Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 1 - 2019

Rugekasse, vækstlag, fødekæde

De store forlag bliver større, og de små pibler op og frem. Administrerende direktør i Gyldendal Morten Hesseldahl følger de små forlag med interesse. Det samme gør lektor Lars Handesten via sin forskning og sit virke i Bogpanelet. Men det er altså ikke en kvalitet i sig selv at være lille, fastslår Lars Handesten.

Af Lene Møller Jørgensen

Forlagsbranchen er under stadig forvandling, især i det seneste årti. De store forlag opkøber de gode mellemforlag og vokser sig endnu større. Samtidig skyder små forlag og mikroforlag op som aldrig før, og resultatet er et polariseret marked, siger lektor Lars Handesten, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, og medlem af Kulturministeriets Bogpanel.

Ny teknologi har gjort det lettere og billigere at producere en bog og dermed også lettere at etablere et forlag, og bag en stor del – over halvdelen – af de registrerede forlag står en enkelt selvudgiver, der ikke har tænkt sig at udgive andre bøger end sine egne – typisk blot en enkelt titel. Bag andre små forlag står en litterær entreprenør, en forlægger med kunstneriske ambitioner på hver eneste udgivelses vegne. Betegnelserne ”små forlag” og ”mikroforlag” er et flydende begreb og ikke en ensartet gruppe.

 

Kliché-kasser

Lars Handesten har fulgt branchen gennem adskillige år og analyseret den i både rapporter og egne bøger, blandt andet i Litteraturen rundt – aktører i det litterære felt. Han fremhæver, at forlagsverdenen på den ene side er topprofessionel og på den anden side præget af mange amatører.

”Der er desværre,” siger han, ”en tendens til at stemple forlagene og placere dem i to kasser: ’små kvalitetsforlag’, og når vi så taler om de store, kommer ordet ’kommercielle’ ofte til – altså de ’store kommercielle forlag’. Sådan kan man naturligvis ikke dele danske forlag op. Det er ikke en kvalitet i sig selv at være lille. Og bortset fra det er det nok svært at blive enige om, hvad kvalitet egentlig er. Det vil altid være op til diskussion. At udgive tekster, som er avantgarde og eksperimenterende, er ikke en garanti for kvalitet, ligesom det ikke er en kvalitet i sig selv at være ekstrem eller bryde normer.”

På samme måde udkommer der naturligvis masser af gode og anerkendte litterære værker på store forlag.

 

Fødekæde

De store forlag bliver større. Og færre. De seneste år har de store forlag opkøbt små og mellemstore. Eksempelvis har Politikens Forlag købt Hr. Ferdinand og dets imprint C&K. Og Gyldendal ejer i dag Rosinante & Co., som igen ejer blandt andre Cicero og Pretty Ink. Og selvom navne og måske til dels den litterære profil beholdes, så er ejer og strateg bag forlagene Gyldendal. Gyldendal er ubetinget det største forlag, med 40 procent af den årlige omsætning inden for bogbranchen.

Og ja, Gyldendals redaktører orienterer sig naturligvis i de små, succesfulde forlags udgivelser og læser deres forfattere.

”Man kan godt tale om en fødekæde,” siger Morten Hesseldahl, Gyldendals administrerende direktør, ”sådan er det vel i alle brancher. Jeg har været adm. dir. på Dagbladet Information, som man godt kan kalde en talentfabrik. Her hentede de større aviser mange unge, dygtige journalister, og det var vi stolte af på Information.”

Han understreger, at der selvfølgelig foregår en vandring fra de små forlag til de store, men også i den anden retning.

”Der er forfattere, der befinder sig et sted i deres karriere, hvor de måske gerne vil på et mindre forlag med en tættere relation til redaktør og forlægger. Hvor de føler sig mere set,” siger Morten Hesseldahl, der mener, at det er godt og sundt for bogmarkedet, at der skyder mange nye forlag op.

”Der kommer flere stemmer – stemmer, som ikke nødvendigvis var kommet frem via de store forlag. Gyldendal ser ikke små forlag som konkurrenter eller som noget dårligt – det er godt og frugtbart med diversitet. Det giver en god bredde,” siger han.

Også Lars Handesten mener, at de store i høj grad betragter de små som et vækstlag eller en rugekasse.

”De små forlag og de få udgivelser er på ingen måde en konkurrent til de store. Der er måske ganske få af de store blandt de små – f.eks. et forlag som Batzer & Co, der har gode danske og internationale forfatternavne, som kan ses som en konkurrent.”

Udgivelser fra små forlag er ikke i så høj grad repræsenteret på bibliotekerne som de store og mellemstore forlags. Morten Hesseldahl siger:

”Der er jo nogle fordele ved at komme på et stort forlag som Gyldendal. Der er en vis forhåndsinteresse – hos pressen, anmelderne og i boghandlerne, når de hjemtager titler, som de ved, at de kan bytte til nogle andre hos et stort forlag. Og biblioteker og boghandlere ved, at titlerne fra de store forlag er kuraterede.”

Et lille forlag har ofte sin egen niche og en forlægger, der er drevet af en helt særlig interesse eller kærlighed til en litterær genre eller et sprog. Og får på den måde sit eget litterære kredsløb – og måske læsere og følgere. Sådan at forlaget ikke kun er et forlag.

”Det er karakteristisk, at flere af de små forlag markerer sig ved at danne et miljø og et netværk omkring forlaget og litteraturen med foredrag, oplæsning og skrivekurser,” siger Lars Handesten. ※

 

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte