Mikkel Clausen er redaktionschef på Filt Cph – produktionsselskabet, hvor Kristina Nya Glaffey arbejder med sin lydfortælling Når vi taler om lesbisk sex. Han er journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, uddannet på DR og arbejdede i en årrække som chef for dokumentarredaktionen på det nu nedlagte Radio24syv. Vi har spurgt ham om, hvordan en pitch foregår på DR, hvor folk kommer ind foran et redaktionsudvalg og på ganske få minutter præsenterer deres ideer til lydfortællinger:
”Der er ikke altid så meget logik i, hvad der bliver accepteret, og hvad der bliver afvist. Den, der skal købe, tænker selvfølgelig konkret i genre, historie, om det er spændende, men der er også et andet lag, noget intuitivt, emotionelt og ubevidst, som har med mennesket, der pitcher, at gøre. Mærker man engagement, vilje, personlighed, så er det i sidste ende det, der afgør, om det bliver et ja. Det er nok også derfor, at Jørgen Leth har fået lov til at lave så mange film – der har siddet nogen på filminstituttet og tænkt: ’Der er noget med ham dér.’ Du kan sammenligne det med en date, hvor man snakker, men først og fremmest forsøger at fornemme og afkode et andet menneske.”
Filt producerer podcast – lydfortællinger – og sælger dem videre til f.eks. DR. Hvad lægger Mikkel Clausen selv vægt på, når han bliver kontaktet med en ide?
”For mit eget vedkommende har fortælleren den afgørende betydning. Hvem er det, der fortæller historien? Hvorfor lige den historie, og hvilke følelser og indre dynamikker er på spil? Stærke fortællinger uden for meget bling-bling egner sig godt til lyd, og det gør fakta, analyser og statistik ikke.”
To the bone
Kristina Nya Glaffey havde Filt i ryggen, da hun pitchede sin historie for DR, og efter DR’s ja mødtes de igen, talte historien igennem og lagde budget. Og så begyndte det kreative samarbejde om fortællingen.
”Først skal historien struktureres og opdeles i afsnit. Lyd minder mere om film end om litteratur, og der er nogle helt andre forventninger til en historie på lyd. Man gider ikke høre på udenomssnak og gentagelser – i litteraturen kan man sagtens bruge et par sider på en beskrivelse, som skal skabe en særlig stemning, men det har vi ikke tålmodighed til på lyd – der er bare mindre tid. Tænk på en middag, hvor én fortæller en historie, men kommer med side-
bemærkninger og lange indledende forklaringer, så tænker man ‘kom til sagen’, ‘sig nu, hvad det handler om’, ‘get to the bone’. En hurtig læser kan måske læse tre linjer på få sekunder, mens det tager ti sekunder at læse det op. Så der skal økonomiseres med sproget, ellers bliver man træt i hovedet.”
Metaforer egner sig ikke til lyd
I samarbejdet mellem Mikkel Clausen og Kristina Nya Glaffey hjælper han hende med at forvandle den litteratur, hun afleverer, til en lydfortælling. Som sagt gør mange af de greb, der fungerer i litteraturen, en lydfortælling slæbende og langsommelig.
”Metaforer og for mange eksempler skal skæres væk. Man kan sige, at sproget skal være mindre sofistikeret, for på lyd fungerer oneliners og få hovedpointer godt. Sproget skal forenkles – alt, hvad du siger, skal være vildt vigtigt!”
Samtidig er det væsentligt at bevare noget af det litterære i historien fra Kristina Nya Glaffey:
”Kristina har nogle sekvenser, hvor hun fortæller fra en indre tilstand, hun bevæger sig ind i drømme og fantasier, og de skal bevares – vi producerer det sådan, at hun selv begynder som fortæller i fantasierne, og derefter morfer vi en anden stemme ind for at overtage fortællerollen.”
Det er en helt anden oplevelse at lytte til end at læse en historie, siger redaktionschef Mikkel Clausen:
”De fleste lytter alene og med høretelefoner – og så har de den her fremmede stemme inde i hovedet. Det er ret voldsomt.”
Nykomponeret musik
Når vi taler om lesbisk sex monteres med lydbidder – og med nykomponeret musik af Hjalte Lehmann.
”Den er skabt helt fra bunden til fortællingen, den påvirker teksten og får den til at lyde anderledes, vi klipper efter musikken og lader den styre nogle steder. Kristina skriver godt og klart, og det er nemt at klippe i, når det er indtalt. Det er meget klart, når vi lytter til indtalingen, hvad der er unødvendigt, og selvom vi klipper sætninger ud, er teksten stadig forståelig og stærk. Hun er let at arbejde sammen med og sindssygt hurtig til at lære et nyt medie.”
Der har været en eksplosion i produktionen og interessen for podcast, og Filt Cph blev etableret i 2016 som en afdeling af et svensk produktionsselskab med hovedsæde i Stockholm. Ud over DR producerer Filt også podcast til f.eks. Politiken, Podimo, Kulturministeriet og Karen Blixen Museet.
Hvorfor er vi optaget af lydfortællinger i dag?
”Den rene, velopbyggede fortælling taler til urmennesket i os – det har den jo gjort, siden vi sad omkring bålet og lyttede. Samtidig passer lyd rigtig godt ind i vores moderne liv, hvor vi er for rastløse til at læse og skal underholdes hele tiden, og der er podcast jo gode. De kan tages med overalt.”
Får du mange henvendelser fra forfattere, som gerne vil fortælle på lyd?
”Overhovedet ikke. Men jeg vil gerne arbejde mere med forfattere og med det litterære på lyd. Det er spændende møder.” ※
Af Mikkel Clausen
