Sidste år etablerede Danmarks største forlag, Gyldendal, deres egen krimiskole. Ask Hansen, som selv er en hyppig læser og lytter af krimier, er en af redaktørerne bag skolen.
“Danske krimier har aldrig været en stor del af Gyldendals portefølje, men vi kommer til at udgive flere fremover. Danskerne er glade og trofaste krimilæsere; vi skal være, hvor læserne er, og derfor er -ambitionen om nogle år at udgive fire-fem danske krimier om året. Derudover vil vi arbejde med at udvikle et nyt format til lyd, for vi kan se, at der er stor interesse for krimigenren digitalt,” fortæller han.
“Krimien er en vigtig genre for at forstå vores tid, det er en vigtig genre i dansk litteratur, og derfor er det et fokusområde for os, som vi prioriterer og finder interessant. Vores take på genren er så, at vi gerne vil have nogle bøger, der fortæller os noget nyt om mennesker, drama og kriminalitet i det 21. århundrede. De må gerne handle om politi og røvere, men allerbedst er det, hvis vi, mens vi bliver underholdt, også bliver klogere på os selv og det samfund, vi lever i.
Gyldendals krimiskole optog 11 elever, og forlagsredaktøren slår fast, at nogle af kursisterne vil få deres manuskripter udgivet på Gyldendal – hvor mange kan han ikke sige endnu.
Hybridgenrer vinder frem
Som redaktør ser Ask Hansen, at flere af de skønlitterære genrer i stigende grad benytter teknikker fra hinanden.
“Genrer som thrillers, kriminalromaner og almindelige romaner nærmer sig hinanden, og vi ser flere hybridgenrer. Romanforfatterne er ved at få øjnene op for kvaliteterne i krimigenren og benytter sig af kriminalistiske træk. Det er godt at blive befrugtet af andre fagligheder, det har vi også oplevet på krimiskolen, hvor en af lærerne er manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig, som kommer fra filmverdenen og har en anden tilgang til stoffet,” fortæller Ask Hansen.
Krimien var lavkultur
“Førhen blev krimier opfattet som lavkultur, men det er heldigvis en skelnen, der er ved at forsvinde. Der er jo grundlæggende to grunde til, at vi læser: Vi vil gerne blive klogere på os selv, på andre mennesker, og vi vil underholdes, mens vi venter på at dø. Hvorfor skulle de to ting ikke kunne forenes? Krimilitteraturen belyser også menneskets mørke og dystre sider og giver kendskab til emner som international kriminalitet, hvidvask og massemord og massevoldtægter, der kan være svære at forholde sig til og forstå, når man hører om dem i medierne. I en krimi kan man blive klogere på verden på sikker afstand,” mener Ask Hansen.
En krimi skal helst være en serie
Forfatter og journalist Lone Theils har slugt krimier, siden hun lærte at læse, og for fem år siden begyndte hun også selv at skrive dem.
“Min første krimi havde jeg tænkt som en enkeltstående bog, men forlaget så straks mulighederne for en serie. Og der er en overvældende tendens til, at krimier skal udkomme i serier,” siger Lone Theils, som debuterede med Pigerne fra Englandsbåden.
“I mine øjne skal en krimi være plotdrevet, men når bogen er del af en serie, er man som forfatter nødt til ikke alene at tænke i plot. Man skal også planlægge en personkarakteristik og en udvikling af personen gennem serien,” siger hun.
Fordrukne og ulykkelige hovedpersoner
Mange hovedpersoner i krimier er halvfordrukne politimænd eller journalister med problemer med konen eller chefen eller begge. Det tangerer klicheer, men omvendt ville det være kedsommeligt med en hovedperson uden problemer, mener Lone Theils.
“Der skal være et problem eller en konflikt, for sådan er livet jo for os mennesker, og som læser involverer man sig, når hovedpersonen har problemer: Hvorfor kommer han hele tiden op at skændes med konen eller chefen? Eller hvorfor smækker hun hele tiden med døren? Som læser kan jeg også selv godt lide at følge en persons udvikling, og jeg synes, at danske krimiforfattere er gode til at udvikle deres personer.”
“Samtidig synes jeg, at krimier er gode til at vise et samfunds underside. Engelske krimier har ofte fine miljbeskrivelser, men jeg har for eksempel også lige læst en krimi af Zoë Ferraris om en kvindelig obducent i Saudi-Arabien og fik gennem den en langt større forståelse for kvindelivet i Saudi-Arabien,” fortæller hun videre.
Kvinder er ofte ofre i kriminalromaner, og i protest lancerede den britiske manuskriptforfatter Bridget Lawless prisen Staunch Book -Prize, som i år for tredje gang går til en krimi uden kvindemord eller seksuel udnyttelse af kvinder. Lone Theils mener ikke, at man bør “lægge kvinder i benlås som ofre”, og har selv stærke kvinder i hovedrollerne i to af sine krimiserier.
“På den anden side mener jeg, at krimier skal afspejle vores samfund, og kvinder er ofte ofre i de såkaldte fjernmord, som mange krimiforfattere beskæftiger sig med, hvor offeret ikke kender morderen på forhånd,” siger hun.
Te-krimier og sweater-krimier
Morten Møller er forfatter og etablerede i 2015 forlaget Forfatterskabet.dk sammen med sin tvillingebror, Søren. De to har bl.a. skrevet en række samfundskritiske krimier i serien om Manus Albino. Bøgerne kan læses som almindelige krimier, men serien er også tænkt som et indspark til den politiske debat om radikalisering og polarisering af samfundet.
“Når vi møder læserne, siger de ofte, at krimierne er et afbræk fra hverdagen. Bøgerne starter med en ubalance, et puslespil, der skal lægges. Så får man svar på sine spørgsmål og samlet puslespillet, og det giver balance i ens eget liv,” siger Morten Møller.
“Bøgerne skal selvfølgelig være spændende, men de må bestemt også gerne give stof til eftertanke,” mener han, og ifølge ham er der krimier til næsten enhver smag. Engelske “te-krimier”, hvor man ofte kun hører det dræbende skud og ikke ser noget blod, men koncentrerer sig om opklaringen. “Nordic noir” – eller “sweater-genren” efter tv-serien Forbrydelsen – er dystre krimier, hvor læseren typisk får ét bestialsk mord og derefter følger efterforskeren og dennes omgangskreds gennem opklaringen. Og så er der krimier med elementer af gys og horror for dem, som holder af at læse om vold og udpenslede detaljer om drab, ofte begået af en bestialsk seriemorder.
400 krimier om året
“Der udkommer omkring 400 krimier på dansk om året, altså mere end én om dagen,” fortæller Jannik Lunn. Han er manden bag Bogpusheren.dk, hvor han især anmelder krimier, medlem af Det Danske Kriminalakademi, som hvert år uddeler fire priser til danske kriminalromaner, og tidligere arbejdede han i en årrække på forskellige forlag og som journalist på bogbranchens fagmagasin Bogmarkedet.
“I gamle dage var de fleste krimier af typen ’whodunit’, i dag er mange krimier en blanding af spændingsbøger og gysere. Hævn som tema har altid været en del af mange krimier, men er blevet det i højere grad de senere år sammen med emnet selvtægt, hvor skurken tager sagen i egen hånd, fordi straffen over en forbryder ikke var hård nok. Terror er også et emne, der fylder meget, ligesom tidligere soldater ofte dukker op i moderne krimier,” siger Jannik Lunn.
“Utrolig mange danske krimier er skrevet af journalister. Det virker, som om en del politiske journalister slapper af ved at skrive krimier i deres fritid, og i de fleste tilfælde slipper de godt fra det. Vi ser også krimier skrevet af politifolk, og her kan jeg fremhæve Erik Hauervig som et eksempel på en forfatter, hvor man tydeligt kan mærke, at han kender miljøet rigtig godt. Uden for nummer er Kim Højgaard Rasmussen, som tidligere arbejdede som forretningsmand i Afrika og nu skriver fine krimier om blandt andet korruption.”
Altså – intet tyder på, at krimien toppede og nåede læsernes mætningspunkt tilbage i 2013-2014. Men den har udviklet sig, bredt sig og blandet sig med andre genrer.
