I juni 2022 udkom Bogpanelets specialrapport om faglitteraturens vilkår. Det var den første af sin art, der undersøgte forholdene for faglitteraturen, dens læsere, forfattere og den
(ikke-eksisterende) forskning.
Konklusionen i rapporten er, at faglitteraturen trives. Der er en – om end lille – stigning i oplag og læsere, og forlagene tjener penge. Det er især titler af ”kendis-forfattere” (sportsstjerner, politikere etc.), der sælger. Og så foretrækker forlagene i øvrigt fortællende faglitteratur (ligesom Statens Kunstfond), true crime-litteratur og lignende.
Den fortællende faglitteratur samler fagbogens ypperste egenskaber – oplysning og oplevelse. Vi kender Ulrik Langens historiske for-
tællinger, Puk Damsgårds nærhedsfortællinger fra Mellemøsten og Brendborgs Gopler ældes baglæns. Fine måder at tilegne sig viden på, hvor ikke kun det nyttige og nødvendige, men også det underholdende er hovedsagen.
Men faglitteraturen rummer også andre former, der bør påskønnes: Den sprogligt klare vidensformidling i monografiens, afhandlingens eller essayets form. Den akademiske fremstilling. Den gode, originale lærebogs didaktiske jonglering med faglig viden. Det velskrevne blogindlæg, gerne med synspunkter, men lykkeligt fri for synsninger og mavefornemmelser. Det er faglitteratur, der risikerer at forsvinde under radaren, blive fraværende i tildelingen af Statens Kunstfonds arbejdslegater og kun udkomme som print on demand og med ekstra-
ordinær fondsstøtte.
Der mangler forskning i faglitteratur
Vi behøver ikke at argumentere for nødvendigheden af faglitteratur, men det er åbenbart nødvendigt at argumentere for, at der skal forskes i denne litteraturform. For det bliver der overhovedet ikke ifølge Bogpanelets rapport. Den evidensbaserede viden, vi har om udbredelsen og kvaliteten af faglitteratur, hviler alene på forlagenes erfaringer og Bogmarkedets registreringer. Faglitteraturen mangler opmærksomhed, anerkendelse og egen forskning.
Og anden litteratur kaldes den ofte i officielle bogoversigter: Skønlitteratur, Børn- og ungelitteratur og Anden litteratur. Man mangler ord for den litteraturform, der er så vigtig for viden, oplysning og oplevelse. Faglitteratur, sagprosa, funktionel litteratur? Forlagene kalder den for non-fiction; altså en negation af noget andet.
Rapporten fastslår, at der i Danmark i modsætning til Norge, Finland og Sverige ikke er nogen sammenhængende forskning i faglitteratur. I Norge har man tre professorater i faglitteratur, i Finland to, og i Sverige er det første professorat bevilliget i 2022.
Vi har adskillige professorer med udgangspunkt i litteraturvidenskab, men ingen med fokuseret forskning på faglitteraturen. Det er højst besynderligt. Især i en tid, hvor misinformation og mavefornemmelser bliver standard for oplysning.
Vi misunder Norge. Der er et rigt faglitterært miljø med det fremragende tidsskrift Prosa i front. Det udkommer seks gange om året og er på ca. 90 sider hver gang. Anmeldelser, kronikker og interviews – alt sammen om faglitteraturen som genre og form.
De danske politikere er optaget af, hvordan man kan begrænse techgiganternes indflydelse og dæmme op for fake news. Indsatsen bør støttes med intensiv undervisning i faglitteraturens genrer, fremstillingsformer og de ”underliggende premisser teksten faktisk bygger på”, som den norske professor Johan Tønnesson formulerer det. Det er det bedste værn mod, at synsninger og mavefornemmelser helt overtager den offentlige debat.
Den manglende offentlige anerkendelse
Der findes ingen kortlægning af de faglitterære forfatteres økonomi. Vi ved dog, at mange må arbejde ved siden af forfattervirksomheden for at have noget at leve af.
Et naturligt sted at søge støtte til en kommende udgivelse er Statens Kunstfonds arbejds-
legat. Her kan fagforfattere også søge, men i vejledningen står, at man prioriterer fortællende faglitteratur. Det afholder mange fra at søge.
I første ansøgningsrunde 2022 havde 93 fagforfattere søgt arbejdslegat, og 22 havde opnået støtte. En succesrate på 24 procent. Til sammenligning havde 545 skønlitterære forfattere søgt, og 177 havde opnået støtte. En succesrate på 32 procent.
En lignende skævhed optræder, når det drejer sig om biblioteksafgiften, populært sagt bibliotekspengene. Mens fagforfattere optjener 1 point pr. side, optjener de skønlitterære forfattere 1,7 point. Lyrikerne optjener hele 6 point pr. side.
Rapporten omtaler også priser og hædersbevisninger, som forfattere kan modtage for deres udgivelser. Mindst 50 priser tildeles alene til skønlitteratur, en håndfuld går alene til faglitteratur, mens resten – omtrent tyve priser – kan tildeles både skøn- og faglitteratur. Glædeligt, at Jyllands-Posten har oprettet en faglitterær pris på 150.000 kr. Det er et stærkt signal.
Faglitteratur tages for givet. Den er der bare. Til glæde og gavn for læserne, heldigvis. ※
Henrik Poulsen
