Forfatter Egon Clausen skriver:
Sig nej til facebook
Mange forfattere elsker Facebook og synes, det er dejligt at modtage likes og smileys. Det minder om anerkendelse, så Facebook er populær.
Dansk Forfatterforening bruger også Facebook – som opslagstavle, plakatsøjle og lystavle, så alverden kan se, hvad foreningen arbejder med. Problemet er imidlertid, at Facebook ikke er en neutral aktør. Som organisation modarbejder Facebook faktisk meget af det, Dansk Forfatterforening står for. Dansk Forfatterforening værner for eksempel om ophavsretten, så forfattere kan vide sig sikre på, at ingen uvedkommende kan ændre i deres tekster eller kopiere dem uden at spørge om lov. Facebook modarbejder alt dette.
Dansk Forfatterforening arbejder også for, at tekster skal honoreres. Facebook er storforbruger af andres tekster, men man betaler ikke en øre for dem.
Facebook fungerer i praksis som et postvæsen, men uden respekt for brevhemmelighed, så vi har et system, hvor postbuddet læser folks breve og sletter dem, han ikke bryder sig om, og det rammer bredt. Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp og diverse private firmaer har oplevet at blive afvist. Det er alt sammen sket uden advarsel, uden åben sagsbehandling og uden de ytrendes ret til at forsvare sig; til at afgøre, hvilke tekster der skal forbydes, benytter Facebook sig af hemmeligholdte algoritmer. Ingen brugere kender derfor de styrende redaktionelle principper.
Facebooks ikoner giver afsenderne en fornemmelse af at være i kontakt med modtagerne, men tallene er ofte meget små. Foreninger, der bruger Facebook som kommunikationsmiddel, når som regel kun ud til en begrænset del af medlemmerne. Det gælder også Dansk Forfatterforening. Antallet af BU-gruppens Facebookbrugere angives således i skrivende stund til 143, og F-gruppens vennekreds er på 12. De andre gruppers tal er vanskelige at få, men er sikkert på samme niveau.
Facebook var i sin begyndelse et tegn på frigørelse. I dag er det blevet et redskab for ufrihed og censur.
Det vil klæde Dansk Forfatterforening, hvis man afbryder dansen med Facebook og i stedet anvender mere dækkende kommunikationsmidler, hvor man selv har kontrol med de redaktionelle processer, og som ikke modarbejder det, som foreningen i øvrigt står for. ※
Ole Meyer, oversætter, medlem af DOF, har skrevet dette brev – cc Forfatteren – til Statens Kunstfond Projekt-støtteudvalg for Litteratur.
En god ven & kollega af mig, en både garvet og flere gange berømmet forfatter og oversætter, modtog i fjor et afslag – stilet til forlaget – på en ansøgning vedrørende en oversættelse af en udenlandsk lyrisk klassiker fra efterkrigstiden.
Afslaget i sig selv er naturligvis i orden. Han studsede dog, ligesom jeg selv og andre, over følgende passus i begrundelsen for afslaget:
“Vi vurderer, at den medsendte tekst ikke demonstrerer tilstrækkelig kvalitet til, at vi kan støtte oversættelsen/produktionen af værket.”
Hvis der virkelig var tale om en konkret vurdering af det pågældende manuskript, måtte man vel finde sig i det. Imidlertid er det siden fremgået, at der snarere synes at være tale om en standardformulering for afslag, som også andre har modtaget enslydende, og som forekommer mildest talt uheldig: I henhold til Forvaltningsloven er man vistnok forpligtet til at give begrundelse, men man bør kunne sige nej på en ordentlig og korrekt måde, f.eks. med henvisning til prioritering, uden ligefrem at antyde, at ansøgeren ville gøre bedre i at droppe projektet i det hele taget. (En sådan formulering kan eventuelt reserveres til særlige tilfælde).
Bogen er ikke desto mindre udkommet for nylig, jeg har selv læst den med fornøjelse og anerkendelse, og den har senest fået en overordentlig positiv og indgående anmeldelse i københavnsk presse. Og min ven har lagt det passerede bag sig.
Alt sammen til at smile og trække lidt på skuldrene ad – bortset fra det generelt uheldige i, at andre vil risikere at få samme grove standardbesked, uden egentlig at havde gjort sig fortjent dertil.
På alles vegne: Lav venligst den formulering om! ※
Annette Bach, Enhedschef Litteratur og Biblioteker, svarer på vegne af Projektstøtteudvalget for Litteratur, at udvalget har diskuteret Ole Meyers henvendelse – hun bekræfter, at der skal gives en begrundelse for et afslag og ikke alene henvises til prioritering, og skriver:
Statens Kunstfond skal vurdere ansøgninger på baggrund af kvalitet, og begrundelserne for afslag skal derfor primært hvile på en vurdering af kvaliteten. Udvalget læser som nævnt alt ansøgningsmaterialet og foretager på mødet en konkret vurdering af materialet i hver enkelt ansøgning.
Udvalget er bevidst om, at de kan begå fejl, og det står alle ansøgere frit for at klage over afgørelsen. Udvalget vil så forholde sig til, om der er sket en fejl, eller forsøge at uddybe deres begrundelse og forklare, hvorfor denne ansøgning blev prioriteret lavere i kvalitet end dem, de imødekom.
En konsekvens af det store antal ansøgninger er, at der ganske rigtigt benyttes standardformuleringer i brevene. Disse formuleringer bliver løbende justeret og diskuteret i udvalget, men forvaltningsloven afstikker nogle rammer for indholdet. Udvalget er dog optaget af, at brevene holder en korrekt og ordentlig tone, så udvalget beklager, hvis formuleringerne i det pågældende afslag har virket stødende, og vil medtage det i næste evaluering. ※
