Det er os, der skaber litteraturen, og vores vilkår er i høj grad også litteraturens vilkår som sådan. Den sammenhæng er styrende for foreningens aktiviteter, når man ser ud over vores engagementer i årshjulets optik. Vi arbejder således ikke kun for bedre betaling, bedre aftaler og bedre kontrakter for os selv, men også for bedre rammer for menneskers møde med litteraturen i det hele taget. Det betyder, at vi i 2019 for eksempel har været involveret i kampen for ytringsfriheden, i kampen mod den digitale ensretning og centralisering af skoleelevernes brug af lærebøger og – som den ultimative rammebetingelse af dem alle – i den voksende bestræbelse på at skabe nye læsere og vende især børnenes fravalg af litteraturen som lystobjekt til et andet og mere positivt forhold til alt det, bøgerne kan give.
Det var derfor, vi i 2019 gennemførte vores hidtil største kup, det store projekt Hvem er Danmark?, som blev en succes ud over alle forventninger. 20 forfattere fik en betalt opgave og en unik mulighed for at møde lokalsamfund over hele landet. Det resulterede i 20 meget forskellige tekster og 10 DR-podcasts. Over 600 skoleelever i hele landet har deltaget i forfatternes skriveworkshops, og mindst lige så mange borgere har mødt forfatterne på det lokale bibliotek. Hvem er Danmark? har været et bredt og anderledes samarbejde mellem biblioteker, lokalaviser, skoler og forfattere – alt sammen med det formål at skabe lokal opmærksomhed omkring læsning. Vi opnåede en helt overvældende medieeksponering af projektet med 201 presseomtaler med en rækkevidde på samlet mere end 18 mio. brugere. Dertil kom en optræden i TV Avisen, tre optrædener i Go’ morgen Danmark, adskillige optrædener på P1 samt diverse lokale og regionale tv- og radiostationer. Den succes skal vi selvfølgelig bygge videre på, og derfor er vi i gang med at udvikle en fortsættelse af projektet, på et andet grundlag og med en mere direkte læsefremmende tilgang.
Projektmageriet har dog ikke fået lov at stå alene. Sideløbende med gennemførelsen og udviklingen af disse projekter har foreningen været dybt involveret i at sammensmede en banebrydende koalition af biblioteker, boghandler, forlag, forfattere, pædagoger og elever. Sammen har vi udarbejdet et oplæg til en national læsestrategi for børns læsning, som peger på behovet for et strukturelt læseløft på tværs af kommunegrænserne og direkte møntet på øget tilgængelighed af fysiske bøger – ny, lækker, spændende og alsidig litteratur – i den institutionelle virkelighed, hvor børn har deres hverdag. Strategien blev desværre ikke modtaget, som vi håbede, hos den socialdemokratiske kulturminister, men den kastede dog en bevilling på 10 mio. kroner til øget læselyst i skolefritidsordningerne af sig. Og arbejdet fortsætter.
Et absolut højdepunkt i 2019 var fejringen af vores 125-års jubilæum, forestået af blandt andre foreningens næstformand, hvor vi samtidig markerede 100-året for det nordiske forfattersamarbejde i fineste stil med tilrejsende dignitarer fra alle vores nordiske søsterorganisationer. De kom ikke kun til fest, de kom også til et seriøst møde om udfordringerne på det nordiske bogmarked. Og det viste sig efterfølgende at være et vigtigt arrangement, som tydeligvis har ført til et mere intensivt og mere forpligtende nordisk forfattersamarbejde. Ud over den åbenlyse kulturelle værdi af dette samarbejde har det også haft meget konkrete politiske fordele. I november kunne vi således tage initiativ til en koordinering af de nordiske forfatter- og oversætterforeningers respektive håndtering af det helt afgørende europæiske ophavsretsdirektiv, som senest 6. juni 2021 skal være implementeret i hvert fald i Danmark, Sverige og Finland.
Dette direktiv kommer til at ændre litteraturens grundlov, idet dansk ophavsretslovgivning vil blive justeret med en række klokkeklare forbedringer af forfatternes, oversætternes og illustratorernes stilling. Vi får simpelthen en lovgaranteret ret til rimelige vederlag, til gennemskuelige udregninger af royalties og til genforhandling af kontrakter, der vurderes at have været for ensidigt i forlagenes favør.
Hvordan dette præcis kommer til at ske, og om det kommer til at ske i en stærk eller en svag version, afhænger af den danske regerings oversættelse og implementering af bestemmelserne i EU-direktivet. Og vi ved, at Kulturministeriet i den forbindelse vil se meget nøje på fremgangsmåden i de andre nordiske lande. Derfor er den politiske samordning med de andre nordiske forfatterforeninger så vigtig. Og derfor har Dansk Forfatterforening i 2019 indtaget en decideret førende rolle på det punkt i nordisk sammenhæng. Ligesom vi naturligvis også, som den eneste danske forfatterforening, har været og fortsat er aktivt involveret i dialogerne med danske embedsmænd og politikere om implementeringen af direktivet. Vigtigere bliver det ikke – uanset om man personlig synes, at ophavsret, forlagskontrakter og EU-direktiver er nok så kedelige eller måske ligefrem fandens værk.
Når det gælder forbedrede økonomiske og kontraktuelle vilkår for medlemmerne, kan vi imidlertid ikke læne os tilbage og afvente ny lovgivning. Vi må hele tiden selv, gennem foreningen og sammen med hinanden, arbejde for bedre forhold. Det har vi i 2019 gjort gennem juristens og til dels faggruppernes egen individuelle kontraktrådgivning, som løbende skaber små, men principielle, og undertiden store, men mere usynlige, fremskridt. Vi gør det også, når vi selv udvikler intelligente vejledende takster, som illustratorerne har gjort det i 2019, eller når vi indgår nye og forbedrede standardaftaler med enkelte toneangivende forlag, som oversætterne har gjort det i 2019. Og vi gør det på det skønlitterære område, når foreningen forhandler med landets største forlag om en moderniseret kontrakt med højere royalties og bedre muligheder for at få rettighederne tilbage. Mere om det senere i 2020.
Som det vist ikke kan være forbigået nogens opmærksomhed, har foreningen i 2019 desuden opretholdt og på nogle punkter udvidet vores omfattende udbud af medlemsmøder, kurser, Mød en mester, informationsmøder og fester. Meget af dette varetages af vores faggrupper, interessegrupper og lokalgrupper, uden hvilke foreningen ikke ville kunne fungere. Stor tak til alle aktive – og til sekretariatet, som faciliterer og holder sammen på det hele.
Sluttelig vil jeg helt personlig takke for den udstrakte forståelse og velvillighed, som alle i foreningen har vist mig under mit forsøg på blot nogenlunde fornuftigt at vikariere for vores sekretariatschef i forbindelse med hendes barselsorlov de første otte måneder af 2019. Det var ikke nemt, men det gik, takket være god hjælp fra mange kanter. Tak for det til jer alle, og gud ske tak og lov for, at Sara Strand er tilbage.
Morten Visby
