Der har været en vis polemik om dagbladenes anmeldelser af kvindelige og mandlige forfattere, måske især udløst af Politikens famøse litteraturtillæg i sommeren 2016, hvor avisens litteraturanmeldere anbefalede sommerlæsning, og ikke en eneste bog af en kvindelig forfatter havde sneget sig ind blandt anbefalingerne.
Da jeg i efteråret blev opmærksom på, at fagbladet Journalisten hver uge laver en liste over brugen af mandlige og kvindelige kilder i danske medier, fik jeg den tanke, at man jo sådan set kunne etablere sit eget lillebitte ’Geena Davis Institute of Gender in Media’ (se boks) her i Forfatterens regi. Jeg besluttede mig for at undersøge, om min fornemmelse var rigtig: Var der virkelig en grel skævhed i fordelingen af anmeldelser af mandlige og kvindelige forfatteres værker?
Målet var at identificere og gøre opmærksom på en eventuel skævhed, hvis det viste sig, at bøger skrevet af mænd anmeldes oftere end bøger skrevet af kvinder. Jeg satte mig foran Infomedia med en blok og en kuglepen og gik systematisk til værks. For at få en vis spredning i udgivelsesfladen valgte jeg at undersøge anmeldelserne i to relativt vilkårlige uger, nemlig uge 45 i 2016 – Bogforumsugen, altså den uge på hele bogåret, hvor der udkommer flest bøger overhovedet, og uge to i 2017, en relativt ubemærket uge i bogsæsonen, hvor der ikke udkommer lige så mange bøger, blandt andet på grund af det landsdækkende bogudsalg.
Jeg har medtaget alle anmeldelser, uanset genre, fra fem store dagblade, nemlig Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Weekendavisen og Kristeligt Dagblad. Jeg har ikke gjort nogen forskel på fag- og skønlitteratur, jeg har medtaget alt fra tegneserier og graphic novels, til børnebøger, kogebøger, alle former for fagbøger, lyrik og prosa. Man kunne naturligvis gøre det anderledes og for eksempel fokusere på skønlitterære udgivelser af danske forfattere eller koncentrere sig om børnebøger eller fagbøger. I hver genre ligger der potentielt en større og dybere diskussion.
Derudover har nogle bøger flere forfattere, som jeg har opgjort på den måde, at de enkelte forfattere er talt med i statistikken. Og til sidst har jeg forholdt mig til, hvorvidt anmeldelserne er skrevet af mandlige og kvindelige anmeldere på de pågældende dagblade.
Tallenes tydelige sprog
I uge 45 (2016) var der i de fem nævnte dagblade 40 anmeldelser, der fordelte sig på 29 anmeldelser af mandlige forfattere og 16 anmeldelser af kvindelige forfattere (Der er altså i denne uge flere bøger, der er skrevet af mere end en forfatter). I denne uge var de 40 anmeldelser fordelt på 29 anmeldelser skrevet af mænd og 11 af kvinder.
I uge to (2017) var tallene fordelt således: Der var 41 anmeldelser, fordelt på 36 anmeldte mænd og 10 anmeldte kvinder. (Igen: flere bøger var skrevet af mere end en forfatter). Og antallet af anmeldere fordelte sig på 30 anmeldelser skrevet af mænd og 11 af kvinder.
Heraf kan man jo først og fremmest konkludere, at der helt åbenlyst er en meget skæv fordeling – gennemsnitligt bliver der altså anmeldt tre gange så mange mandlige forfattere som kvindelige. Af gennemsnitligt tre gange så mange mandlige anmeldere som kvindelige anmeldere.
Det er den hurtige konklusion.
Forskel på aviser
Men man kan også gå ned i tallene for de enkelte aviser, og her viser det sig så, at nogle avisers anmeldelsesflader er noget mere skævvreden end andres.
I Politiken i uge to er der for eksempel 11 mandlige forfattere, der bliver anmeldt, men kun en kvinde. Weekendavisen anmeldte 11 mandlige forfattere og tre kvindelige. Hvorimod Kristeligt Dagblad i samme uge anmeldte ni mandlige forfattere og fire kvindelige forfattere. (Og her er man jo så nærmest tilbøjelig til at udråbe Kristeligt Dagblad til en bastion for ligeberettigelse, fordi fordelingen af anmeldelser på køn ’kun’ er cirka dobbelt så mange mænd som kvinder …). Også i uge 45 i 2016 tegnede Kristeligt Dagblad sig for den mest ligelige fordeling, med seks mandlige forfattere og fem kvinder, hvorimod Politiken i den uge anmeldte otte bøger af mandlige forfattere mod fem af kvindelige forfattere, og Jyllands-Posten KUN anmeldte mandlige forfattere den uge, hele ni forfattere.
Derudover kan man også ud af statistikken se, at der er relativt stor spredning blandt de mandlige forfattere, der blive anmeldt i de pågældende uger, således at mange forskellige mandlige forfattere bliver anmeldt, hvorimod det med hensyn til anmeldelserne af kvindelige forfattere i høj grad er sådan, at det er den samme kvindelige forfatter, der bliver anmeldt i dagbladene.
I uge 45 er det Geeti Amiri, der tegner sig for mange af anmeldelserne, hvor det i uge to er Katrine Marie Guldager. Det har jo så den konsekvens, at der ikke alene bliver anmeldt langt færre kvindelige forfattere end mandlige, men også at meget få kvindelige forfatterskaber bliver anmeldt og præsenteret for det avislæsende publikum.
Kvinder skriver og læser
Den kønsligt skæve fordeling af anmeldelserne bliver også ekstra interessant, hvis man holder det op mod udgivelsesfladen. Velvidende at dagbladene efterhånden sjældent anmelder bøger samme uge eller måned, de udkommer, tillod jeg mig en hurtig optælling af november måneds udgivelser (heri også inkluderet genudgivelser), og her viste det sig, at udgivelserne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem mandlige og kvindelige forfattere, dog med en lille favør til mændene.
Hvis man tager november måned, som er årets travleste udgivelsesmåned, som gennemsnitlig for hele året, så er udgivelsesfladen altså langt mere ligestillet end anmeldelsesfladen. Og hvis man så til sidst holder det op mod Bog- og Litteraturpanelets rapport fra 2016 om bogens og litteraturens vilkår, hvor man kan læse, at kvinder læser langt mere skønlitteratur end mænd, og at mænd og kvinder læser nogenlunde lige meget faglitteratur (dog læser mænd en lille procentdel mere faglitteratur end kvinder), kan man altså konkludere, at kvinder er dem, der forbruger flest bøger. I den forstand forekommer skævvridningen af anmeldelserne så endnu mere bizar, og altså hverken er ligestillet eller specielt rettet mod brugerne af bøgerne.
Mindre synlige kvinder
Den ulige kønslige fordeling af anmeldelserne og opmærksomheden er et demokratisk og ligestillingsmæssigt problem også i den forstand, at hvis den kvindelige erfaring (hvordan den så må udforme sig og komme til udtryk) ikke repræsenteres lige så stærkt som den mandlige, så sker der en skævvridning i forståelsen af, at den mandlige erfaring er vigtigere og mere betydningsfuld end den kvindelige.
Unge kvindelige læsere har ikke noget at spejle sig i, unge mandlige læsere bliver kun bekræftet i en bestemt type erfaring. Forståelseshorisonten bliver mere indsnævret, og tingene går uendeligt i ring.
Ideelt set burde man gøre fuldstændig ligesom Journalisten og lave en ugentlig eller månedlig statistik over anmeldelserne, så man fik et billede, der spredte sig ud over hele året og ikke kun to vilkårlige uger. På den måde kunne man forhåbentlig rykke ved anmeldelsesfladen. For dette er jo på ingen måde en fyldestgørende statistisk, men to små, relativt vilkårlige nedstik i et helt års anmeldelser.
Svært at gøre indsigelser
Som forfatter og kvinde – som i øvrigt kun kan tilslutte sig Jakob Vedelsbys og Jeanette Øbros artikel fra sidste nummer af Forfatteren, hvor de udtrykte ønske om en mindre kønnet tilgang til kvalitetsbegrebet i dansk litteratur – er det naturligvis relativt oprørende at se sit køn forbigået. Jeg vil vove den påstand, at ganske mange danske kvindelige forfattere har oplevet at føle sig overset i anmeldersammenhænge alene på grund af deres køn.
Problemet i den forbindelse er jo så, at hvis man som kvindelig forfatter indimellem har tænkt: ”Damn, jeg synes godt nok, jeg bliver lidt overset i forhold til mine mandlige kolleger” (kvaliteten af deres værker desuagtet), så er det svært at stå frem og gøre opmærksom på det. Man ved allerede på forhånd, at reaktionen vil være et utal af variationer over temaet: Kvaliteten er bare ikke tilstrækkelig høj i forhold til de mandlige forfatteres værker, der blev anmeldt. Eller: Indhold, tematikker og emnevalg ikke er helt lige så interessante, dybdeborende eller prægnante som de mandlige kollegers. Og det er nok de færreste forfattere, der kan rumme at få smækket sådan en svada i hovedet oven i den almindelige anmeldelsesængstelse, hvorfor de fleste ikke siger noget. Men det gør ikke problemet mindre.
En anden variation af reaktionen er ofte: Skulle vi så indføre kvoteordninger? Og i selve det spørgsmål ligger svaret indbygget: Nej, naturligvis ikke – det må være forfærdeligt for enhver kvindelig forfatter at blive anmeldt alene på baggrund af sit køn og ikke på baggrund af kvaliteten af værket. Men man kunne jo vende svaret om og sige: ”Hvor må det være forfærdeligt for mænd at blive anmeldt på baggrund af deres køn, da det tilsyneladende har relativt stor indflydelse på, hvorvidt man overhovedet bliver anmeldt.” ·
Kom videre
Politiken, Bøger, Sommerlæsning, 17. juni (Find artiklen på infomedia på dit bibliotek).
Bog og Litteraturpanelet blev nedsat af Marianne Jelved i 2014. Panelet har til opgave at følge udviklingen på bogmarkedet og skal bl.a. indsamle statistik på bogområdet og kortlægge mangler i statistikken. Læs rapporten ’Bogens og Litteraturens Vilkår 2016’ her: slks.dk/bogen-2016
’Geena Davis Institute on Gender in Media’ er en ikke-kommerciel research organisation etableret af skuespiller og aktivist Geena Davis i 2007. Organisationen undersøger, hvordan kønnene optræder og skildres i medierne og arbejder for ligestilling i medierne.
Se mere på: seejane.org
