Duna Ghali oversætter til arabisk og er desuden forfatter til egne værker på både dansk og arabisk:
”Det kan være udfordrende at være tosproget som forfatter i Danmark, især når man er kommet til landet som voksen. At være delt mellem flere stole og ikke kunne vie sig hundrede procent til én ting: Er man dansksproget forfatter, arabisksproget forfatter, skønlitterær oversætter fra dansk til arabisk …? Eller det hele på én gang?
Jeg er først og fremmest skønlitterær forfatter med rødder i Irak og har boet i Danmark siden 1992. Foruden at oversætte dansk litteratur til arabisk har jeg også udgivet et par bøger på dansk i eget navn. Og så skriver jeg desuden på arabisk, hvor jeg har udgivet flere romaner, noveller og digtsamlinger. Min tid er derfor opdelt mellem oversættelse og min egen skrivning, og i virkeligheden ligger der en form for gensidig kompensation i denne proces – at skrive på arabisk og være langt væk fra mine arabiske læsere og det arabiske litterære miljø, og at oversætte fra dansk til arabisk, ligeledes en på mange måder usynlig handling her i Danmark. Denne vekselvirkning er dog samtidig blevet en nyttig forudsætning at arbejde ud fra – den styrker og inspirerer både mit sprog på dansk og på arabisk.
De vilkår, der gør sig gældende for oversættelser fra dansk til arabisk, er vanskeligere end i det omvendte tilfælde, fra arabisk til dansk. Som oversætter fra dansk til et andet sprog har man f.eks. ikke ret til bibliotekspenge for de danske værker, man har oversat til arabisk, selvom de bliver udlånt på bibliotekerne her i landet. Derudover er arabisk et sprogområde, der ikke modtager den samme støtte som de danske værker, der f.eks. bliver oversat til engelsk.
Generelt vælger jeg selv de værker, jeg vil oversætte, og jeg udvælger helst værker af høj kunstnerisk kvalitet, både fra den klassiske danske litteraturskat, men også den nyere danske samtidslitteratur. Især oversættelsen af H.C. Andersens eventyr til arabisk i 2005 i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek – som til dato er den første oversættelse direkte fra originalsproget til arabisk – har været et hjerteprojekt for mig.
Med årene er det blevet sværere at komme igennem med mine egne danske bøger. Alt ændrer sig; den politiske situation, de samfundsmæssige interesser, der er forbundet med de økonomiske. Omverdenens interesse i og optagethed af litteratur. Vi ændrer os også: Nogle af os bliver mere tilbøjelige til at trække os tilbage og har måske med alderen et behov for at dykke dybere ned.
’Write only if you cannot live without writing,’ – og jeg vil tilføje: Det gør livet ekstra udfordrende, på godt og ondt.”
※
Pia Johansen oversætter fra dansk til moderne græsk:
”Når jeg bliver spurgt, hvorfor danske forlag vægrer sig mod at udgive litteratur oversat fra (moderne) græsk, kan jeg komme i tanke om én overordnet og to underordnede grunde.
Den overordnede grund handler om indtjening. Eftersom ”ingen” ved ret meget om Grækenland ud over det, der relaterer til ferierejser og antikken, og ”alle” derfor tror, nutidig græsk litteratur er uvedkommende, er græsk litteratur ikke noget hit som vare på markedet og dermed et urentabelt foretagende.
De to underordnede grunde er for det første, at de statslige græske kulturinstitutioner i en årrække ikke har været økonomisk i stand til at støtte udgivelse af oversat græsk litteratur, og for det andet at danske forlæggere ikke kan græsk og derfor ikke kan følge med i, hvad der rører sig i Grækenland litterært, endsige vurdere kvaliteten af græske litterære værker.
Den overordnede grund til, at der næsten ingen græsk litteratur udgives i dansk oversættelse, er vel umulig at fjerne, så længe markedskræfterne regulerer forlagenes prioriteringer.
De to underordnede grunde, derimod, kan der gøres op med: Siden 2021 har den græske stat igen, via det græske kulturministerium, givet økonomisk støtte til oversættelse af græsk litteratur, og vi (ganske få) danskere, der oversætter fra græsk, kan hjælpe forlagene på vej med anbefalinger og oversatte tekstprøver.
Nu skal man – heldigvis – ikke tro, at der slet ikke udgives græsk litteratur i dansk oversættelse. Enkelte, små forlag har trodset mainstream og kastet sig ind i kampen for at give græsk litteratur en velfortjent chance for at bevise, hvor alsidige nutidige græske forfattere er, både inden for krimigenren og inden for den historiske, den filosofiske, den surrealistiske og den identitetsdebatterende genre.
Det er på tide, at flere (større) danske forlag tager græsk litteratur og danske læsere alvorligt, for grækernes evne til at sætte Europas mangfoldighed i perspektiv kan vi som danskere lære meget af, for eksempel at se mere nuanceret på os selv, historisk, kulturelt og personligt.” ※
Af Duna Ghali & Pia Johansen
