Anmeldelser bringer ting med sig.
Glæde, gråd, tænders gnidsel og utallige legendariske fejder.
Der var pistolduellen mellem Robert Schyberg og Edvard Brandes, vrede og vandpjask mellem Ib Michael, Janus Kodal og Lars Bukdahl, Henrik Dahls ønske om et klagenævn til anmeldelser og senest det Instagram-bårne bråvallaslag mellem Katherine Diez og Morten Sabroe, der endte med, at han anmeldte sig selv positivt i Berlingske. Én ting er forfatternes følelser, men hvad tænker kritikere selv om at anmelde?
Weekendavisens Lars Bukdahl har ofte skilt vandene. Mange læser ham for at bekræfte egen smag, uanset om han er begejstret eller ej. Som filmanmelder i EKKO bruger han point, men ikke i Weekendavisen. Bukdahl raser af karsken bælg, når point supplerer små noteanmeldelser.
”Jeg synes, det er kritisk usselhed, uden plads til nuancer. Der er ikke noget galt med korthed, se blot salig Borum. Men misforholdet opstår især i større, ræsonnerede anmeldelser, hvor stjerner bliver overfladiske og dummere end teksten. De gives vilkårligt, eller er misvisende, fordi det er så forskelligt, hvad der gives, selv når anmeldere er på linje i selve teksten,” svarer Bukdahl beredvilligt.
En klar konklusion
Forfatter Lasse Hjorth Madsen er også data-analytiker. Han har bunker af data på anmeldere, der er rundhåndede/nærige, og på, hvor forskelligt mænd og kvinder anmelder og anmeldes. Hvad mener han selv om point til litteratur?
”Det er forståeligt, at stjerner og hjerter er populære, for man må forvente, at en anmeldelse tager klart stilling, og læserne er glade for hurtigt at få konklusionen.”
Men bliver kritikken ikke unuanceret og gør litteratur til et produkt på linje med f.eks. brødristere og ferierejser? spørger jeg opildnet.
”Jeg forstår også godt, at nogle medier fravælger point, for måske får stjernerne folk til at springe anmeldelser over. Og det er jo lidt fjollet at koge et litterært værk ned til et tal mellem et og seks. Det grænser til det meningsløse. Men det kan være nødvendigt at sammenfatte noget kompliceret i ét tal for at træffe ja/nej-beslutninger: Skal jeg købe bogen?” mener Lasse Hjorth Madsen.
Gode argumenter, javist, men hvad med de udførlige anmeldelser, som kræver mere af anmelder og læser?
”Når anmelderen causerer over bogen uden nødvendigvis at tage stilling til, om det er en god eller dårlig bog, så kan det være fin læsning, for anmelderen har oftest viden om og holdninger til emnet. Men man kan diskutere, om det er en anmeldelse, hvis ikke anmelderens holdning står helt klart frem,” slutter han.
Klippefaste i troen
Jeg har en allieret i Linea Maja Ernst, også Weekend-avisen, der har skrevet et rørende essay om forne tiders hæderkronede kritiker-ronkedorer. For Brandes, Borum og Rifbjerg var kritik både selvhævdelse og skønlitterær oplysning. Hun beundrer dem, fordi d’herrer var klippefaste i troen på, at deres læsning var endegyldig.
”Det ville være under deres værdighed at give stjerner! Jeg oplever selv, at når jeg skriver uden at reducere dommen til stjerner, kan jeg bedre forstå værket, fordi jeg tvinges til at argumentere for min holdning,” forklarer hun.
Kendthed og omtale
Boghandlerkæden Bog & Idé har fået på puklen af forfattere for at vægte kritik skævt; anmeldelser uden stjerner gav nul point i systemet, uanset om en bog blev rost i teksten. Skæv algoritme? Hos Bog.nu samler Kasper Nielsen alle boganmeldelser, også dem uden hjerter og stjerner.
”Vi vurderer de stjerneløse anmeldelser på nul til seks-skalaen og beregner en metascore – alle anmeldernes vurdering af en bestemt bog. Om en anmelders positive ord kan oversættes til fire eller fem stjerner, eller til to eller tre stjerner for ‘ringe til middelmådig’, er nu ikke altid lige nemt. Men vi baserer det på baggrund af læsning af tusindvis af anmeldelser,” forklarer Kasper Nielsen.
Men hjælper det overhovedet på salget? Selv blev jeg trøstet af min kære redaktør ved den første dårlige anmeldelse; han mente ikke, at den kunne mærkes, ud over i min sårede stolthed. Hos Bog.nu mener man overraskende nok, at de gør en forskel.
”To elementer er afgørende for salg: forfatterens ‘kendthed’, og om bogen er i medierne. Anmeldelser er jo en del af den samlede omtale. Forlag og boghandlere er glade for stjerner og hjerter, fordi de er nemme at vise. Man kan godt finde et citat fra en anmeldelse – også fra de negative – men citatet får mere vægt, hvis det ledsages af fire-fem-seks stjerner,” mener Kasper Nielsen.
Puha
Den nye rapport fra Bog- og Litteraturpanelet om små forlag konkluderer bl.a., at mikroforlag er nær ved ligeglade med anmeldelser, som de også får færre af. Man udgiver idealistisk for en trofast menighed.
Uanset hvad, så kan anmeldelser påvirke forfatterne. Vi bliver kede af det, hvis man ikke læser os, eller hvis man læser værkerne forkert – og vi jubler, når vi bliver rost. Egentlig bør man som forfatter hæve sig over den slags. Hvis man kan.
Selv rasede jeg over mine to hjerter (anmeldelsen begyndte med ordet ”puha”) og ringede senere divaagtigt til avisen, der skrev om min debut i forbindelse med en omtale af mig. At deres anmelder ikke brød sig om bogen, betød ikke ”blandede anmeldelser”, når nu andre medier roste. Jeg kan nemlig godt tælle: fem, fire, fire og to. Man beklagede og rettede, naturligvis. ※
Stephanie Caruana
