Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 2 - 2023

Større viden om forfatterstandens vilkår er på vej

Af Lene Møller Jørgensen

Dansk Forfatterforening har indledt et samarbejde med Danmarks Statistik i regi af Dansk Kunstnerråd for at undersøge forfatteres, oversætteres og illustratorers vilkår.

Undersøgelsen vil bl.a. forsøge at få belyst, hvordan den danske forfatterstand er stillet, når det gælder (syge)dagpenge, barsel, pension og pensionsgrundlag mv. Vidensgrundlaget har længe været mangelfuldt på området, og det vil undersøgelsen kunne råde bod på og dermed give os større indsigt og bedre handlemuligheder i fremtiden. Undersøgelsen forventes at blive sat i gang i løbet af foråret/sommeren 2023.

Alle data bliver anonymiseret, og Danmarks Statistik er underlagt strenge krav til datasikkerhed. Der er tale om en kvantitativ undersøgelse, hvor datagrundlaget består af biblioteksafgiftsmodtagere over en vis beløbsgrænse, modtagere af arbejdslegater fra Statens Kunstfond de seneste ti år samt medlemsskaren i de to forfatterforeninger. Vi har i den forbindelse opdateret vores datapolitik: https://danskforfatterforening.dk/vores-struktur/datapolitik.

Hvis dette giver anledning til spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte sekretariatschef Sara Strand på ss@danskforfatterforening.dk

Dansk Forfatterforening har fra og med 2023 genindmeldt sig i Dansk Kunstnerråd.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte