Jeg jubler. Jeg jubler jo indeni,” siger illustrator Lilian Brøgger om Illustratorernes nye status som faggruppe. Hun er mangeårigt medlem af Dansk Forfatterforening og en del af Illustratorernes styrelse. At Illustratorerne nu er en faggruppe, giver anerkendelse, siger hun: ”Jeg ser det også som en understregning af, at den billedbårne litteratur og den skrevne litteratur er ligeværdige.”
Illustratorerne har været en del af Forfatterforeningen siden slutningen af 1981, som en gruppe under BU, men med egen formand og styrelse. Dengang i 1981 var det faktisk en hel forening, nemlig Foreningen af Illustratorer, med forfatter og illustrator Gunnar Wille som meget aktiv formand, der tilsluttede sig Dansk Forfatterforenings BU-gruppe.
Foreningen af Illustratorer var en forholdsvis ung forening på det tidspunkt, den var blevet dannet små fire år forinden, i 1978. Den varetog ”tegnernes faglige og kunstneriske interesser”, var ”organiseret under tegner/grafikerne i Grafisk Forbundshus” i København NV og havde knap 100 medlemmer.
Ikke alle medlemmerne tog med på rejsen til Forfatterforeningen i 1981, men en del gjorde, og flere af dem er stadig medlem af Forfatterforeningen og af Illustratorerne i dag. Formanden Gunnar Wille var allerede medlem af Forfatterforeningen og BU og havde været det i en del år.
”I begyndelsen beholdt vi navnet Foreningen af Illustratorer og var en slags associerede i Forfatterforeningen. Jeg husker ikke præcis, hvorfor vi kom til at høre under BU dengang. Måske fordi mange af os lavede børnebøger, måske fordi jeg var formand for Foreningen af Illustratorer og samtidig medlem af BU – men i hvert fald kom vi ind under Forfatterforeningens beskyttende vinger,” fortæller Gunnar Wille.
Ingen bibliotekspenge
Lilian Brøgger har som nævnt været fagligt aktiv i flere perioder af sit liv og har de seneste par år igen været en del af Illustratorernes styrelse. I 1972 blev hun færdiguddannet fra Kunsthåndværkerskolen (i dag Design, Det Kongelige Akademi), hun tegnede flere pegebøger og debuterede som billedbogsillustrator nogle år senere med Der hvor Linda bor, skrevet af Bodil Bredsdorff. Bøgerne kom på biblioteket, men udløste ingen bibliotekspenge til illustratoren. På det tidspunkt fik kun eneforfattere biblioteks-
penge, mens illustratorer, medforfattere, oversættere m.fl. ikke havde ret til noget. Bevillinger og lovgivningen om biblioteksafgift er gennem årene ændret mange gange – nogle grupper kom ind, og andre røg ud – men Lilian Brøgger var, sammen med illustratorkollegerne Jan Mogensen og Dorte Karrebæk, meget aktive i den kamp.
”Vi hev nærmest et halvt år ud af vores arbejdskalender for at koncentrere os om det faglige arbejde og forhandlinger,” siger Lilian Brøgger.
At illustratorerne ikke fik bibliotekspenge for deres billedbøger på bibliotekshylderne, føltes naturligvis som en stor uretfærdighed, fortæller Jan Mogensen:
”Jeg husker, at vi overvejede at gå ind på bibliotekerne og simpelthen fjerne vores bøger. Vi var vrede, men vi besindede os og valgte at gå den lovlige vej.”
Og i 1986 kom gennembruddet for illustratorerne, som fik billedbogen for børn med på listen over afgiftsberettigede.
”Det var en kæmpetriumf, da det skete” siger Jan Mogensen, der sammen med kollegerne overværede vedtagelsen fra tilhørerrækkerne på Christiansborg. Han husker også, at forfatterne ikke var specielt samarbejdsvillige på det punkt – ”der er jo en spand penge, og den vokser ikke, selvom flere skal have del i indholdet,” siger han. Da illustratorerne fik del i bibliotekspengene, meldte han sig ind i Forfatterforeningen. Ikke før. Det samme gjorde Lilian Brøgger og Dorte Karrebæk.
Lilian Brøgger ”har historien med sig”, som hun siger, og læren af den er, at der skal kæmpes for rettigheder, de er ikke en selvfølge. I dag er hun er glad for, stolt over, at Illustratorerne har taget dette seneste skridt til faggruppe.
”Det kræver en faglig bevidsthed, som er genopblusset de seneste otte til ti år. Og så kræver det ildsjæle, og dem har der ikke været nok af – mange har haft svært ved at se værdien af fagligt arbejde. Opgaver som repræsentanter i udvalg, styrelser og i bestyrelsen har afskrækket mange, som har fundet det for uoverskueligt og for arbejdskrævende. Men med et generationsskifte er der kommet flere ildsjæle til at løfte den billedbårne litteratur og bære arbejdet i en selvstændig faggruppe. Det er en styrke at være en god blanding af gamle og yngre, som vi er nu,” siger Lilian Brøgger.
Jan Mogensen har været en del af Illustratorstyrelsen i mange år, men trak sig i år. Også han ser forandringen, generationsskiftet og den øgede faglige bevidsthed.
”Det var sådan i mange år, at når der skulle laves noget praktisk, noget fagligt arbejde, så skyndte illustratorerne sig at kikke ned i deres blokke og tegne og skrible løs. De havde ikke lyst til at sige noget eller blande sig, men det har ændret sig nu.”
Større indflydelse
Marie Priem har været forperson siden 2021, og hun kan nu sætte flueben ved en af de arbejdsopgaver, hun overtog dengang.
”Selvstændighed som faggruppe har været oppe at vende ad flere omgange, og jeg ved, at det har været til afstemning mindst én gang før min tid. Men der har været modstand mod det,” siger hun.
Modstand på grund af den arbejdsbyrde, der følger med at fungere som faggruppe, men måske har der også været en vis usikkerhed over at skulle sidde i forskellige udvalg, mener Marie Priem, for illustratorer er visuelle mennesker og ikke ordmennesker. Men i de senere år har illustratorer i stigende grad taget plads i mange af foreningens udvalg og dermed repræsenteret deres fag.
”Så tiden var moden nu, og der er nok også kommet nye kræfter til, som måske ikke helt har den samme tilknytning til BU-gruppen som tidligere,” siger Marie Priem.
Hun lægger vægt på den øgede integrering i Forfatterforeningen, som Illustratorerne nu vil få.
”Når Illustratorernes forperson automatisk er en del af Forfatterforeningens bestyrelse, giver det adgang til større indflydelse, og vi er dermed repræsenteret på samme vilkår som de øvrige faggrupper. Det er et skridt op i hierarkiet.”
Forankring af den visuelle genre generelt i Forfatterforeningen og en styrket interesse for billedbogen, den illustrerede bog – for børn og voksne – og dens vilkår har topprioritet i faggruppen.
”Den visuelle litterære genre skal prioriteres på niveau med det tekstbårne, og bruddet med BU-gruppen skærer nok vores profil lidt skarpere – det understreger, at illustratorerne ikke kun tegner for børn og unge,” siger hun.
Også dét er en forskel, fra dengang Lilian Brøgger var ung og nyuddannet – at der er kommet flere bøger for voksne, som også er illustreret. F.eks. graphic novels for unge og voksne.
”I dag arbejder de fleste illustratorer bredere og ikke kun med børnebøger. Det gjorde vi ikke. I det hele taget har vi generelt en bredere og mere billedbåren generation i dag, tror jeg,” siger Lilian Brøgger.
Hendes første opgave som selvstændig illustrator i 1970’erne kom dog fra Dansk Forfatterforening: et postkort, som blandt andet skulle bære teksten ”Red børnebogen”.
Krise, også dengang. I dag er mange genrer ramt, men ikke mindst billedbogen, som der udkommer færre og færre af, i mindre og mindre oplag og med dårligere og dårligere aflønninger til skaberne.
”Og,” siger Marie Priem, ”derfor er der virkelig brug for, at vi kæmper for billedbogen og sætter den på dagsordenen, så vi sikrer, at vi også i fremtiden skaber billedbøger på det høje niveau, som vi kender fra i dag og gennem tiden.” ※
Lene Møller Jørgensen
