Under coronakrisen har foreningen haft fokus på medlemmernes akutte økonomiske tab. Det har handlet om regeringens hjælpepakker. Om overhovedet at få en pakke specifikt til kunsten, hvilket bestemt ikke lå i kortene fra første færd. Og om at få indrettet de generelle hjælpepakker på en sådan måde, at de også afspejlede den økonomiske virkelighed for vores stand. Hvilket forresten heller ikke var nogen selvfølge.
Støvet efter de kampe har ikke lagt sig endnu, men vi begynder at kunne se omridset af det felt, der bliver helt afgørende for, hvordan litteraturen og dens skabere kommer igennem krisen på lidt længere sigt. Her er det tydeligt, at de to vigtigste hjul i litteraturens økonomi er henholdsvis skolernes og bibliotekernes offentlige indkøb af bøger. Disse hjul er vigtige, fordi de ikke kun er drivhjul, men også drejeknapper. De er dybest set politisk regulerede og dermed noget, som kommunale og statslige beslutningstagere kan skrue på.
På biblioteksområdet viser vores undersøgelser, at det kommunale indkøb i kriseugerne 12-17 er faldet med gennemsnitligt 31 procent svarende til et fald på knap 5 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Der er er ingen tvivl om, at nedgangen skal ses i sammenhæng med en betydelig stigning i udgifterne til det digitale udlån, hvor mange kommuner har fjernet eller hævet loftet over den enkelte borgers forbrug.
Alene i marts var udlånet af e-bøger og lydbøger henholdsvis 78 og 46 procent større end i marts 2019. Medregner man også den øgede udgift til Filmstriben, skønnes bibliotekernes samlede merudgifter til digitalt udlån at beløbe sig til 4,8 mio. kr. om måneden. Der er al mulig grund til at glædes over den stigning. Det er virkelig godt, at folk har efterspurgt, og kommunerne har tilbudt, digital adgang til litteratur i en tid, hvor bibliotekerne og mange boghandler har været lukkede.
Men det er ikke godt, hvis den digitale merudgift skal opvejes af reduceret fysisk indkøb. Bibliotekernes indkøb af trykte bøger er nemlig helt anderledes vigtigt for bæredygtigheden af værdikæden på bogmarkedet. Dette offentlige indkøb udgør en væsentlig del af grundlaget for økonomien i nye udgivelser. En generel nedgang i det fysiske indkøb vil utvivlsomt reducere antallet af udgivelser og dermed skade ikke blot os på skabersiden, men i sidste ende også borgernes adgang til et alsidigt titeludbud på folkebibliotekerne.
Derfor har vi bedt kommunerne om at udligne det dalende indkøb i andet halvår af 2020. Og derfor har vi anmodet Folketinget om at yde et statstilskud på 20 mio. kr. til at dække kommunernes øgede digitale udgifter.
Morten Visby
