Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 1 - 2020

Vadehavet med litterære greb

Forfattere, biblioteker, lærere og naturguider har det seneste år arbejdet på at få unge til at interessere sig for at læse og skrive om naturen.

Af Ulla Abildtrup

Sidste efterår sendte Esbjerg Kommunes Biblioteker en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen om midler fra ”Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre” under temasporet ”Læselyst og læsefællesskaber for alle”. Bibliotekerne ønskede at fremme læse- og skrivelyst blandt unge i lokalområdet i samarbejde med en række partnere. I ansøgningen hed det blandt andet:

Med udgangspunkt i et områdes natur- og kulturhistorie sættes fokus på landskabet og naturkræfterne som sanselig og følelsesmæssig inspiration for skrivekunsten. Elever, forfattere, natur- og biblioteksformidlere arbejder sammen om fortællingen, fordyber sig i eksisterende litteratur og producerer egne fortællinger.

Biblioteker og skoler i samarbejde

Projektet kaldet ”Litteraturlig Viis” fik bevilget 335.000 kroner til fordeling blandt bibliotekerne i de tre Vadehavskommuner Esbjerg, Tønder og Varde samt Ungdomshøjskolen ved Ribe, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, Rejsby Europæiske Efterskole og tre forfattere. Forfatterne blev valgt efter kriterierne, at de enten havde bopæl i området eller havde skrevet om Vadehavet. Målet var, som det hedder i ansøgningen:

Succeskriteriet er at engagere elever i aldersgruppen 14-18 år i et oplevelses- og læringsforløb med etablerede forfattere og derigennem skabe forståelse for litteraturens muligheder for at medvirke til at skabe kulturel og personlig identitet og forståelse for de naturgivne rammer.

Glade for den direkte kontakt med forfattere

Projektet var delt op i fem faser, der dog blev udfordret af corona.

I første fase fik eleverne besøg på skolen af en udvalgt forfatter, der introducerede sit forfatterskab og sine egne fortællinger om livet i Vadehavet. De tre medvirkende forfattere var Gerd Laugesen, Peder Jensen og Jeppe Brixvold.

Dernæst besøgte eleverne Vadehavet, som er en nationalpark, og lærte om Vadehavets helt særlige natur- og kulturhistorie for at få inspiration til at skrive egne fortællinger. Elever, lærere og biblioteksformidlere arbejdede videre med elevernes tekster, hvorefter forfatterne igen kom på besøg hos deres elever og gav feed-back på deres tekster. Og til sidst mødtes alle klasserne og præsenterede deres fortællinger for hinanden og for de tre forfattere.

Unge opdagede lyrik

Nedlukningen af skolerne i foråret på grund af corona forskubbede tidsplanen, og der gik blandt andet lang tid mellem forfatterbesøgene. Nogle af eleverne følte da også, at den tillidsfulde relation mellem dem og ”deres” forfatter gik lidt tabt med tiden, og de syntes, at deres egne tekster blev hårdt bedømt af forfatteren.

Men evalueringen viser også, at eleverne var glade for den direkte kontakt med forfatterne, og at nogle af de unge opdagede genrer inden for litteratur, som var helt nye for dem, f.eks. lyrik. Det gjaldt især elever på en særlig skrivelinje på Vardeegnenes Gymnasieforberedende Efterskole, hvorimod der skulle arbejdes mere for at skabe interesse for projektet blandt de øvrige elever.

På Rejsby Europæiske Efterskole var der den sidegevinst, at flere elever fik øjnene op for bibliotekernes varierede tilbud, og der blev skabt mulighed for et større samarbejde. Det glæder projektleder Peter Bue Nissen fra Esbjerg Kommunes Biblioteker:

”Vi har brugt en del ressourcer på projektet, så det er jo dejligt, at vi har fundet en metode, der virker i forhold til at engagere i hvert fald nogle af de unge. Og jeg har læst en del af deres tekster, og det er tydeligt, at de unge er blevet inspireret til at skrive om naturen i Vadehavet og generelt om menneskers forhold til naturen,” siger han.

Naturvejleder Bente Bjerrum fra Naturcenter Tønnisgård på Rømø har samme opfattelse, efter at hun var guide på en af turene:

”Projektet har helt sikkert gjort noget ved de unges bevidsthed. De kom jo i deres små, hvide kondisko, selvom vi havde bedt dem om at tage praktisk fodtøj på, og syntes, at alt det ’græs’ i strandengen var kedeligt. Men så lærte vi dem at spise nogle af planterne, og forfatteren foldede sig ud og talte med eleverne. Det rykkede virkelig ved deres indre landkort og udfordrede også min måde at se naturen på,” fortæller hun.

”En guidet tur med naturvejleder i Vadehavet minder nok mere om en biologi- eller geografi-time, hvor vi taler om Vadehavets opståen, hvornår de første mennesker kom, at de ernærede sig som hvalfangere, og så videre. Men her begyndte forfatteren så at tale om de historier, der var blevet fortalt over olielampens skær, og det var et helt vildt fedt perspektiv. Kombinationen af forfatter, lærere og naturvejleder gjorde virkelig en forskel,” mener Bente Bjerrum.

Forfatterne legede dansk ind i eleverne

Anne Husum Marboe er udviklingskonsulent i Nationalpark Vadehavet, UNESCO Verdensarv, og medlem af styregruppen for Litteraturlig Viis. Hun er ligesom de øvrige begejstret for projektet:

“Det har givet os en sjælden direkte adgang til unge, for hvem begrebet verdensarv kan være lidt fjernt. Når vi formidler fortællinger om Vadehavet, er det traditionelt meget faktuelt, men projektet her var ikke en biologitime. Med litteraturen som greb stillede naturen sig til rådighed for de unges følelser og fik dem til at engagere sig i naturen på en helt anden måde, end vi er vant til. Det er en erfaring, vi tager med os, og som vi gerne vil fortsætte med at bruge sammen med det nye undervisningsmodul, der kommer på MitVadehav.dk,” siger Anne Husum Marboe.

Hun er også medlem af bestyrelsen for Ungdomshøjskolen for Ribe, hvorfra et hold unge deltog i projektet:

“En del af kursisterne på ungdomshøjskolen er ikke særlig bogligt interesserede, men forfatteren fra projektet frisatte dem ved at sige, at de kunne skrive præcis, som de havde lyst til, og ikke skulle tænke på eksamenskrav. Deres dansk-lærer fortæller, at forfatteren og projektet som helhed med den tilgang legede lidt dansk ind i eleverne, samtidig med at det bidrog til at give dem viden og forståelse for Vadehavsområdet,” fortæller Anne Husum Marboe.

Som en del af bevillingen var det et krav, at projektledelsen beskrev, hvordan metoderne kunne bruges af andre. De seneste måneder er der derfor udviklet et undervisningsmateriale, der bygger på en blanding af introduktion af forfatterskaber, vidensformidling og egenproduktion af tekster. Materialet har Vadehavet som case, men kan tilpasses andre landskaber og forfattere samt lokale forhold i øvrigt og anvendes af biblioteker og skoler alle steder.

Undervisningsmaterialet bliver lagt på hjemmesiden MitVadehav.dk, og bogen med de unges tekster bliver desuden tilgængelig på de tre medvirkende kommuners biblioteker.

2004 - 2022 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte