Som illustrator har Tomas Björnsson travle arbejdsdage med en lang række kunder – magasiner og blade, forlag, organisationer og virksomheder. Og når han holder fri og skal slappe af – ja, så griber han pen, skitsebog og akvarelfarver, traver ud og finder et interessant hus, en baggård med karakter, en forfalden fabrik. Og tegner. Alene eller gerne i selskab med andre tegnere, professionelle såvel som amatører. Han er urban sketcher.
Urban Sketchers er et internationalt fællesskab af kunstnere og tegneinteresserede – det er meget uformelt og uforpligtende, men det er tegnere, som on location laver tegnede reportager fra deres egen by eller byer, de besøger.
I dag følger Forfatterens udsendte i hælene på Tomas Björnsson, som har udset sig en interessant lokation bag Valby Langgade til dagens
tegnereportage: en baggård, hvor der er udsigt til gule gavle, graffiti og en for længst forladt café. Vi sætter os på en bænk, og han finder sit grej frem.
”Jeg slapper af og tømmer hovedet for tanker, når jeg sidder og tegner et sted som her. Det minder mig om, hvorfor jeg er tegner, og det var med til at give mig tegneglæden tilbage, da jeg havde en krise for 15 år siden, hvor jeg mistede gejsten. At gå ud og tegne med pen og en skitsebog, det er jo helt dogmeagtigt, og det gav mig glæden tilbage,” fortæller Tomas Björnsson.
※
Han begynder at skitse i sin bog med akvarelpapir (”papiret skal være nogenlunde glat og skal kunne tage akvarelfarven – men det er stregen, der gør det for mig”), først med løse streger for at få proportioner og perspektiv på plads – det skal ligne, man skal kunne genkende det, men han går ikke op i 100 procents korrekthed. En del af dogmet for urban sketchers er, at de dokumenterer deres omgivelser, og tegningerne er en registrering af tid og sted.
※
”Indtil for 15 år siden lavede jeg alle mine illustrationer som malerier med akrylmaling på hårde plader af presset papir. Det var tidskrævende, og det blev også meget kedeligt. Jeg kedede mig så meget, at jeg begyndte at stille mig selv spørgsmålet: Hvorfor gør du det her?! Jeg stoppede med at male, overvejede helt at skifte spor, og mens jeg overvejede, gik jeg ud og tegnede,” fortæller Tomas Björnsson.
Han skiftede ikke spor, men teknik.
※
Motivet er nu løst skitseret, og så tegner han det op med sorte konturstreger, som han elsker. Når en sketcher vil mødes, slår vedkommende et mødested op på Facebook (Urban Sketchers Copenhagen), og når folk møder op, fortæller indbyderen lidt om stedet. Tegnerne finder en plads rundtomkring, tegner en times tid, mødes og ser på hinandens tegninger og går hver til sit igen, fuldender tegningen og mødes igen, diskuterer dagens arbejde og drikker måske en kop kaffe eller en øl.
”Det er sjovt at se, hvor forskelligt vi fortolker det samme område, ” siger Tomas Björnsson. Deltagerne er som regel en broget flok, professionelle illustratorer, kunstnere og amatører, turister og udenlandske studerende. Tomas Björnsson mødes også sommetider med sin gode kollega Peter Hermann, og de tager ud og tegner sammen.
”Jeg elsker at tegne huse, men det gider han ikke. Han vil tegne mennesker, og så sætter vi os f.eks. på Hovedbanegården, hvor der kommer mange forskellige typer mennesker. Eller på en af de store kædecafeer, hvor man kan få et rigtig godt kik på folk, der er optaget af deres skærme.”
※
Nu skal tegningen farvelægges, og det bærbare akvarelsæt kommer frem. Den lille palet med indbygget vandkop slås ud, og låg og sider tjener som ben, så den kan stå eller klemmes fast om et lår.
Tomas Björnsson lægger den gule farve på. Uh, kanterne skal være skarpe, ikke noget med at flyde ud over konturstregerne. Det begynder at regne en lille smule, det huer ikke illustratoren. Akvarelmaling og regndråber passer ikke sammen, bare fugten i luften kan gøre akvarelfarvelægningen svær. Men han redder den, regndråberne bliver integreret i farven og tegningen. Der går et par minutter, før farverne er tørre. ※
※
Tomas Björnsson fortæller, at han for nogle år siden var i Amsterdam til et internationalt urban sketchers-symposium, som afholdes en gang årligt et sted i verden. Tomas Björnsson og flere tusinde andre tegnere var draget til Amsterdam, og hver dag travede de rundt i byen i mindre grupper, fandt steder at slå sig ned og tegne.
”Det var en sjov uge,” siger han.
Så er tegningen tør. Se skitsen og den færdige her…
Lene Møller Jørgensen
