Fællessalen på Christiansborg var godt fyldt til konferencen om litteraturformidling. Emnet var bredt, og afgående formand for Dansk Forfatterforening, Jakob Vedelsby, lagde i sin velkomsttale ud med at fokusere på pengene. Han talte om udfordringerne ved at komme i kontakt med læserne. Hans budskab var, at politikerne skal revitalisere litteraturstøttesystemet for at løfte litteraturformidlingen i alle led.
Den litteratur, der var i fokus på konferencen, var skønlitteratur til børn og voksne – den litteratur, som forfatterne skriver, fordi de ikke kan lade være. Og konferencen var ikke fri for en uudtalt skelnen mellem fin- og ikke-finlitteratur. Henrik Pontoppidan blev stillet op som modsætning til fx krimier, og der blev talt om at opdrage læserne til at træffe sofistikerede valg.
Den personlige indgang
Den væsentligste pointe fra først del af konferencen, en paneldebat med repræsentanter fra forskellige steder i litteraturens verden, var, at litteraturen har brug for ildsjæle og personlige anbefalinger, hvis litteraturen skal nå frem til læserne.
Forfatter Mathilde Walter Clark var ikke pessimist, for hun syntes hverken, at litteraturen overses eller under-formidles. Men hun ville gerne ændre den måde, der bliver talt om litteraturen. Der skal en mere kvalificeret dialog til, hvis danskerne skal interessere sig for litteraturen. Hun savnede en litteraturens Claus Meyer, som kan påtage sig opgaven med at gøre litteratur spiselig for mange flere mennesker, præcis som ildsjælen Claus Meyer fik danskerne til at spise bedre brød.
Boghandler Pernille Kjær vandt sidste års boghandler Blixenpris for sit arbejde med at gøre sin boghandel til et sted, hvor bogelskere opsøger litteratur. Hun mener selv, at det er den personlige begejstring, der smitter af på publikum og er med til at fremme litteraturens formidling.
Også Klaus Gjørup fra det lille forlag Wunderbuch talte om, at det må være kvalitet og lidenskab, der driver litteraturformidling. Han ville fokusere på passion og godt håndværk og synes slet ikke, at det er interessant at tale om bøger, som kan læses og formidles bredt – det fører blot til en McDonald’isering af bøgerne.
Chefredaktør på Litteratursiden.dk, Lise Vandborg, understregede betydningen af personlige anbefalinger. De fungerer langt bedre end fx Amazons digitale algoritmer, når læsere og bøger skal finde hinanden, for kun mennesker kan overraske og stille spørgsmål. Lise Vandborg fortalte også, at der var kommet godt 100 nomineringer til den nye Blixen-pris for litteraturformidling, hvilket tyder på, at der findes mange litterære ildsjæle rundt om i Danmark.
Bibliotekernes rolle
Michel Steen-Hansen er direktør i Danmarks Biblioteksforening, og han mente, at bibliotekerne spiller en vigtig rolle i at flytte læsernes fokus fra bogen som forbrugsvare og til bogen som litteratur. Han ser også et behov for at skabe flere læsere og imødekomme deres behov, for eksempel gennem læseklubber, og han foreslog samarbejde mellem biblioteker og skoler.
Netop bibliotekerne var i fokus i anden del af konferencen, en paneldebat med medlemmer af folketingets kulturudvalg. Steen Bording Andersen er socialdemokratisk byrådsmedlem i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforening. Han fremhævede bibliotekernes og litteraturens rolle som løftestang for social mobilitet. Jakob Kvist fra People’s Press mente, at problemet er, at bibliotekerne har fået flere funktioner og fx skal være borgerservice. Men Rasmus Nordqvist fra Alternativet var uenig. Han så bibliotekerne som moderne kulturhuse og mente, at bogverdenens aktører bør gå med, ikke mod, udviklingen.·
