Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 3 - 2021

Grønspættebog til nye selvstændige

Oversætter Ulla Lauridsen skriver på sin blog, at hun er blevet ’så gammel og arrogant’, at hun er begyndt at rådgive andre mennesker om, hvordan man kan starte som selvstændig i en ureguleret branche. Her svarer hun på fem generelle spørgsmål – læs selv videre på hendes blog.

Af Ulla Lauridsen

Hvad skal man overveje og evt. formulere, før man går i gang?

Jeg tror, det er et kæmpestort handicap, hvis man ikke selv er vokset op i en familie, hvor enten far eller mor drev en forretning. At være selvstændig er meget forskelligt fra at være lønmodtager. Som lønmodtager er man for eksempel vant til, at indtægten er kendt og falder på faste tidspunkter, og man har ofte et nærmere, mere venskabeligt forhold til sine kolleger og måske endda chefen, end jeg vil anbefale selvstændige at have til deres kunder. En lønmodtager tager lidt mere af sig selv med på arbejde, selvom man selvfølgelig også har en vis professionel facade dér.

Den nye selvstændige vil jeg absolut anbefale at overveje, hvilket professionelt image han eller hun vil projicere. Hvilket indtryk vil du give dine kunder og forretningsforbindelser, og hvordan vil du gøre det? Jeg beklager, hvis det lyder banalt, men det er sådan noget med at aflevere veludførte opgaver til tiden (eller før) og aldrig sende eller svare på en mail uden for almindelig arbejdstid på hverdage. Jeg kan sagtens finde på at skrive en mail i weekenden, men så fremdaterer jeg den til mandag morgen.

Som oversætter skal man også forstå, at man kommer ind på et helt ureguleret marked. Jeg har i oversætterrådgivningen oplevet, at mennesker, der kommer med en lønmodtagerbaggrund, slet ikke har kunnet forstå, at de vilkår, de fik tilbudt, ikke var reguleret på nogen måde, at der f.eks. ikke fandtes kollektive aftaler om honorering. Men sådan er det jo. Man må bare beslutte, hvad man vil stå model til, og så i øvrigt hustle for at finde bedre og bedre kunder. Der er ikke noget at blive sur over, man skal bare takke ja eller nej eller forhandle om det.

Skal man oprette firma og momsregistrere sig fra første dag?

Det kan jeg ikke helt svare på, for der er stor forskel på, hvad forskellige typer af kunder forventer. Men man er nødt til at sætte sig ind i alle reglerne, og der er masser af hjælp at hente, fordi politikerne er så forhippede på at få flere iværksættere. Kig på virk.dk og virksomhedsguiden.dk og kontakt dit lokale erhvervshus. SKAT kan også være en stor hjælp, og det er altid godt at høre, hvad kollegerne gør. Generelt skal man være forsigtig med at blive momsregistreret, for så har man afskåret sig fra at få offentlig hjælp. Jeg vil tro, at man langt hen ad vejen kan klare sig med at være honorarlønnet, så man kan få supplerende dagpenge i opstartsfasen. Politikerne har heldigvis gjort det meget nemmere at være freelancer med supplerende dagpenge, end det var, da jeg startede som momsregistreret d. 1. juni 2006. Jeg ville i øvrigt ønske, at jeg havde ventet til 1. september, men jeg anede ikke, hvor svært det er at sælge noget til en virksomhed hen over sommeren.

Hvordan kombinerer man f.eks. litterære ambitioner og indtjening af en nogenlunde løn?

Bare som en start skal man slette ordet ”løn” fra sit ordforråd. Man skal tænke i omsætning og overskud. Men ja, det er vigtigt at være opmærksom på, hvor det overskud, man skal leve af, skal komme fra. Jeg tror, at mange kreative iværksættere stykker indtægten sammen af mange dele, fra bibliotekspenge og legater til et lønnet deltidsjob og en masse usexede opgaver, som giver erfaring og bringer én i position til opgaver, man brænder mere for. Jeg har ikke tal på, hvor mange brugsanvisninger jeg har oversat fra dårligt engelsk i de første år.

Hvordan skaber man et netværk med kolleger og kunder – og hvordan bruger man det?

Man skal absolut have et netværk med sine kolleger. Dels er det ensomt at være soloselvstændig, og dels kan man hjælpe hinanden på mange måder. I forhold til prissætning og øvrig kutyme i branchen er det en enormt god idé at søge information hos etablerede kolleger, og de fleste hjælper med glæde. Hvis man er ny i en branche, tror man måske, at man opfattes som en konkurrent, men sådan er det ikke. De etablerede har typisk rigeligt at rive i, og det er samtidig i deres interesse, at de nye i deres uvidenhed ikke går ud og finder sig i helt horrible priser og forhold. Og så er folk i øvrigt generelt hjælpsomme og kollegiale. Jeg gjorde det helt forkert ved at forsøge mig med forskellige lokale, almene erhvervsnetværk, og det var intet værd, men tværtimod ret dyrt. Man har brug for noget mere branchespecifik snak og information, og her er DOF og DFF efter min mening uvurdérlige.

Hvordan skaffer man sig overblik over sin økonomi – indtægter, udgifter, likviditet?

Vores indtægter falder som tidligere nævnt ofte i store klumper og uregelmæssigt, og det må man jo lære at håndtere. Jeg har f.eks. i årevis sendt penge til SKAT, hver gang jeg fik bibliotekspenge, for de ubønhørligt tilbagevendende skatterater er noget af det, der trækker tænder ud. Der er nok ikke nogen one-size-fits-all-løsning bortset fra at være lidt fremsynet og se, hvor langt man kan strække sine honorarer ud i fremtiden. En af de vigtige ”nøgler” til likviditet er også at få kunderne til at betale rettidigt, og det er der også nogle tips til i Grønspætte-
bogen.

Læs mere på Ulla Lauridsens blog:

https://betydning.wordpress.com/2021/04/05/gronspaettebog-for-nye-oversaettere/

2004 - 2022 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte