Litteraturen går til scenen

Lampefeber. Ikke ligefrem det, jeg plejer at lide af som forfatter og oversætter. Men indtjeningen på bøger daler hurtigere, end man kan sige royalties, og der fødes flere og flere livearrangementer, hvor forfattere præsenterer deres egne – eller andres – værker for et levende publikum. Og rigtig mange forfattere siger ja til at optræde, i håb om at det er dér, pengene ligger – også selvom alene tanken giver lampefeber.

Derfor står jeg en februaraften på scenen på Nørrebro Teater, parat til at formidle forfatterparret Sjöwall og Wahlöös romaner for et publikum. Første gang jeg stod på scenen, var jeg tilkaldt som ekspert i Fay Weldon, fordi jeg havde oversat hendes sidste roman. Nu er jeg vistnok ekspert, fordi jeg for en menneskealder siden læste litteraturvidenskab.

 

Litterær dyst

Temaet er krimier, og i salen sidder omkring 300 tilskuere, som har købt billet for at høre Katrine Nyland Sørensen præsentere Agatha Christies forfatterskab og mig præsentere Sjöwall og Wahlöö. Cecilie Frøkjær er moderator, og undervejs skal publikum stemme om, hvilket forfatterskab er bedst. Derfor titlen Enten-
Eller, det har ikke noget med Søren Kierkegaard at gøre. Tidligere har Brødrene Grimm dystet mod H.C. Andersen, og Fay Weldon har dystet mod Thit Jensen, alt sammen forstås ved hjælp af stedfortrædere.

Men kan det overhovedet lade sig gøre at præsentere litteratur i en dyst, som om vi deltog i ”X Factor”? Giver det overhovedet mening at lade Agatha Christie dyste mod Sjöwall og Wahlöö? Ja, for dysten er ikke det væsentlige. Selve konkurrencen er blot et krydderi. Og når klasser fra gymnasier og professionshøjskoler møder op på Nørrebro Teater, blander sig med mere hjemmevante teatergæster og via mobilen stemmer på deres yndlingsforfatter, så er det lykkedes at få en ny generation til at få øjnene op for litteratur, selvom det måske ikke helt var frivilligt.

Som moderator Cecilie Frøkjær siger: ”Litteratur er ikke enten-eller, det er både-og.”

Charlotte Kjær, arrangementschef på Nørrebro Teater, fortæller om startskuddet til de litterære dyster:

”Vi havde længe gerne villet lave et litteraturarrangement, som adskilte sig fra de traditionelle saloner, hvor to litteraturkyndige samtaler om litteratur. Derudover var det vigtigt for os at bringe teatret i spil i arrangementet. Det tog lidt tid, før vi fandt frem til det rette koncept.”

Lysten til levende litterære arrangementer er global. Charlotte Kjær siger om Enten-Eller:

”Det er et format, jeg så i London, som vi har versioneret og skaleret, så det passer til vores scene, publikum og det, vi ønskede på Nørrebro Teater.”

Charlotte Kjær kan se, at der er et publikum til den levende litteraturformidling.

”Når vi eksempelvis laver forestillinger baseret på litteratur, oplever vi en stor interesse fra dem, som har læst bogen. Senest da vi spillede Jytte fra marketing er desværre gået for i dag. Og så har vi formatet ’Tænkepauser Live’, som tager udgangspunkt i videnskabelig formidling, hvor vi har oplevet en stigende interesse, lige siden vi startede det i 2016.”

 

Bogklubben på scenen

Der er mange mere traditionelle måder, forfattere kan møde publikum på. Men begivenheder, hvor litteraturen skal sælge billetter, fylde en sal og få publikum til at sidde stille og lytte i mere end en time, er stadig forholdsvis sjældne.

Forfatter, etnolog og livsstilsekspert Julia
Lahme har sammen med filmanmelder og cand.mag. i æstetik og kultur Ann Lind Andersen startet en bogklub, Lind & Lahme Bogklub. Møderne foregår i biografen Empire Bio, hvor der er forfattersamtaler på scenen, og hvor publikum kan byde ind med spørgsmål og kommentarer undervejs.

Lind & Lahme forklarer:

”Vi kom til at tale om, at der mangler steder, hvor forfattere kan møde deres publikum uden for de store bogmesser. Det er simpelthen for svært at komme i kontakt med et publikum som forfatter, og samtidig er det for svært for læserne at komme i kontakt med forfattere og titler, som måske falder uden for de traditionelle mediers interessesfære. I en tid, hvor medier skærer ned på kulturstoffet, er der ikke mange steder tilbage, hvor man kan modtage en anbefaling, blive vist rundt i udbuddet, og da slet ikke møde nye og debuterende forfattere. Det forsøger vi at råde bod på.”

Især to ting adskiller Lind & Lahme Bogklub fra klassiske forfattersamtaler: For det første er Lind og Lahme selv i deres farverige, paillet-
skinnende tøj meget langt fra den klassiske, gravalvorlige kulturformidler. Derfor har bogklubben en uhøjtidelig aura, som er helt anderledes end f.eks. International Forfatterscene i Den Sorte Diamant.

For det andet er der en stor bredde i de diskuterede bøger. Der er samtaler om bl.a. livsstilsbøger, romance og krimier.

”Dét er også en pointe for bogklubben. Vi er interesserede i faglitteratur, fiktion og i alt fra kogebøger til børnebøger og fotobøger. Vi har begge forskellige interesseområder og forskellige holdninger, perspektiver og erfaringer, og dem bringer vi i spil, når vi inviterer forfattere til at deltage. Det betyder, at viften er bred, og det har også den store fordel, at forfatterne deler publikum med hinanden. En gæst er måske kommet til bogklubben for at møde sin yndlingskrimiforfatter, men går derfra med inspiration fra en forsker og en ny interesse for ufoer. Litteratur kan inspirere som intet andet.”

Lind & Lahme melder, at der helt klart er et betalende publikum, som gerne vil opleve levende forfattere på en scene, og at interessen er stigende. Men det er ikke nogen guldrandet forretning.

”Det er ikke uden udfordringer at skabe et con amore-projekt og slå igennem, så det også trækker publikum. Vi bruger begge vores personlige sociale medier og laver al den larm for forfatterne, deres bøger og bogklubben, som vi kan. Der skal en del til for at promovere hver enkelt forfatter og hvert enkelt møde i bogklubben, og det gør vi naturligvis selv og beder også forfattere og forlag om at gøre det samme.”

Med Julia Lahmes mere end 31.000 følgere på Instagram og Ann Lind Andersens mere end 21.000 når de to mange mennesker på de sociale medier. Men der er endnu ikke økonomi til at tilbyde forfatterne honorar, og deltagerne må se deres optræden som PR, i stil med når forlag beder forfattere tale om deres bøger på Bogforum eller Historiske Dage uden honorar.

”Som sagt er det i høj grad et con amore-projekt, men vi håber, at vi med tiden kan tilbyde honorarer. Det kræver en anden form for finansiering eller måske en sponsor, og det er vi ikke lykkedes med at etablere. Endnu!”

 

Nerver

Bogklubbens forfattersamtaler foregår på en scene, og det kunne måske i sig selv afskrække nogle forfattere fra at deltage. Når jeg tænker på de mange mennesker, som mente, at det var meget modigt af mig at stille mig op på scenen på Nørrebro Teater, så synes jeg, det er en reel bekymring. Men Lind & Lahme har endnu ikke oplevet forfattere med hæmmende lampefeber.

”Nej, det er endnu ikke sket. I Lind & Lahme Bogklub sætter vi en ære i grundig forberedelse og i at skabe et trygt og uformelt miljø. Derfor har en del forfattere også fået deres scene-
debut hos os, og også det er vi stolte af. Vi lever i en tid, hvor formidlingen er afgørende, og hos Lind & Lahme Bogklub elsker vi, når vi kan bidrage, så man som gæst i bogklubben pludselig får en ahaoplevelse og lyst til at interessere sig for noget uventet. Vi får selv de oplevelser, ligesom de gæstende forfattere får dem i mødet med andre forfattere ved bogklubbens events.”

Nogle forfattere vil helst lade værket tale for sig selv og undgå at skulle stå på en scene. Som der står i et interview med forfatteren Lone Hørslev i Politiken d. 25. februar:

”’Mange er på stikkerne og nervøse, når de skal optræde på Bogforum,” siger hun. ’Det er derfor, alle forlagene har backstage-barer. Jeg har aldrig været på Bogforum uden virkelig at gå til den.’”

 

Nerver skal overvindes

Charlotte Kjær fra Nørrebro Teater oplever heller ikke, at nervøsitet forhindrer ”eksperter” (i anførselstegn, fordi jeg ville sætte spørgsmålstegn ved min egen ekspertstatus) i at deltage i Enten-Eller.

”Det er ikke så meget, at de ikke vil stå på en scene, men måske mere en beskedenhed, hvor flere har svært ved at sige at ’ja, jeg ved faktisk meget om denne forfatter’. Mange siger, at de nok ikke er den, der ved mest, og henviser videre til andre.”

Beskedenhed er tilsyneladende ikke noget, der tynger mig. Men det med nervøsiteten kender jeg, uden dog at have misbrugt forlagenes backstage-barer til Bogforum. På et tidspunkt besluttede jeg mig bare for, at jeg nægtede at være et menneske, som måtte takke nej, fordi jeg var bange. Så stor en kylling ville jeg bare ikke være.

Den anmelderroste YA-forfatter Lise Villadsen siger lidt af det samme.

”Egentlig havde jeg altid forestillet mig, at jeg bare skulle sidde derhjemme og skrive. At forfatterlivet ikke behøvede at være andet end dét. Tanken om at stå foran et publikum gjorde mig nærmest angst. Også selv om jeg jo godt ved, at jeg er eksperten på det, jeg fortæller om. Frygten for publikummet gjorde de første par år, at jeg ikke forsøgte at komme ud og fortælle om mine bøger, selv om det helt sikkert havde været oplagt at kontakte nogle skoler. Det var først, da skoler, biblioteker og litteraturfestivaler selv begyndte at henvende sig, at jeg tænkte: ’Okay, så må jeg tage mig sammen og prøve det af!’”

”De første par gange brugte jeg enormt meget energi på at forberede mig, være nervøs og til sidst at være på scenen. Bagefter var jeg helt flad og følte, jeg havde givet alt. Men nu har jeg efterhånden optrådt så mange gange, at jeg er begyndt at nyde det – især den lykkerus, der kommer bag efter et foredrag, hvor de unge har været særligt spørgelystne, og vi har haft en samtale om bøgerne og temaerne. Sidste år ansøgte jeg endda om at komme med i Statens Kunstfonds katalog ’Levende litteraturmøder for børn og unge’ for at nå endnu bredere ud. Jeg har indset, at det at møde læserne gør en kæmpe forskel. Både for læselysten hos de unge og for min helt personlige følelse af, at mit forfatterskab gør en forskel for nogen derude.”

Live litteratur gør en forskel. Derfor er det godt, at litteraturen går til scenen. ※