Ni kunstnere, tre hundrede elever og syv skoler – sammen udgør og skaber de projekt ”1 år med tegneserier”. Kunstnerne – tegneserieskabere – drager ud i landet for at undervise skoleeleverne på mellemtrinnet i ord og streg i dette skoleår. I fagene dansk og billedkunst vil lærerne på syv udvalgte skoler fokusere på tegneseriegenren, og tegneserieskaberne vil holde levende workshops, så børnene får redskaber til at fortælle deres egne historier i tekst og illustration.
Adskillige læseundersøgelser gennem årene viser, at børn læser mindre og mindre og også har mindre lyst til at læse. Ofte bliver læsning til noget, som børnene forbinder med skole, en sur pligt, en kedelig lektie, noget, man skal. Typisk er det omkring 5. klasse, hvor børnene er 11-12 år gamle, at de dropper litteraturen og i stedet bruger deres fritid på sociale medier, YouTube og streaming af film og serier.
Et pilotprojekt
Men kan udviklingen vendes, så børnene i højere grad kan bevare læselysten? Vækker det appetit på mere læsning at stifte bekendtskab med tegneseriegenren, med graphic novels og ved selv at fortælle en historie gennem tegning og tekst? Det skal projekt ”1 år med tegneserier” forsøge at afdække.
”Det er et lille projekt, et pilotprojekt, og dermed ikke en videnskabelig undersøgelse eller afdækning, men vi laver en evaluering, når skoleåret er gået. Har elevernes arbejde med tegneserier givet dem noget? Har de fået mere lyst til at læse?” siger Lotte Foged, som er leder af projektet under Dansk Forfatterforening.
Her ved skoleårets begyndelse foretager hun en surveyundersøgelse blandt de op mod tre hundrede elever, der deltager i projektet landet over. Eleverne udfylder et skema med en række spørgsmål om læsning – hvad læser de, hvor ofte læser de, og hvad giver dem lyst til at læse? Spørgeundersøgelsen gentages ved skoleårets slutning, og så vil det vise sig, om det intense fokus på tegneserier og det levende møde med tegnerne og forfatterne har ændret elevernes syn på litteratur og læsning.
Et stærkt felt
Der var 24 ansøgere til projektet, og det var et ”meget stærkt felt”, siger Lotte Foged. Et af kravene var, at kunstnerne havde erfaring med at undervise børn og strukturere en workshop, og valget faldt på i alt ni kunstnere. Forfatter Kim Langer og forfatter og tegner Mårdøn Smet holder workshop sammen, og det gør også tegner- og forfatterparret Rasmus Bregnhøi og Sabine Lemire. De øvrige fem skoler får hver især tilknyttet en af illustratorerne og tegneserieskaberne Simon Bukhave, Tatiana Goldberg, Lars Horneman, Katrine Clante og Christine Reinwald.
Christine Reinwald er oprindelig uddannet lærer og har siden 2014 arbejdet som illustrator, grafisk designer og tegneserieskaber.
Hun tegner korte, selvstændige historier. Som en superkort novelle, de er seriøse, socialrealistiske med et strejf af magisk realisme:
”Jeg tegner ikke albums og serier, men vælger nogle andre tematiske narrativer, hvor jeg lægger mig op ad litteraturen og er inspireret af forfattere som Naja Marie Aidt og Ursula Andkjær. De fleste af mine tegneserier er henvendt til voksne, men jeg tegner også for børn og underviser meget – på skoler og på Billedskolen i København.”
Tynde, sorte tusser
Christine Reinwald skal undervise på Ringkøbing Skole og er i skrivende stund i gang med at planlægge sine workshopforløb sammen med lærerne og medarbejderne på PLC, Pædagogiske Læringscentre, tidligere kendt som skolebiblioteker.
”Jeg kender jo en typisk skoledag og ved, at opgaverne skal have en overskuelig karakter og gerne være konkrete. Ligesom jeg gør, når jeg tegner mine egne ting, vil jeg dykke ned i en situation, f.eks. hvordan var din morgen? Fra du står op, og til du er ude ad døren. Lærerne er opmærksomme på, at der er en lille gruppe elever, som har svært ved at finde på og måske ikke kan huske deres morgen. Derfor har jeg særlige opgaver parat med en meget stramt formuleret opgave.”
Christine Reinwald vil indlede den første workshop med at guide igennem en énsides tegneserie, og hun har bedt lærerne om at indkøbe en masse tynde, sorte tusser.
”Det skal være simpelt, og det er historien, der er vigtig. Hvis historien giver noget, er farvelægning mindre vigtig. Der skal ikke være noget med ’nu skal vi tegne flot’, for så bliver det svært. Mange elever i den aldersgruppe tegner tændstikmænd, og man kan fint fortælle en historie gennem tændstikmænd. For nogle kan ambitionsniveauet måske hæves, og så kan vi tage fat på at lave skraveringer og lægge skygger,” siger tegneserieskaberen.
Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre støtter med 943.000 kroner og Huskunstnerordningen med 200.000. ※
Lene Møller Jørgensen
