Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 1 - 2020

Geld, money, argent -penge!

Forfattere skal tale om penge, siger Dansk Forfatterforenings jurist, Anne Koldbæk, i sin klumme i dette nummer. Forhandle med deres redaktør og ikke være så bange for at stille krav. Det er der faktisk allerede nogle forfattere, der godt tør – vi har fundet en af dem.

Af Lene Møller Jørgensen

Henrik Nilaus debuterede i 1984 med De sa’ det ikke ku’ ske, og siden er der kommet en lang række børne- og ungdomsbøger, noveller og en enkelt køkkenhavebog fra hans hånd. Han er ret glad for Excel-ark og for skemaer, søjler og anden systematik, viser det sig, da vi mødes for at tale om penge. Altså de penge, han tjener på og via sine bøger.

Søjlediagram i farver

Henrik Nilaus ved præcist, hvad han har tjent på De sa’ det ikke ku’ ske siden udgivelsen, og han viser og forklarer Deres interesserede udsendte et søjlediagram, hvor han har delt det op på salg og biblioteksafgift. Salg har farven blå, mens biblioteksafgiften er rød. Da det jo var hans debut, har han ikke fået arbejdslegater til bogen, men hvis han havde, ville beløbet – grønt – være fremgået af diagrammet, ligesom Copydan-afgift ville fremgå – lilla – hvis bogen var blevet kopieret.

”Jeg deler bibliotekspengene op på samtlige titler og tjekker, om det ser rimeligt ud. Et par gange har jeg opdaget en fejl, f.eks. at grafikers arbejde var lagt sammen med illustrators, så det udløste biblioteksafgift til illustrator, selvom der kun var fire tegninger i bogen,” fortæller Henrik Nilaus.

Når du får udgivet en ny bog, venter du så spændt på royaltyopgørelsen?

”Nej. Jeg tjekker selv salgstallene, hvis det er muligt. Når lektørudtalelsen er kommet, går jeg jævnligt ind på bibliotek.dk og ser, hvor mange biblioteker der har købt bogen. Det giver et ganske godt indtryk af, hvordan det går med salget. Og så kontakter jeg også min redaktør sådan ca. en gang om måneden i perioden efter udgivelsen. Jeg vil hellere ærgre mig med det samme, hvis en bog ikke sælger, end gå og vente nysgerrigt på, at royaltyopgørelsen kommer. Og det er også vigtigt, synes jeg, at følge med i salget af hensyn til eventuelle nye oplag. Engang har jeg oplevet, at første oplag var udsolgt efter to måneder – og så skal forlaget trykke andet oplag. Ellers må man selv presse på for, at det sker.”

Er du ikke bekymret for, at din redaktør bliver træt af dig?

”Næ, jeg synes, det er helt naturligt, at man som forfatter interesserer sig for, hvor mange bøger der bliver solgt, og også hvad man tjener på dem. Jeg lider ikke af underdanighed over for redaktøren og opfatter forfatter- og redaktørsamarbejdet som et ligeværdigt arbejdsfællesskab. Vi har en fælles interesse.”

Den største indtjening

Henrik Nilaus, som blev optaget på det første hold på Forfatterskolen for Børnelitteratur i 1999, har været fuldtidsforfatter nogenlunde lige så længe, og den største indtjening, han har haft, er på bogen Tokes maske. Den handler om mobning og ramte perfekt ned i tidens tema og diskussion. Bogen arbejdede han på gennem en del år – med lange pauser, hvor han fik tildelt et legat til at fuldføre den. Den udkom i 2008, og gennem de 12 år, der er gået frem til i dag, har den – inklusive salg, bibliotekspenge, legat og Copydan – indbragt ham over 325.000 kroner.

Hvorfor er det vigtigt for dig at vide præcist, hvor meget du har tjent på hver enkelt bog, og hvor pengene kommer fra?

”Jeg elsker tal, og det er jo et højdepunkt på året, når bibliotekspengene kommer, og jeg kan sætte mig foran skærmen, tælle sammen og fordele ud på de enkelte titler. Men det er da også relevant – hvad tjener man på sit arbejde? Hvilke bøger bliver ved med at sælge, og hvor længe? Hvilke temaer klarede sig godt, og hvilke gjorde ikke?”

Excel-arket viser også meget klart, hvor indtægten til de enkelte titler kommer fra – f.eks. er det et hit blandt skolelærere at kopiere novellen ”Vodka og Pink Grape”. Historien blev trykt i antologien Hjertevirus, som udkom i 2002, i forbindelse med læsekampagnen ”Den gode historie – på tværs”.

”Jeg fik 1.500 kroner i honorar for novellen, og gennem alle årene har jeg modtaget i alt omkring 150.000 i Copydan-penge for den,” fortæller han.

Små beløb løber op

Henrik Nilaus begyndte at skrive sin første bog for tæt på 40 år siden, han har været fuldtidsforfatter i omkring 20 år, og på grund af sin interesse for tal har han overblik over, hvor meget mindre beløb fra Copydan og måske point fra et par oversete titler på bibliotekerne alligevel løber op over årene.

Har du et godt råd til os talforskrækkede og konfliktsky skrivende og tegnende væsner?

”Det ved jeg ikke, men jeg sender alle mine kontrakten ind til Forfatterforeningen, inden jeg skriver under. Også selvom jeg selv går dem ret nøje igennem – der kan sagtens være noget med at få indføjet, at man skal kræve rettighederne tilbage efter fem år, eller noget med filmrettigheder. Og hvis man vil have ændret noget i kontrakten, så er det meget nemt at skrive tilbage: ’Tak for tilsendte mail med kontrakt. Jeg har lige talt med min jurist, som foreslår, at …’ Det er nemt, når man har Anne Koldbæk som jurist i ryggen, synes jeg.”

Og er der så noget, du ikke har styr på i forbindelse med royalty og opgørelser?

”Ja, det er der. Når det kommer til e-bøger, salg og udlån, så har jeg svært ved at gennemskue tallene,” siger Henrik Nilaus.

 

Jurist Anne Koldbæk sætter især fokus på royalty-opgørelserne i de kommende måneder. Hun opfordrer til, at medlemmer, der ikke har overblik over deres opgørelser, henvender sig til hende. 

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte