vokset betragteligt, i takt med at litteratur er blevet en del af oplevelsesøkonomien med litteraturfestivaler, forfatterforedrag, oplæsninger og sceneinterviews. Flere og flere vil se og høre forfatteren, og der er simpelthen vækst i antallet af forfatterarrangementer. Samtidig er det blevet sværere at leve af alene indtjeningen for selve salget af bogen, så også på den måde har betalingen for den slags optrædener fået større betydning.”
”Der er en udbredt gratiskultur, en vanetænkning og forforståelse af, at det ikke er nødvendigt at tænke en forfatters optræden ind i et budget. De dynamikker skal vi afdække – hvor i processen sker det, og i hvilken type arrangementer? Det er jo ikke noget, man kan lovgive om, der er ikke noget centralt sted, der kan sørge for eller håndhæve det. Det kræver en kulturændring,” siger Morten Visby.
Undersøgelsen skal munde ud i materialer, blandt andet målrettet arrangører, og i en intelligent argumentbank, der kan klæde forfatterne på til en forhandling.
”Og det er vigtigt at understrege, at det er individuelt. Forfatteren vælger naturligvis selv, om vedkommende gerne vil optræde uden honorar hos Red Barnet eller gerne vil have betaling i naturalier, et ophold på Pejsegården i Bjerringbro, eller hvad ved jeg. Forfatteren kender selv sin markedsværdi, og ikke alle skal eller kan kræve det samme. Men det skal være naturligt og ikke pinligt at spørge til et honorar.”
Lene Møller Jørgensen
