I den første, akutte fase af coronanedlukningen var det de udadvendte, mest forfattere, men også nogle illustratorer, der mistede opgaver og indtægt. Dem i ”oplevelsesindustrien”, som holder foredrag og oplæsninger på skoler, biblioteker og festivaler eller underviser på workshops.
”Jeg kan ikke sætte et præcist tal på, men vil vurdere, at ca. halvdelen af vores medlemmer har mistet større eller mindre indtæger på corona-
krisen,” siger Dansk Forfatterforenings formand, Morten Visby. Han har lobbyet, rådgivet og været helt tæt på forhandlingerne om de hjælpe-
pakker, som er kommet til små selvstændige, og den, der er målrettet kunstnere og kulturlivet. Og skal man prøve at se på det positive udbytte af coronakrisen og hjælpepakkerne, så er det, at mange politikere tilsyneladende har fået øjnene op for den økonomiske virkelighed, oversættere, illustratorer og forfattere lever i, mener han.
”Jeg oplevede en usædvanlig lydhørhed fra de kulturpolitiske ordførere og en anerkendelse af alvoren i situationen. I det første udkast til hjælpepakken for selvstændige var minimumsgrænsen for den årlige indtægt sat til 180.000 kroner. Der er mange af vores medlemmer, der ikke tjener så meget, og da jeg gjorde flere ordførere opmærksom på det, lød svaret til mig i første omgang: Der er da ingen mennesker i dette land, der kan leve for 180.000 om året?! Og der kunne vi henvise til Kulturministeriets og DFF’s levevilkårsundersøgelse fra 2016. Jo, der er mange kunstnere, som tjener under 180.000 om året. Politikerne var oprigtigt forbavsede over det. Og grænsen endte også med at komme ned på 120.000 i den pakke.”
Upassende
Og så kom der en hjælpepakke til – den, som er målrettet kunstnere og kulturliv. Kulturminister Joy Mogensen afviste i første omgang at kreere en pakke målrettet til kulturlivet. I Berlingske blev hun citeret for de nu berømte og berygtede ord: ”Jeg ville opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu.” Og hun sagde videre:
”Det er ikke kun kulturlivet, der har problemer lige nu, og alle skal behandles ens. Kulturlivet står sig bedst ved at være en del af samfundet. Når historien dømmer os for det her, vil det ikke være alle, der er blevet kompenseret, heller ikke i kulturlivet.”
Det vakte en del postyr, fra mild forbavselse til stor vrede. Blandt kunstnere og i kulturlivet, blandt læsere, ivrige teater- og koncertgængere og andre kunst- og kulturforbrugere – og også blandt politikere. Kulturministeren ændrede holdning, og arbejdet med en hjælpepakke målrettet kunstnere og kulturlivet blev indledt.
”Oprindelig havde man tænkt sig en ’støtteforanstaltning’, altså subsidiering og tilskud fra det offentlige til de nødlidende kunstnere, og ikke en reel kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ligesom i det øvrige samfund. Der hersker tilsyneladende en opfattelse af, at inden for kunst og kultur skal man operere med lukkede puljer, som kunstnerne kan søge. Så kan nogle få hjælp, ikke fordi de har ret til det, men fordi de er blandt de heldige udtrukne. Der mangler forståelse for, at det at skabe kunst er et rigtigt arbejde, ikke en hobby, at kunstnere har børn, familier, økonomiske og sociale forpligtelser ligesom alle andre faggrupper i landet,” siger Morten Visby. Det lykkedes Dansk Forfatterforening sammen med andre af de kunstneriske organisationer at få ændret hjælpepakken til kompensationsstøtte frem for en lukket pulje for de heldige. Samtidig blev grænsen for den årlige indkomst sænket til 100.000 kroner – som ikke er en helt usædvanlig årsindtægt for mange medlemmer af DFF. Og det blev muligt at lægge A-indkomst, B-honorar og overskud fra egen virksomhed sammen for at nå op på en indtægt på 100.000.
”Mange kunstnere har en kludetæppeøkonomi, der består af indtægter fra foredrag, royalties og forskud, og fra nogle timers ugentlig undervisning på aftenskole eller i kommunalt regi. Og det har Forfatterforeningen ydet en stor indsats for at gøre klart for kulturordførerne for de forskellige partier, og jeg tror generelt, at der er kommet større forståelse mellem politikere og kunstnerorganisationerne i det her forløb,” siger Morten Visby. Han peger på, at flere kulturordførere fra partier, som ikke traditionelt har haft den store forståelse eller interesse for kunstneres vilkår, også kom organisationerne i møde og tilsyneladende havde et par ahaoplevelser omkring kunst og økonomi.
På lang sigt
Hvad kommer coronakrisen til at betyde for bogbranchen på lang sigt? Det kan kun tiden vise, men lad os begynde med at se på landets biblioteker – i skrivende stund er det fysiske bibliotek lukket, og samtidig efterspørger lånerne e-bøger, lydbøger og film som aldrig før. Langt over halvdelen af landets kommuner har hævet eller helt fjernet deres udlånsloft på de elektroniske materialer ifølge Danmarks Biblioteksforening. Det har allerede kostet bibliotekerne dyrt, og vil der overhovedet blive råd til at købe nye papirbøger resten af året? Dansk Forfatterforening har sammen med Danske Forlag og Danske Skønlitterære Forfattere sendt et brev til kulturministeren og partiernes kulturordførere, hvor de opfordrer dem til at give et ekstraordinært tilskud til bibliotekernes materialekonti, så de digitale tilbud ikke kommer til at belaste indkøbet af fysiske bøger.
”Forfattere tjener langt flere penge på den fysiske bog end på e-bøger. Det er digitale øre mod analoge kroner. I det litterære kredsløb er bibliotekernes køb af den fysiske bog vigtigt – salg til bibliotekerne bærer de initiale omkostninger for forlaget, så der kan betales forskud, illustrator, tryk, lager osv. Og kan forlaget ikke forvente et vist salg af fysiske bøger til biblioteket, kan man frygte, at der bliver færre udgivelser,” mener Morten Visby. Han fremhæver også vigtigheden af, at bøgerne er fysisk til stede på biblioteket – f.eks. at billedbøgerne står i krybberne, så børn og deres voksne kan bladre igennem og låne, hvad de får lyst til. Salg af bøger til skolerne er også vigtigt, ikke kun for dem, der skriver, illustrerer eller oversætter dem, men for hele kredsløbet – forlagene tjener penge på skolebøger og får dermed også råd til at udgive smallere litteratur og pleje forfatterskaber.
Indtil videre ser det ikke ud til, at forlagene har opgivet eller ændret på deres udgivelseslister til efteråret, men hvad der sker i 2021, er selvfølgelig uvist. Der kan også være små forlag, som må give op. Alt det vil vise sig i løbet af den kommende tid.
Boghandlerne
Arnold Busck er gået konkurs, og kædens 29 boghandler rundt om i Danmark skal lukkes. Boghandlerkæden har haft en dårlig økonomi gennem flere år, bl.a. på grund af et fejlslagent it-projekt, og coronasituationen har været den sidste lille dråbe. Der ligger tusinder og atter tusinder af bøger ude i butikkerne, og hvis forlagene skulle tage – og betale – bøgerne tilbage, kunne det blive en forlagskatastrofe. Det ser dog ud til, at distributionsleddet DBK tager regningen. I hvert fald siger Carsten Dalbo Pedersen, adm. direktør for DBK, i skrivende stund, at tabet alene vil ramme DBK, som vil afregne med forlagene for de leverede bøger til den konkursramte boghandlerkæde.
”Det er meget trist, at litteratur ude i landet nu vil have en langt ringere eksponering, og folk vil få langt til en boghandel,” siger Morten Visby om konkursen.
Arnold Buscks webshop kommer muligvis til at fortsætte i en eller anden form – økonomisk har den klaret sig godt i modsætning til de fysiske butikker.
Mens det digitale udlån og salg er eksploderet under coronakrisen, er salget af fysiske bøger gået ned med 30 til 35 procent, skønner Danske Forlag. Lukkede boghandler og storcentre har presset salget ned, og folk har holdt sig hjemme og lyttet eller læst e-bøger.
Illustration af Kasper Heron.
Læs også Morten Visbys leder om Dansk Forfatterforening i coronaens tegn.
Lene Møller Jørgensen
