Find oversætter

Medlemsfordele

Hvad får du ud af et medlemsskab?
Der er mange gode grunde til at være medlem hos os. Her har vi samlet nogle af de vigtigste fordele ved at være medlem af Dansk Forfatterforening.

 

Vi arbejder for dine rettigheder!

Hvis ikke det var for os, ville der ikke være noget, der hed biblioteksafgift. Biblioteksafgiften blev indført efter lang tids hårdt arbejde af Dansk Forfatterforenings daværende formand Thit Jensen, og eksisterer stadig den dag i dag, men kun fordi vi fortsat arbejder på at sikre den. Det samme gælder for en række andre rettigheder og vederlag, der kun eksisterer fordi, der er nogen, der arbejder for dem – de “nogen” er os, og det er dine ophavsretslige indtægter, vi arbejder for.

Du kan få gratis juridisk rådgivning

Når du står med en forlagskontrakt i hånden, kan det være svært at afgøre, om der er punkter i den, du bør forhandle. Og hvis dine tekster pludselig er blevet delt uden din tilladelse, hvad gør du så? Hos Dansk Forfatterforening har vi en jurist ansat til at give dig juridisk rådgivning. De fleste af vores medlemmer tjener hurtigt deres kontingent hjem, hvis de modregner, hvad de skulle have betalt for juridisk rådgivning ude i byen. Du kan melde dig ind her og få adgang til vores juridiske rådgivning.

Du kan få gratis kurser

Vi tilbyder altid vores medlemmer et udvalg af spændende og inspirerende kurser – og så endda helt gratis. Klik ind på vores kursusoversigt her og bliv inspireret.

Vi arbejder for litteraturens plads i samfundet

Vi elsker litteratur, og det er der heldigvis også rigtig mange andre, der gør. Dog er det ikke nogen hemmelighed, at bogbranchen har været presset i mange år. I Dansk Forfatterforening arbejder vi løbende på at have politisk indflydelse, så læsning fortsat kan blive sat på dagsordenen. Det er et langt og sejt træk, men vi sætter en ære i at løfte opgaven, så rammerne om den store fortælling stadig kan bestå.

Du får et netværk og mulighed for faglig sparring

At være professionel forfatter, oversætter eller illustrator kan være et ensomt erhverv, men i Dansk Forfatterforening får du mulighed for at få et fagligt netværk.

Faglige arrangementer og fester

Vi har altid en række arrangementer og fester i kalenderen. Du kan kigge i vores arrangementkalender lige her.

Rabatordninger

Vi har indhentet en række rabatordninger, som du kan orientere dig i her.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte