Det har længe ligget i luften, at der kunne være en politisk åbning af biblioteksloven under opsejling. Altså at kulturministeren ville se på behovet for en ændring af folkebibliotekernes formålsparagraffer. Det er endnu uvist, om det bliver til noget med en sådan åbning. Men i august, under kulturmødet på Mors, kom kulturminister Mette Bock det en smule nærmere. Hun annoncerede, at hun sammen med Kommunernes Landsforening (KL) snarligt vil drage ud i landet for at høre, hvad folk mener om sagen.
Det er altid smukt, når man som minister sørger for at have antennerne ude og pejle sig ind efter nationens sande behov, inden man foretager sig noget drastisk. Ministeren gav dog også et par kraftige vink om den retning, hvori der pejles og bejles. Når ministeren og KL skal mødes med folk for at høre, hvad de synes om biblio-
tekernes rolle og formål, skal møderne nemlig ikke foregå på bibliotekerne, indskærpedes det. Ligeledes blev det pointeret, at det især er dem, der ikke bruger bibliotekerne, man har lyst til at få i tale. Fra Forfatterforeningens side kan vi kun bifalde den tilgang. Men vi må anmode om, at man også husker at lægge øret til jorden og lytte til dem, der faktisk har et forhold til bibliotekerne og måske endda positive ambitioner om at styrke deres kerneaktiviteter. Ellers risikerer man at få tegnet et misvisende billede, som ikke tager højde for det enorme behov for litterær læsefremme og litteraturformidling, som kun bibliotekerne kan dække. Man risikerer at komme til at styre efter egen antenne og tro, at bibliotekerne skal laves helt om for at få flere nye kunder i butikken.
Hvem er det så, man skal huske også at lytte til? Det er bl.a. Dansk Forfatterforening, hvor vi har et bredt sammensat Bibliotekspolitisk Udvalg, som er meget langt med et bud på nye formålsparagraffer for folkebibliotekerne, hvis det kommer dertil. Ser man bort fra nogle banale anakronismer om VHS-bånd og deslige, er de eksisterende formålsparagraffer faktisk ganske gode. Men de er skrevet i en tid, hvor man kunne tage for givet, at litteraturformidling var en kerneopgave for bibliotekerne. Og derfor er litteratur og bøger stort set ikke nævnt i formålsbestemmelserne. Hvis disse bestemmelser skal laves om, er det navnlig dette, der skal rettes op på. ※
Morten Visby
