Med dette årets sidste nummer af Forfatteren er det sidste gang, vores blad udkommer i et format med syv numre årligt. Næste år går vi over til et mere magasinpræget format med kun fire numre årligt, men med flere sider og mere redaktionelt indhold. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at se lidt frem mod nogle af de emner, jeg tror, vil komme til at fylde meget i foreningen i 2018.
Omkring årsskiftet udløber kulturministerens frist for at finde en løsning på tvisten om eReolen. Det bliver afgørende, om biblioteker og forlag kan nå frem til en slags brancheaftale, eller om der må et kulturpolitisk lovindgreb til. For os i Dansk Forfatterforening er det magtpåliggende, at der findes en mere stabil løsning med langsigtede, bredt dækkende aftalerammer, så illustratorer, forfattere og oversættere ikke længere er henvist til at gisne om, hvorvidt deres e-bøger er med eller ikke med i eReolen, alt efter om det enkelte forlag finder det opportunt fra kvartal til kvartal.
En afklaring af forholdet mellem de offentlige og kommercielle tjenester er en forudsætning for, at bibliotekerne også digitalt kan leve op til en biblioteksfagligt styret litteraturformidling. Den formidling må Dansk Forfatterforening insistere på, at bibliotekerne koncentrerer sig om.
Alt dette bliver endnu mere betydningsfuldt for os i lyset af den digitale biblioteksafgift, som ruller ud næste år. Om man får biblioteksafgift for sin e-bog bør ikke afhænge af, hvilket forlag der har udgivet e-bogen, og hvad den koster for bibliotekerne. Der forestår et stort arbejde med at overvåge indfasningen af den digitale biblioteksafgift og samle op på erfaringerne med dens konsekvenser.
Næste år vil kulturministeren ydermere tage fat på at vurdere behovet for en revision af selve biblioteksloven og navnlig formålsbestemmelser. Uanset om det faktisk kommer til en ændring af formålsparagrafferne, vil der være meget på spil for dansk litteratur og dem, der skaber den. I brydningsfeltet mellem oplevelsespræget kulturhus og ren tilrådighedsstillelse af materialer må vi kræve, at litteraturformidling og læsefremme står helt centralt i biblioteksgrundlaget.
Nu er det naturligvis ikke kun bibliotekspolitik, der kommer til at fylde i 2018. En række andre emner trænger sig på. For nu blot at nævne et enkelt eksempel, så vil vi i 2018 formentlig kunne begynde at ane konsekvenserne af den såkaldte ”medfinansieringspulje”, som fra 2012 til 2017 har givet digitaliseringen af folkeskolen et boost på en halv milliard i støtte til indkøb af digitale læremidler. Vi ved, at ordningen har været en succes i den forstand, at de digitale læremidler i dag vitterlig har vundet meget stort indpas i folkeskolen – og at det kommercielle marked er vokset betydeligt. Men vi frygter, at udviklingen har været forbundet med en centralisering af indkøbet og måske er gået ud over alsidigheden af den litteratur, der ligger til grund for undervisningen. Der er behov for, at den offentlige digitaliseringsstrategi også tager hensyn til sådanne konsekvenser, og det vil være et af foreningens mere langsigtede ambitioner at gøre dette fokus gældende.
Således opløftet vil jeg ønske alle medlemmer en glædelig jul.·
Morten Visby
