Salma Ahmad, din børneroman Uden mor handler om kærlighed, sorg og savn – hvor fandt du din ide og inspiration til bogen?
Allerede som barn var jeg optaget af tanker om livet og døden, måske på grund af min tro, men jeg har også flere veninder, som har mistet en forælder – eller begge forældre. Det endelige skub fik jeg efter at være kommet hjem fra pilgrimsrejse til Mekka. Jeg havde en række projekter liggende, men ingen var gjort færdige. Jeg længtes efter at gøre noget færdigt og bad til Gud om at kunne gøre det – og så fik jeg skrevet Uden mor.
Var det en svær proces?
Ja, jeg havde vel skrevet på den i seks år, skrevet om og om. I lange perioder lod jeg den ligge, og når jeg så vendte tilbage til den, var der ofte faldet noget på plads for mig – i min underbevidsthed, mens jeg arbejdede på noget andet.
Hvad skriver du på nu?
Jeg skriver på en børnebog om … ja, lad os bare sige, at den handler om en pige og hendes bussemænd. Det er en anderledes fortælling end Uden mor, den er humoristisk og lettere. Jeg har brug for og kan lide at veksle mellem forskellige genrer og former. Det er ret typisk for mig, og jeg har altid flere ting i gang på samme tid. I øjeblikket også noget for voksne.
Hvordan er dine skrivevaner – skriver du på bestemte tidspunkter eller dage?
Jeg har ikke bestemte rutiner, og på et tidspunkt prøvede jeg at sætte nogle regler op for mig selv. Det fungerede slet ikke, men jeg skriver tit og bedst om aftenen. Jeg er B-menneske. Det er der, jeg har lyst til at skrive og er mest inspireret.
Hvornår begyndte du at skrive?
Jeg har altid skrevet, og har også gået på forskellige skrivekurser. Der har jeg mødt andre skrivende, og jeg er i en skrivegruppe. Vi er fire, der mødes en gang om måneden, hvor vi gennemgår og kommenterer hinandens tekster. Det er givende, ja, men også nødvendigt at lade andre læse med. Og vi kender hinanden og hinandens skrivestil. ※
