Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 3 - 2019

FRIT RUM: Vi vil gerne tale med jer om poesi

Lyrikergruppen har valgt overskriften ”Lyrikkens vilkår og væsen” til årets strategimøde. Det er et emne, som er essentielt for os – og det er essentielt for Dansk Forfatterforening. Derfor er vores strategidag i år åben for alle ordinære medlemmer af DFF.
VELKOMMEN

Lyrik er svær at forstå

Et opslag i et populært leksikon viser, hvordan lyrik sandsynligvis opfattes af mange danskere. Opslagets henvisning og brug af ord som ”kunstneriske virkemidler”, ”rytmisk bundethed” og ”klanglig værdi” er ord, der giver en distancerende effekt i forhold til følelse og stemning. Følelser og stemninger er indtryk, der er umiddelbare og undgår en rationel behandling med hjernen. Lyrik er patos, den skal derfor ikke forklares og udlægges, men fornemmes og føles. Derfor kan en definition medvirke til en ofte mødt fordom, nemlig at lyrik er alt for svær at forstå. Lyrik skal fornemmes, ikke forstås. Opslaget er ikke forkert eller misvisende, men det er heller ikke fyldestgørende.

Vigtigt for lyrikken er dens historie. Lyrikken er en del af en tradition. Hver strofe, hvert enkelt vers bliver en del af lyrikkens historie. Derfor er lyrikkens historie også definerende og redefinerende for lyrikken. Det at forstå og skrive lyrik kan derfor være svært, hvis man ikke er meget belæst. Så hvis historien er vigtig, bliver fordommen om lyrik som svær at forstå ikke specielt svær at forstå. En del af lyrikkens historie er reglerne for at skrive lyrik. Reglerne er udtryk for, hvordan lyrik også er en udforskning og leg med sine egne og sprogets regler. Regler, der gerne udforsker grænserne for, hvad sprog kan udtrykke.

Hvis følelse og stemning er det udtryk, lyrikken er i besiddelse af, er der måske ikke så meget at forstå. Vi skal lære at acceptere, at lyrikken skal opleves intuitivt og med hjertet. Det at forstå lyrik siger mere om, hvad følelse og stemning har at gøre i et arbejdsfikseret samfund, hvor man bare har at forstå, ellers har man ikke noget at gøre i fælleskabet.

Prøv at udskifte ordet ”lyrik” med ”poesi” og bagefter med ”digt”. Hvordan kommer forfatterens begrebsforvirring så til udtryk? ※

René Sandberg


Kaldet

Lyrik er i antik græsk litteratur en genre, forstået som nogenlunde kortfattet, ikkefortællende digtning på vers. Ordet lyrik knytter sig til instrumentet lyre, og lyrik forstås her som tilhørende en lyre, at det er ledsaget af lyrespil. Lyren forbindes ofte med den græske sagnskikkelse Orfeus, som siges at have tilføjet lyren to strenge, så den besad ni strenge i alt, en for hver af de græske muser. Det siges, at Orfeus, som den digter og musiker han var, kunne besynge naturen. Kraften i hans kunst var i det hele taget så stor, at da hans livs elskede, Eurydike, dør af en slanges bid, ramt mens hun går over engene, så omstødes afgørelsen om hendes død. Eurydike gives tilbage på en betingelse. Under vandringen op fra dødsriget må Orfeus aldrig kaste et blik på Eurydike uden igen at miste hende. Først fremme i lyset vil de få hinanden. I håb om hastig udfrielse af sin længsel vender han sig om for at gribe hende, men han griber den tomme luft, og hun forsvinder for evigt ned i underverdenen. Orfeus er lukket inde i sit raseri og sin fortvivlelse i en målrettet og lidenskabelig bevægelse frem mod et mål. Én hensigt. At vinde Eurydike tilbage til livet. Orfeusfiguren er det bevægede menneske, der tager en beslutning om at bevæge sig. En person, der er ramt af tilværelsens gåder, og som ikke kan fornægte troen på de menneskelige muligheder, der rækker ud over det mulige. Selv om musikken er afgørende for digteren, er fraværet af musikken og kærligheden af lige så afgørende betydning for digteren og dennes motiver. Orfeus synger nu smukkere end nogensinde før, så både dyr og sten bliver fortryllede. En flok mænader bliver betagede af ham, men da han i sin sorg afviser dem og nægter at spille, sønderriver de ham og smider hans hoved i havet. Når digteren bliver frustreret over, hvad digteren får tilbage, eller ikke får tilbage, når denne praktiserer sin kunst, så bør digteren være opmærksom på, hvad digteren beder om, for digteren er tildelt talent, som ikke bør fornægtes. ※

Poul Lynggaard Damgaard

 

Lyrik (græsk) en litterær genre, der især udtrykker
følelse og stemninger. Dens kunstneriske virkemidler
er rytmisk bundethed og udnyttelse af ordenes
klanglige værdi og udstrakt billedbrug. Lademanns leksikon 1972-81.

 

 

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte