Designeren
Grafisk designer Alette Bertelsen har syv manuskripter på sit arbejdsbord, som alle venter på et omslag.
”Jeg læser altid de bøger, jeg laver omslag til, hvis det overhovedet er muligt at nå,” siger hun. ”Hvis forfatteren skriver om fugle, tegner jeg dem og skriver et notat om, på hvilken side der stod noget om fugle. Det kan også være hovedpersonens hårfarve, eller at huset i bogen er brunt. Nogle bøger er fyldt med billeder, andre er sværere at visualisere.”
Sådan kom kattens skygge til at gå modsat
Alette Bertelsen har blandt andet lavet forsiden til romanen CAHUN af Kristina Stoltz. Bogen handler om den franske forfatter, fotograf og politiske aktivist Claude Cahun.
”Vi kunne selvfølgelig bruge et fotografi af Cahun, men så ville læserne tro, at der var tale om en biografi og ikke en roman. Derfor valgte jeg i stedet en kat, for bogen er fyldt med katte, og som en kat gik Cahun sine egne veje i livet. Men det skulle ikke være en tegning, når Cahun nu var fotograf, så jeg lavede katten ud fra fotos fra billedbureauer, mens kattens baggrund er taget fra Cahuns egne fotografier. Det er derfor, den har sådan en brunlig farve. Kattens skygge er modsatrettet, fordi Cahun gik imod strømmen,” fortæller Alette Bertelsen.
Hun bruger ikke alene billeder fra billedbureauer som inspiration.
”Unge tager af og til nogle billeder, som er helt anderledes end det, jeg kan finde i bureauerne. På et site for fotointeresserede fandt jeg f.eks. et billede af to unge, der lå med ryggen til hinanden. Man kunne ikke se, om de var døde eller levende. Vi købte rettighederne og brugte billedet som inspiration til forsiden til Dig og mig ved daggry,” fortæller hun.
Mange vil have en sort forside
”De fleste forfattere er meget optagede af omslaget. Nogle gange har de meget specifikke ideer, andre gange vil de bare gerne være med i processen. Mange forfattere vil gerne have et helt sort omslag med en lille titel med hvide bogstaver, så folk selv kan danne deres egne billeder om bogen. Det er redaktøren sjældent enig i, og så er jeg som en trædesten mellem forlag og forfatter. Jeg er meget bevidst om, at det er deres bog – jeg er bare hoved og hænder, som klæder bogen på til at møde verden. I sidste ende er det redaktøren, som beslutter og godkender,” siger Alette Bertelsen.
”Da jeg lavede omslaget til bogen Uforudsete hændelser, kom forfatteren (Hanne Richardt Beck, red.) med en sten, der skulle på forsiden. Den ligner en dukkefod med sko på og betød meget for hende. Jeg var rædselsslagen for at miste stenen og tog et billede, som jeg brugte til at genskabe stenens farver i bogstaverne på titlen og forfatternavnet.”
”En meget litterær bog må gerne se litterær ud, men det kan også skræmme læsere. Så kan jeg ved hjælp af nogle visuelle greb skabe en forside, der får læserne til at tænke: ’Den magter jeg godt at læse.’”
”Hvis en bog bliver meget populær, kan dens forside smitte af på andre. Det skete f.eks. med John Greens En flænge i himlen. Mange af de efterfølgende young adult-bøger brugte samme type kridtstreg som den på forsiden. Det er jo ikke tosset at lægge sig op ad noget, der har succes, for hvis læserne har læst en bog, der så sådan ud, og gerne vil læse en i samme stil, så er der en tydelig genkendelighed,” fortæller hun.
Alette Bertelsen har lavet flere omslag til udenlandske bøger, men samarbejder sjældent med de udenlandske forfattere. Som regel har det danske forlag købt alle rettighederne til bogen, og så arbejder hun kun med den danske redaktør om omslaget.
”Jeg har lavet forsiden til bestselleren Erotisk intelligens af den belgiske psykoterapeut Esther Perel. Bogen handler om at bevare gnisten i langvarige forhold, og forlaget havde fået lavet flere udkast, men syntes, at de var for lumre. Når jeg får sådan en opgave begynder jeg straks at få ideer, og jeg tog et foto af en tændstikæske med to tændstikker, som lå tæt på hinanden. Billedet sendte jeg til redaktøren, og det endte på forsiden af bogen. Samtidig sendte jeg et andet foto, nemlig af tændstikæsken med de to tændstikker og en tredje, afbrændt tændstik. Jeg skrev, at hvis Perel en dag ville skrive en bog om utroskab, så havde hun her forsiden til den også.”
Redaktøren fra det danske forlag videresendte fotoet til Perels forlag, og det viste sig, at hun var i gang med at skrive om utroskab, og Alette Bertelsens foto kom til at danne forlæg til forsiden på Perels bestseller Hvad utroskab kan lære os om kærlighed.
Forlagschefen
Charlotte Weiss er forlagschef for fiktion ved Politikens Forlag.
”En god forside skiller sig ud fra andre forsider gennem et grafisk udtryk, der tiltrækker romanlæsere og fortæller om bogens indhold uden at afsløre det hele. Man skal få en idé om, hvilken stemning og verden man kommer ind i med bogen,” siger hun.
”Før i tiden, da vi havde bogklubmagasiner, var det vigtigt, at forsiden var tydelig selv på et lille billede. I dag handler det om, at forsiden skal være god på Instagram. Det smitter af, fordi der er en lækkerhedsfaktor på Instagram og i vores kultur generelt.”
Politikens Forlag samarbejder altid med forfatterne om forsiden.
”Alle vores forfattere er inde over omslaget til deres bog. Det er ikke sikkert, de får deres vilje i et og alt, for det er et samarbejde mellem forfatter, redaktøren og grafiker, og alle må give sig lidt,” fortæller Charlotte Weiss.
”Den der lever stille er et eksempel på en forside, der næsten udelukkende er designet af forfatteren selv. Leonora Christina Skov har et virkelig godt blik for grafik, design og farver. Omslaget til hendes foregående bog, Hvor intet bryder vinden, vandt også prisen for Årets Bedste Bogarbejde i 2016. Omslaget til Den der lever stille er ikke kommercielt i sit udtryk, men er alligevel blevet en kæmpe salgssucces.”
”Lige nu er der en tendens til retro på omslag,” fortsætter Charlotte Weiss. ”Personligt synes jeg ikke, det er så velfungerende. Nogle af forsiderne er så smukke, at de kan hænge som en plakat på en væg, men det er jo ikke hensigten med en bogforside. Der er også en tendens til hvide og orange farver på omslagene.
Lydbogsredaktøren
Martin Johs. Møller er forfatter og chefredaktør for Swann Studio, som udgiver lydbøger for forlag som L&R og egne lydbøger under navnet Lytteratur-imprint. Han fortæller:
”I mange tilfælde kan vi genbruge coveret fra den trykte bog. Men der er også eksklusive Lytteratur-titler, hvor vi starter helt fra bunden, eller titler, hvor vi vælger at lave et nyt cover, som vi synes egner sig bedre til streamingtjenester og lignende. Vi har rigtig god erfaring med at gå ind og ændre på vores covers, så de er mere appellerende, skiller sig mere ud og tiltrækker flere klik.”
”Det handler ikke overraskende i høj grad om at være tydelige. Farverne skal stå skarpt, og det er ofte en god idé at have en større grad af enkelhed i sit motivvalg, end hvis der er tale om en trykt bog. Vi har i sagens natur ikke de samme teksturer at arbejde med, når den trykte bogs taktile design ikke er en del af ligningen.”
”Et par eksempler på noget, der har fungeret rigtig godt for os,” beretter han videre, ”er lydbogsudgaverne af Allan Erik Mortensens Hængedynd-serie og Poul Erik Larssons Hampus Miller-serie. Serierne har hver deres form for grafisk kontinuitet med silhuetterne og det mystiske, kølige lys på Allan Erik Mortensens covers og den kontrastfyldte og mystiske stil på Poul Erik Larssons. En af vores grafikere er også ved at retouchere alle vores Troldepus-covers, så de kommer til at fremstå klarere og friskere på skærmen.”
Swann Studio samarbejder også med forfatterne om forsiderne til deres bøger.
”Vi har for det meste en løbende dialog med forfatterne omkring omslagene. Heldigvis er de næsten altid meget begejstrede for vores forslag. Vi kan være uenige en sjælden gang imellem, men så gør vi alt, hvad vi kan, for at nå frem til et kompromis, så alle kan være glade. Vi vil ikke sende noget ud, som forfatterne ikke er glade for,” siger Martin Johs. Møller.
”Og så handler det om hele tiden at følge med i, hvordan andre gør tingene, og ikke mindst at have nogle energiske, nysgerrige og kreative grafikere, der forstår sig på branchen, lydbogsmediets specificitet og både de overordnede genrer og de enkelte titler, de arbejder med. Det er vigtigt at kende konventionerne for at kunne bryde dem.”
Lene Møller Jørgensen
