Kære dig. Jeg undskylder for alle de grimme ting jeg har kaldt dig. Jeg lover ikke at gøre det igen. Kærlig hilsen mig”
Håndskriften er ikke skønskrift, og kommaerne mangler, men budskabet på papirlapperne i vinduet på Østerbro Bibliotek får forbipasserende til at stoppe op. Sedlerne er skrevet af nogle af de 80 elever på 8. klassetrin, som for nylig var til oplæg med forfatteren Tomas Lagermand Lundme.
”Jeg spurgte børnene, om de havde kaldt nogen ’svans’ for sjov,” fortæller Tomas Lagermand Lundme om baggrunden for de anonyme breve i biblioteksvinduet.
”Og det havde de jo, især drengene. Og så fortalte jeg dem, at svansen det var mig. Jeg sad dér i omklædningsrummet som 14-årig og blev rigtig ked af det, når de andre elever kaldte mig svans. I den alder vil man jo så gerne være som de andre – det kan man bare aldrig blive, og senere finder man jo heldigvis også ud af, at det er okay. Det forstår man bare ikke som 13-14-årig,” siger han.
Forkerte følelser
Som 14-årig gik Tomas Lagermand Lundme på biblioteket, men han fandt ingen bøger om nogen som ham selv. Så begyndte han selv at skrive bøger som romanen Had mig, elsk mig.
”Min historie er, at jeg er bøsse. Det giver et stærkt afsæt for mine bøger, fordi jeg tør stille mig til rådighed og vise min følsomhed. Det er også derfor, mine historier bliver ved med at være aktuelle – der er hele tiden nogle, som er 13-14 år og synes, de har forkerte følelser, som stikker af med dem,” siger Tomas Lagermand Lundme.
”Nogle synes, de er lidt for tykke eller tynde. Og alle føler, at de ikke rigtig bliver set derhjemme eller i skolen. Så læser de mine bøger og synes, at jeg nærmest har skrevet en bog om deres liv. Jeg nedbryder nogle tabuer om, hvad der er forkert,” fortæller han.
Retarderet, luder, brun
Tomas Lagermand Lundme viste også eleverne et billede af sig selv, efter at han var blevet overfaldet på grund af sin homoseksualitet.
”Jeg blev slået ned på gaden. Der er et rigtigt had ude i virkeligheden, som børnene bør kende,” siger han.
Som afslutning på oplægget bad forfatteren eleverne om hver især at skrive en anonym undskyldning til en, de havde sagt grimme ting til. Samtidig skulle de love, at de ikke ville gøre det igen. Resultatet er de mange håndskrevne breve i vinduet på biblioteket, hvor elever undskylder for at have kaldt andre ord som ”retarderet”, ”luder”, ”brun”, ”mongol” og ”autist med Downs”.
”De brugte lang tid på at tænke over brevene. Jeg tror, de turde være mere fortrolige over for mig, fordi jeg var ærlig over for dem – og sikkert også fordi de vidste, at de ikke skulle møde mig igen,” siger Tomas Lagermand Lundme.
Stadig meget lidt LGBT+-litteratur
Over 20 år efter at Tomas Lagermand Lundme gik søgende rundt på biblioteket, er LGBT+-litteratur stadig en mangelvare på hylderne. Forfatter og forlægger Line Lybecker undersøgte for nylig hjemmesiden bibliotek.dk, som har 13,5 millioner titler. Hun fandt kun 1.023 titler, da hun søgte på emneordet ”bøsser”, 877 ved ordet ”lesbiske”, 860 ved ordet ”homoseksuelle” og blot 111 titler, da hun søgte på ordet ”transkønnede”.
Line Lybecker bruger også LGBT+-biblioteket, som Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i Danmark står bag. Biblioteket samler al den LGBT+-litteratur, der udkommer på dansk, uanset om emnet i bogen er LGBT+, eller om en LGBT+-person blot optræder i bogen.
”Det er et rigtig godt bibliotek, som alt for få kender. Selv mange LGBT+-personer kender det ikke. Men der er meget lidt skønlitteratur, det meste er faglitteratur. Og selv om der er kommet flere bøger om homoseksuelle på hylderne, er der for eksempel næsten intet om transkønnede, det findes simpelthen ikke på dansk – endnu,” siger Line Lybecker.
LGBT+-personer elsker også katte
Line Lybecker begyndte selv ved et tilfælde at skrive LGBT+-litteratur.
”Da ideen til bogen Mere end veninder poppede op i mit hoved, var det lidt tilfældigt, at hovedpersonen var lesbisk. Da jeg senere afsluttede min tematiske trilogi om køn og seksualitet med bogen På vej mod Sophie, fik jeg meget hjælp fra blandt andet LGBT+ Danmarks transgruppe,” fortæller Line Lybecker.
Ungdomsromanen På vej mod Sophie handler om Sophie, som er døbt Mikkel og skal begynde på et udredningsforløb på Sexologisk Klinik i hovedstaden. Men bogen handler også om meget andet.
”Det var vigtigt for mig at vise Sophie som et helt menneske og ikke alene en LGBT+-person. Hun er også en elev i 9. klasse, der skal klare sine eksaminer, samtidig med at hun er forelsket, skal flytte og af den grund måske skal sige farvel til sin elskede kat,” siger Line Lybecker.
”Jeg synes, der både skal være bøger, som handler om LGBT+, og bøger, hvor LGBT+-mennesker bare er en naturlig del af handlingen – uden at bogen i øvrigt handler om deres køns-
identitet. LGBT+-personer er jo også mødre og fædre og politibetjente og lærere – det er jo ikke det første spørgsmål, man stiller et fremmed menneske, hvad de har mellem benene, eller om de er gift med en mand eller kvinde,” siger Line Lybecker.
Hun havde forventet kritik af, at hun skrev om transkønnede uden selv at være transkønnet.
”Men det var ikke tilfældet, LGBT+-folkene var tværtimod ovenud lykkelige for, at nogen overhovedet gad skrive om dem,” fortæller hun.
LGBT+-mærkning af bøger
Som forlægger er Line Lybecker begyndt at udgive voksenbøger om LGBT+.
”Kønsidentitet fylder også meget i voksenlivet, og derfor er mit forlag Ulven og Uglen begyndt at udgive fantasy-bøger for voksne, hvor LGBT+
-elementer indgår. Jeg er blevet spurgt, hvordan man kan kombinere fantasy og LGBT+, og det spørgsmål undrer mig. Hvis man kan skrive fantasy om en kvinde, der forelsker sig i en mand, hvorfor skulle man så ikke kunne skrive om en kvinde, der forelsker sig i en anden kvinde?” spørger hun.
Når Line Lybecker vurderer et manuskript, ser hun på kvaliteten af indholdet mere end noget andet:
”Flere af bøgerne på mit forlag er LGBT+-bøger, men jeg har først og fremmest udgivet dem, fordi det er god litteratur. Jeg har ikke valgt dem, fordi det er LGBT+-litteratur.”
Ulven og Uglen har blandt andet udgivet bogen Inkarnation af Pernille L. Stenby, og her oplevede Line Lybecker, at forfatteren ønskede en tydelig mærkning af bogen som LGBT+-litteratur.
”Pernille ville gerne have, at der direkte stod ‘LGBTQ’, og derfor skrev vi det ind i en ekstra linje under den egentlige bagsidetekst. Jeg tror desværre også, at sådan en identifikation er vigtig, fordi LGBT+-litteratur er så underrepræsenteret, at den er svær at finde uden,” siger Line Lybecker.
239 skrev børnebog om LGBT+
Grundtvigsk Forum har også oplevet overvældende interesse for LGBT+-litteratur. Foreningen arbejder for at holde forfatteren, præsten og politikeren N.F.S. Grundtvigs tanker om frihed, ånd og fællesskab levende i debatten og udskrev i foråret en konkurrence om en børnebog med LGBT+-elementer. Målgruppen var de 3-6-årige, for som foreningen skriver på sin hjemmeside: ”Børnebøger har alt under solen, undtagen regnbuer.”
”Vi fik 239 historier tilsendt. Det var ganske overvældende. Det havde hverken vi eller juryen ventet,” fortæller formanden for Grundtvigsk Forum, Kirsten M. Andersen.
”Vi modtog meget forskellige bidrag. I nogle var en LGBT+-person hovedfigur, i andre var
LGBT+ blot et element i historien – og det var lige præcis god litteratur med et benspænd af alsidighed, som vi havde håbet på med konkurrencen. Jeg er helt enig med Kim Fupz Aakeson fra juryen, som undervejs sagde, at det lover godt for biodiversiteten i børnelitteraturen,”
siger Kirsten M. Andersen.
Kok startede konkurrence
Tre af fortællingerne blev nomineret til at vinde af juryen, som foruden Aakeson bestod af børnebogsforfatter og illustrator Cato Thau-Jensen og redaktør Sanne Paustian Billesbølle fra Gyldendal. De tre forfattere fortalte om deres historier i Kulturen på P1, og vinderen, debutanten Anne Sofie Allermann, blev kåret under Copenhagen Pride Week i august.
”Grundtvigsk Forum ligger jo midt i København, i Vartov ved Rådhuspladsen, og vi inviterer til aktuelle debatter og fyraftenssang og samarbejder med foreninger af mange slags i kultur- og kirkeliv. Sidste år besluttede vi at åbne porten og deltage i priden (Copenhagen Pride,
red.) med et par arrangementer og på den måde vise godt naboskab. Den kulminerer jo med optog på Rådhuspladsen,” fortæller Kirsten M. Andersen.
”Ideen til konkurrencen opstod, da vores kok savnede børnelitteratur, der afspejler hendes families virkelighed. Hun er en lesbisk mor, en familieform med to mødre er jo blot én blandt de mange familieformer, som findes i Danmark ved siden af den traditionelle kernefamilie. Vi lever i et samfund, hvor de voksne har stor frihed til at indrette sig, som de vil, og børn skal møde fortællinger, der afspejler den verden, de har arvet, og den, de vokser op i,” siger hun.
”Fortællinger er enormt gode til at gøre os opmærksom på, at vi ikke lever alene. Vi bliver til i livet med hinanden, i et fællesliv og relationerne med hinanden. Det vindende manuskript, En fin sten, er en lille perle af en historie, hvor den indre og ydre verden rører hinanden gennem barnet Orla og vennerne på stranden, som kan se alt muligt i stenen. Vi er glade for, at mange af bidragene til konkurrencen som En fin sten er set fra sandkassen eller gyngestativet, altså i øjenhøjde med målgruppen,” siger formanden for Grundtvigsk Forum.
