Vi er blevet flere i Dansk Forfatterforening. Det er glædeligt at kunne konstatere en nettotilvækst på 59 nye medlemmer i 2018. Og udviklingen fortsætter med exceptionelt mange indmeldelser også i 2019, hvor vi i øvrigt kan fejre foreningens 125-års jubilæum. 2018 har været et aktivt år med et væld af projekter og arrangementer på alle gruppeniveauer. Her vil jeg fremhæve vores store Hvem er Danmark?-projekt, hvor vi med støtte fra Nordea-fonden har sendt 20 forfattere ud for at skabe læselyst i hele landet. Projektet har skabt stor opmærksomhed i pressen og vakt positiv interesse i vide kredse. I maj afholdt vi endnu en Blixen-fest, hvor vi kunne fejre litteraturens skabere med manér og samle hele branchen om alt det, vi trods alt har tilfælles. Som et eksempel på et arrangement, der på mange måder lå meget tæt på foreningens hjerte, vil jeg nævne L-gruppens hyldest til digteren Knud Sørensen, der fyldte 90 år i 2018. Han fik overrakt festbogen Et stykke af din tid og blev hædret med taler og oplæsninger af en lang række kolleger på tværs af foreningen. Side-
løbende med de mange fester, arrangementer og projekter har foreningen i 2018 fortsat dannet ramme om intensiv rådgivning, lobbyarbejde, kursusvirksomhed og vidensdeling til gavn for medlemmerne og forfatterstanden i almindelighed.
I det følgende vil jeg kort redegøre for nogle af de efter min mening vigtigste fagpolitiske felter, foreningen har været engageret i siden forrige generalforsamling. Her må man sige, at det bibliotekspolitiske har fyldt meget. Tidligere har det handlet meget om eReolen, men i 2018 var det nærmere selve bibliotekernes formål, der kom i fokus. Kulturministeren og KL annoncerede nemlig en mulig åbning af biblioteksloven, og derfor blev det nødvendigt for os at være klar med et bud på nye formålsparagraffer. Det løste vi gennem et bredt funderet udvalgsarbejde i vores bibliotekspolitiske udvalg, hvor vi nåede frem til et sæt nye formål centreret om litteraturformidling som en kerneopgave for bibliotekerne. Den nuværende bibliotekslov, som er fra 1964, nævner stort set ikke denne opgave, fordi loven blev til på et tidspunkt, hvor litteraturen havde en indlysende rolle på bibliotekerne. Det kan man ikke længere tage for givet, og derfor ønsker vi litteraturformidlingen eksplicit indskrevet i bibliotekernes formålsbestemmelser, hvis det kommer til en revision af loven.
Centralisering
Et andet centralt fokus for foreningen er situationen på lærebogsmarkedet, hvor en massiv offentlig digitalisering giver sig udslag i en centralisering og ensretning af kommunernes indkøb til skade for litteraturens mangfoldighed i skolen. Det er et væsentligt problem for dansk litteratur som helhed, men det er også et tungt emne at flytte pga. de store økonomiske og politiske interesser i forskellige områder. Vi følger udviklingen nøje og indgår, sammen med forlagene, i flere dialoger med KL. Tæt forbundet hermed arbejder vi med den offentlige delingsagenda, hvor vi i regi af Copydan Tekst & Node kæmper for at bevare grundlaget for det kopivederlag, der er så vigtigt for mange i vores stand.
Sommeren og efteråret stod i streamingtjenesternes tegn. Navnlig Mofibo bragede frem med stor vækst, hvilket der er meget godt at sige om. Fra foreningens side anede vi imidlertid også konturerne af et skred i magtbalancen på det digitale bogmarked, hvor streamingtjenesterne vurderedes at være på nippet til at gennemtvinge en overgang til det såkaldte puljevederlag. Dette puljevederlag er skadeligt for gennemsigtigheden og bæredygtigheden af værdikæden på især det skønlitterære bogmarked, og derfor udstedte vi en advarsel til de store forlag om ikke at acceptere modellen med puljevederlag. Nu er det jo ikke sådan, at Forfatterforeningen kan blande sig direkte i forretningsaftalerne mellem streamingtjenester og enkeltforlag, men der er ingen tvivl om, at vores advarsel og ledsagende lobbyindsats har været med til at stemme forlagene til forsigtighed.
Billedbogens status
Kort før jul besluttede kulturministeren, blandt andet efter ønske fra Dansk Forfatterforening, at forlænge Bogpanelets virke med yderligere fire år. Bogpanelet er en ekspertgruppe, der undersøger litteraturens og bogmarkedets udvikling og status i forskellige snit. Vi kan kun glæde os over, at panelet fortsætter, for det er guld værd for vores litteraturpolitiske engagement at have uvildige, objektive undersøgelser at spille op imod. Ydermere indgår Dansk Forfatterforening aktivt i den følgegruppe, der er knyttet til panelet, og herigennem kan vi være med til at præge, hvilke emner der skal undersøges. Vi har således i 2018 samarbejdet med panelet om en undersøgelse af billedbogens status, hvor vi især er interesserede i betydningen af bibliotekernes indkøb. Jeg håber, denne undersøgelse vil kunne danne grundlag for tiltag til sikring af et alsidigt udbud af illustrerede børnebøger.
I 2018 har vi fortsat haft stort udbytte af vores jurist og den individuelle assistance, hun tilbyder medlemmerne. Det er et arbejde af uvurderlig betydning, ikke kun for den enkelte, men også for foreningen som helhed og den fælles kamp for vores rettigheder. Når det gælder foreningens værn om personlige rettigheder, har ikke mindst Arne Herløv Petersen-sagen været vigtig i 2018. Vi har ikke opgivet kampen for Arne Herløv Petersens ophavsret til sine dagbøger, som staten har indlemmet i Rigsarkivet i strid med forfatterens ønske og i strid med ophavsretten. Derfor søgte vi i 2018 fri proces til at føre sagen ved domstolene. I første omgang fik vi afslag på ansøgningen ved Civilstyrelsen. Nu har vi klaget over afslaget til Procesbevillingsnævnet. Sagen er efter vores og adskillige eksperters opfattelse meget principiel, da den også handler om retten til privatlivets fred.
På den mere administrative front vil jeg nævne, at vi i 2018 har taget de første skridt til at flytte hele forvaltningen af de kollektive midler fra Copydans AV-foreninger over i Forfatternes Forvaltningsselskab. Som følge af et EU-direktiv har vi siden 2016 ikke kunnet udlodde disse midler kollektivt i regi af Autorkontoen, men måttet fordele dem individuelt – med et meget omfattende forvaltningsarbejde til følge. Sekretariatet har håndteret dette arbejde forbilledligt, men i bestyrelsen har vi vurderet, at hele området kommer til at fylde for meget i foreningen. Vi skal være en forfatterforening, ikke en forvaltningsmaskine. Derfor giver det bedre mening at overlade dette område til Forfatternes Forvaltningsselskab, der samtidig har overtaget arbejdet med Radiokassen. Dansk Forfatterforening vil dog fortsat have politisk hånd i hanke med forvaltningen.
Denne beretning ville ikke være komplet uden et par ord om vores gode lokalgrupper. Med Gunvor Ganer Krejberg som en af flere drivkræfter har især Aarhus-gruppen i de senere år udviklet sig til et meget stærkt og aktivt samlingssted for medlemmer i store dele af Jylland. I 2018 besluttede bestyrelsen fremover at henlægge hvert andet strategiseminar til Aarhus og i det hele taget søge at skabe endnu tættere forbindelse til Aarhus-gruppen.
Personlig vil jeg gerne takke såvel medlemmer som sekretariat for et godt samarbejde i 2018. Der er mange gode stunder i den her forening. ※
Morten Visby
