I maj 2014 fik forfatter Anne Sofie Hammer en mail fra filmproducent og manuskriptforfatter Regner Grasten. Er der egentlig nogen, der har købt filmrettighederne til Villads fra Valby? spurgte han. Næ, det var der ikke, svarede hun, og Regner Grasten gik i gang med at finde finansiering. Det blev begyndelsen til det, som forfatteren selv kalder ”noget af en karruseltur”.
Anne Sofie Hammer (som er næstformand i Dansk Forfatterforening) har skrevet højtlæsningsbøger, billedbøger og letlæsningsbøger om Villads, en sød dreng, som gerne vil hjælpe og gøre det bedste for andre. Men det går bare altid galt for ham.
Villads fra Valby udkommer på Høst & Søn under Gyldendal, og Anne Sofie Hammer fik Gyldendal Group Agency, som står for forlagets udlandssalg og filmrettigheder, til at læse og rådgive hende om kontraktdelen. ”Mailen kom i maj, vi underskrev kontrakt i september – og i oktober aflyste han det hele. Han havde lige lavet en Krumme-film og mente alligevel ikke, at der var plads på markedet til en Villads-film. Jeg var ret ærgerlig over det,” siger forfatteren.
Temamøde
Anne Sofie Hammer fortalte om sine erfaringer på et møde i Dansk Forfatterforening for nylig, hvor en del interesserede skøn- og faglitterære forfattere og illustratorer var kommet for at høre nærmere om filmatisering af bogværker. Mange af tilhørerne var selv i gang med en proces om filmatisering – en illustrator/forfatter var blevet kontaktet af et animationsselskab, flere faglitterære arbejdede som konsulenter på produktioner med udgangspunkt i deres værker, en forfatter skrev på et filmmanuskript til sin egen bog.
Også forfatter Anne-Sophie Lunding-Sørensen (som er afgående kursussekretær i Dansk Forfatterforening) holdt et oplæg, hvor hun delte sine erfaringer og tanker omkring filmatiseringen af sit værk til en streamingtjeneste. Til sidst orienterede jurist Anne Koldbæk om kontrakter og faldgruber, når en bog forvandles til levende billeder.
Men før de to får ordet, skal vi tilbage til Villads og hans skaber:
Ikke bogens stemning
”I april 2015 sprang Regner Grasten så på igen, og allerede en måned eller halvanden efter fik jeg filmmanuskriptet til gennemlæsning – det var sådan et lidt ”rock and roll”, fik jeg at vide. Og jeg havde mange hang-ups med det manus. På en række punkter gik det direkte imod min grundtanke med Villads. Filmkarakteren foretog sig ting, Villads aldrig ville gøre, Villads lever i dag, i nutiden, og enkelte scener var gammeldags og også klichéfyldte. Stemningen var ikke helt som i mine bøger,” siger Anne Sofie Hammer.
Kontrakten slog fast, at forfatteren havde ret til at gennemlæse og kommentere manuskriptet, og der blev aftalt et møde mellem forfatter, producent og manuskriptforfatter. Sidstnævnte, Frederik Nørgaard, er skuespiller, og ud over at skrive manuskriptet skulle han også instruere filmen og spille Villads’ far.
”På mødet gik det op for mig, hvad de mente med, at manuskriptet var ”rock and roll”, nemlig at det var skrevet på meget kort tid. Fedt at få at vide, når man sidder dér med sit hjerteblod,” siger Anne Sofie Hammer.
Og nok havde forfatteren ifølge kontrakten krav på at læse og kommentere manuskriptet, men der stod intet om, at producenten skulle rette sig efter det. Det lykkedes hende dog, i et godt samarbejde med sin redaktør fra forlaget, at komme igennem og få ændret nogle detaljer.
”Men overordnet kørte de videre med deres eget,” siger hun.
Filmen blev produceret for seks millioner kroner, under en såkaldt lavbudgetordning, og den solgte 80.000 billetter. Derudover er den solgt til Kina, Polen og Estland.
Villads fra Valby er også blevet til to teaterstykker – to forskellige teatermanuskripter – ligesom flere idérige producenter efterfølgende har købt optioner, dvs. rettighed til i en periode på f.eks. et år at købe de fulde rettigheder, og forsøgt at få finansieret nye Villads-film og -projekter. Anne Sofie Hammer var ikke helt tilfreds med filmens grundtone, men ”børneskuespillerne var fantastiske – de tilførte filmen en charme og sødme, som er meget Villads,” siger hun. Hun ser også meget kvalitet i nogle af de nye projekter, bl.a. et animationsprojekt, og håber, at det på et tidspunkt kan blive gennemført.
Anne Sofie Hammer har tjent penge på at sælge selve rettighederne til Villads fra Valby – et beløb, hun fik i tre rater. Derudover er hun også garanteret royalty fra filmen, altså en vis procentdel af overskuddet, efter at alle udgifter er trukket fra. Det er, siger hun, et meget uigennemskueligt regnestykke, og royalties har ikke givet meget. Der er kommet stort fokus på Villads, og måske har hun solgt bøger på den konto. Men det er jo svært at gøre op, konstaterer hun.
International streamingtjeneste
Anne-Sophie Lunding-Sørensen har solgt rettighederne til sin romantrilogi om Elvira Gregersen, en voldsomt overvægtig kvinde, der bevæger sig i den kriminelle underverden og samtidig prøver at bevare sin integritet.
”Jeg er så heldig at have en god veninde, der er filmproducent, og da jeg havde skrevet den første roman om Elvira, Happy ending, foreslog hun, at vi skulle lave den som tv-serie. Hun troede virkelig på historien og foreslog, at jeg lavede synopsis på en sæson to og tre. Det gjorde jeg, og så kunne jeg jo lige så godt også skrive bog to og tre i romanserien,” fortæller Anne-Sophie Lunding-Sørensen.
Produceren købte option på bogen og gik i forhandling med en international streamingtjeneste, hvis navn begynder med et stort N, som forfatteren siger. Der blev hyret en svensk manuskriptforfatter, og i mellemtiden fik Anne-Sophie Lunding-Sørensen en agent på filmrettigheder, Lars Ringhof, som kunne varetage hendes interesser.
”Agenten blev ved med at sige, at det jo slet ikke var sikkert, at det blev til noget. Det sker meget tit, sagde han. Men han har jo heller ikke kendt min veninde, siden hun var sytten, sådan som jeg har, så jeg var helt rolig,” siger hun.
Forhandlingerne med det store N gik faktisk i kage. Men producenten gik videre til en anden streamingtjeneste, og i 2020 faldt alt på plads med Viaplay. Året efter blev optagelserne indledt med et nyt, ungt talent, Sara Klein, i titelrollen, og med bl.a. Bodil Jørgensen, Peter Plauborg og Anton Hjejle på rollelisten. Soundtracket er komponeret af Nana Jacobi, sunget af Katinka Bjerregaard, og ifølge planen bliver det første afsnit sendt i september. Ni afsnit a 45 minutter.
I første omgang, for måske bliver der en sæson to og tre. Hvem ved?
Giver slip på Elvira
”Jeg har en god kontrakt, hvor jeg får to procent af hele det samlede budget – beløbet har en nedre og en øvre grænse, og jeg fik halvdelen af beløbet up front,” siger Anne-Sophie Lunding-Sørensen.
Hun har givet slip på Elvira. Hun har ikke mulighed for at lave noget om eller gøre indvendinger, og ”det skal jeg måske heller ikke”, siger hun.
”Det er deres fortolkning af mit værk, f.eks. er der skruet meget op for krimi-delen. Jeg fik tilsendt manuskripterne, et kæmpe læs, men jeg har ikke læst dem. Jeg kunne ikke rumme det, det er ikke længere mit, det er deres. De har købt mit univers, mine karakterer og i øvrigt selv sat nogle ekstra karakterer ind, så nu er der så mange forskellige mennesker, der alle sammen arbejder på og præger det, jeg har skabt. Manuskriptforfattere, instruktør og skuespillerne. Som forfattere er sproget det fineste, vi har at arbejde med, sådan er det ikke på film, hvor ordene bliver omsat i bevægelse og handling.”
Viaplay præsenterer selv Elvira som en ”varmhjertet og anderledes krimi-dramaserie, skabt og skrevet af Lærke Sanderhoff og Heidi Maria Faisst frit efter bogforlæg af Anne-Sophie Lunding-Sørensen”.
Serien bliver også sendt i det øvrige Skandinavien, USA, Tyskland og en lang række andre lande.
”Jeg håber selvfølgelig, at serien vil give mine øvrige bøger noget opmærksomhed,” siger Anne-
Sophie Lunding-Sørensen.
Faldgruber
Dansk Forfatterforenings jurist, Anne Koldbæk, modtager fem-seks-syv gange om året en filmkontrakt til gennemsyn fra et medlem. Tallet er stigende, og det er hendes fornemmelse, at der i øjeblikket bliver solgt relativt mange optioner på bogmanuskripter derude, fortæller hun.
”Mange af de kontrakter, jeg ser, f.eks. fra streamingtjenesterne, er skrevet på engelsk, eller i hvert fald er de oprindelig skrevet på engelsk, og formålet er at få så mange rettigheder som muligt. Rettigheder til universet, til sequels (opfølgende afsnit), til prequels (hvad der kom forud for historien), til merchandise, videospil – ja, alle rettigheder,” siger juristen.
Kontrakterne er en jungle. Hun opfordrer til, at man søger rådgivning, f.eks. hos en agent, hvis man får et tilbud om filmatisering og ikke har et stort, professionelt forlag i ryggen. Et lille forlag har ofte slet ikke muskler til at arbejde med den type kontrakter.
Hun peger på en lang række vigtige punkter, man skal have styr på i kontrakten. Her refererer vi nogle af dem.
Penge, de er vigtige: Hvor mange, og hvornår får man dem? Og ikke mindst: Af hvilken pulje får man dem? ”Royalties af overskuddet” er ofte svært gennemskueligt – for hvor mange udgifter skal trækkes fra, før der er overskud? Derfor er det vigtigere at fokusere på de faste, sikre betalinger for optionerne og filmatiseringerne, siger hun.
Det er også vigtigt, at man er helt på plads med, at ens værk vil blive kraftigt bearbejdet. ”Er du parat til at slippe kontrollen?” spørger Anne Koldbæk. Man skal overveje det nøje og være bevidst om, hvorvidt man kan holde ud, at andre tager ejerskab over ens værk. Og forandrer det.
Bliv klar over, hvor mange ekstra rettigheder filmproducenten kræver – som nævnt vil han måske have rettighed over hele det fantasy-middelalderunivers med religion, rangorden og karakterer, som du har skabt. Så mange rettigheder, at du ikke selv må arbejde videre med det. En lille biperson, som du har tegnet eller skrevet frem, kan blive hevet ud for at få sin helt egen serie – og så er det surt at have givet afkald på alle rettigheder.
Lad altid juristen gennemgå en kontrakt om option eller filmrettigheder. Og måske får du brug for en agent, som får del i noget af kagen. Men som også arbejder på at gøre kagen så stor som muligt. ※
Lene Møller Jørgensen
