Pia Grandjean Odderskov, din niende bog – “Glemmer du …” – er netop udkommet her midt i en coronatid. Hvordan har det været?
Min optræden på Krimimessen og på Ordkraft blev selvfølgelig ikke til noget, ligesom en masse netværksarbejde er aflyst, men jeg har taget det pænt. Jeg har det jo godt. Og bibliotekerne er da også begyndt at købe …
“Glemmer du …” er en krimi, der foregår i 1950’erne?
Ja, og i anmeldelsen i Nordjyske blev den betegnet som ”kulørt provinslitteratur”, og selvom det vist ikke er ment som en ros, så er det præcis, hvad jeg gerne vil skrive: Det er folkeligt, en historie for folket, og jeg har kunnet øse af min egen fortid i beskrivelsen af miljøet og menneskene. Den foregår i et lægehus langt ude på landet, og jeg arbejdede selv som lægesekretær i 25 år i en lille by i Vesthimmerland. Vi flyttede dertil i begyndelsen af 80’erne, det var en tidslomme, nærmest som at komme til 50’erne.
Nordjyske siger kulørt provinslitteratur, mens lektørudtalelsen sammenligner med Agatha Christies krimier?
Jeg elsker selv de engelske tv-krimier med Poirot og alle andre, og derfor valgte jeg den genre – en lidt anderledes krimi, der foregår et roligt sted i et lille samfund. Jeg skriver på nummer to i serien.
Dine øvrige romaner foregår i middelalderen, i 1800-tallet og under Anden Verdenskrig – historiske romaner?
Jeg har altid været meget interesseret i historie. De første bøger, jeg læste, var Odysseen og Jammersminde – det lykkedes mig at stave mig igennem dem som ti-elleveårig.
I dag bor du i Thy og er fuldtidsforfatter. Har du et fællesskab med andre forfattere?
I 2007 meldte jeg mig ind i Dansk Forfatterforening, som holdt et møde i Jelling, hvor medlemmer kunne møde bestyrelsen. Jeg var så opsat på at møde andre skrivende og satte mig ved siden af en ældre herre, som jeg straks gik i gang med at fortælle om Mors, hvor vi netop havde købt sommerhus. Jeg snakkede løs, og spurgte til sidst: ”Kender du Mors?” Jo da, jeg har da boet der siden 1958, svarede manden roligt, og det var jo Knud Sørensen. Vi blev gode venner, og han har været førstelæser på alle mine bøger siden.
