Biblioteksloven bliver ikke åbnet, som der ellers var lagt op til fra politisk side. Men foreningens bibliotekspolitiske arbejde i den forbindelse er på ingen måde spildt, sagde formand for Dansk Forfatterforening, Morten Visby, i sin beretning til generalforsamlingen.
Debatten om folkebiblioteket fortsætter, og det gør foreningens bibliotekspolitiske arbejde også, sagde han og henviste blandt andet til udtalelser fra den socialdemokratiske politiker Henrik Sass Larsen. Politikeren har udtalt, at folk ikke længere går på biblioteket, og at der bruges for mange penge på bibliotekerne. Dog har der aldrig været så mange besøgende på landets biblioteker som i disse år, og politiker-citatet blev mødt med latter fra forsamlingen.
Dansk Forfatterforening ønsker at få skrevet litteraturen direkte ind i biblioteksloven – det er den nemlig ikke i den nuværende lov, som senest blev revideret i 1964. Dengang var litteratur og bibliotek uløseligt forbundet, men sådan er det ikke nødvendigvis i dag. Nanna Gyldenkærne, formand for Foreningens bibliotekspolitiske udvalg, fremhævede dog, at bibliotekerne efter en del års identitetsforvirring er ved at finde tilbage til litteraturen og læsning som grundelement i bibliotekets arbejde. Denne tendens er også beskrevet i artiklen fra NFOR’s plenarsamling andetsteds i dette blad.
Et rimeligt vederlag
Morten Visby orienterede om det nye EU-direktiv, som skal føre ophavsretten op i vores digitale tidsalder, og som fastslår, at ophavsmænd og skabende kunstnere har krav på et ’rimeligt vederlag’.
”Det er en meget, meget god nyhed, at direktivet er blevet vedtaget, fordi det rummer eklatante fordele for illustratorere, forfattere og oversættere,” sagde han. ”Vedtagelsen kommer efter fem års hårdt arbejde, hvor Dansk Forfatterforening har været direkte involveret i processen og aktivt har lobbyet for at nå hertil.”
Direktivet betyder blandt andet, at Dansk Forfatterforening må føre sager mod et forlag på vegne af enkelte medlemmer, ligesom det giver mulighed for at få omstødt urimelige kontrakter. Om to år skal EU-direktivet være implementeret i dansk lovgivning.
Der blev spurgt ind til det internationale arbejde. Formanden fortalte, at han umiddelbart efter den nordiske samling i NFOR deltog i årsmødet i International Authors Forum i New York, og sammen med næstformand Kirsten Marthedal deltager han i generalforsamlingen i EWC, sammenslutningen af europæiske forfatterforeninger, i Riga. Foreningen ikke blot deltager i møder, men er aktivt involveret i det politiske arbejde.
Igen i år blev der rejst spørgsmål om udmeldelsen af Dansk Kunstnerråd. Bestyrelsen vurderer, at det årlige kontingent på knap 70.000 kr. er for dyrt, og sidste år lovede formanden at forsøge at forhandle sig frem til en billigere løsning.
”Vi har haft en række gode møder,” sagde Morten Visby, ”og Dansk Kunstnerråd er i gang med at reformere kontingentordningen. Vi er nemlig ikke den eneste kunstnerforening, der har problemer med prisen.”
Indtil videre er der dog ingen løsning.
Investeringer
Kasserer Sanne Udsen gennemgik regnskab og budget. Bestyrelsen besluttede i 2018 at investere en del af Foreningens egenkapital, dels for at undgå negative renter – den årlige renteudgift er på mere end 15.000 kr. til banken – dels for at inflationssikre formuen. Pengene er investeret i henholdsvis danske obligationer og en investeringsfond under Spar Invest. Fonden er etisk screenet, og det betyder, at der ikke sættes penge i f.eks. våbenhandel. Investeringen har hidtil indbragt ca. 35.000 kr.
Peter Hindsgaul fra Aarhusgruppen fortalte om gruppens arbejde og aktiviteter – blandt andet med den store Hay Festival 2018. Gruppen er vokset de seneste par år under formand Gunvor Ganer Krejberg.
Formand Morten Visby blev genvalgt for to år, mens den øvrige bestyrelsessammensætning blev sendt til urafstemning. Den er i skrivende stund endnu ikke afsluttet.
Lene Møller Jørgensen
