Der udkommer mange bøger på dansk, som fortjener at blive oversat til andre sprog. Men de fleste af dem når aldrig videre end til de danske boghandleres hylder. Udover den næsten barnlige glæde ved at se sit værk oversat, ligger der en potentiel indtjeningskilde, som vi forfattere i et lillebitte land med et mikroskopisk køberunderlag kan få glæde af. Derfor har én af mine prioriteringer som formand for vores forening været at gøre en indsats for, at mere dansk litteratur når ud i verden. Det har indtil videre resulteret i en tosproget novelleantologi med 10 danske og 10 russiske forfattere. Indsatsen har også banet vejen for, at dansk litteratur nu i stor stil bliver trykt i førende russiske litteraturtidsskrifter. Vi arbejder også på at få et stort russisk forlag til at udgive en hel serie af danske romaner. Derudover har de af vores aktiviteter, som i starten rettede sig mod Tyskland, fået vokseværk og dækker nu også Frankrig. I tæt samarbejde med bl.a. Goethe Instituttet og Institut Français er vi i gang med at stable flere perspektivrige projekter på benene. Endelig har vi for nylig etableret en arbejdsgruppe, der skal udvikle ideer og projekter, der kan hjælpe dansk litteratur bedre på vej i de nordiske lande. I alle de nævnte samarbejder går aktiviteterne begge veje, for det er også et væsentligt mål at tiltrække mere god litteratur fra den store verden til Danmark.
De litterære agenturer og forlagene arbejder i forvejen hårdt på at udbrede den danske litteratur. Statens Kunstfond spiller også en vigtig rolle, men her er der behov for at styrke indsatsen. Jeg så meget gerne, at Kulturministeriet valgte litteratureksport som et regulært fokusområde. Det kunne fx ske i en forsøgsperiode på fem år. Min idé går ud på at etablere en oversættelsespulje med nye midler, som støtter komplette oversættelser til fremmede sprog. I dag er der mulighed for at få støtte til en prøveoversættelse af få kapitler. Når en kontakt med et udenlandsk forlag er underskrevet, kan forlaget ansøge om et supplerende beløb, som dog ofte er relativt lille i forhold til den samlede oversættelsesudgift. Men hovedproblemet med den eksisterende ordning er, at det i en kommerciel verden ofte er umuligt at få vigtige internationale forlag til at underskrive en udgivelseskontrakt på en bog, der ikke allerede er en højtflyvende bestseller, hvis de ansvarlige ikke selv har læst det fulde manuskript og kan vurdere potentialet. Jeg foreslår, at man til denne forsøgsordning kobler en velpolstret markedsføringspulje, som det udenlandske forlag kan ansøge, når den danske bog er antaget til udgivelse. For det er klart, at det kræver både benarbejde og økonomi at skabe opmærksomhed om en ofte totalt ukendt forfatter fra et lille land. I den forbindelse bør man som en helt fast procedure inddrage de danske kulturinstitutter, og i områder uden et kulturinstitut de danske ambassader, i lanceringen af bøgerne.
Sideløbende med etableringen af den nævnte oversættelses- og markedsføringspulje, mener jeg, at Kulturstyrelsen bør tildeles ressourcer, som gør styrelsen i stand til at arbejde målrettet efter at Danmark bliver ”årets land” på bogmessen i Frankfurt. Og at man efterfølgende går efter noget tilsvarende på andre førende bogmesser. Det er ikke nemt, og det koster penge. Men effekten vil være til at få øje på. En sådan samlet indsats vil i den grad sætte dansk litteratur på verdenskortet. Og det vil uden tvivl skabe stor værdi – både kunstnerisk og økonomisk og i forhold til branding af Danmark.·
