Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 3 - 2022

Exofiktion: De marginaliserede får en stemme

Kvinder, homoseksuelle og racegjorte indtager ofte hovedrollen i exofiktion, en populær genre, som spejler den aktuelle samfundsdebat.

Af Lene Møller Jørgensen

Historisk roman, biografisk roman, exofiktion – er det ikke bare det samme? Jo, på mange måder ligner exofiktionen den grundige, gennemresearchede biografiske eller historiske roman. Men der er forskelle, og det er ikke tilfældigt, at en bølge af exofiktion det seneste par år har ramt Danmark og før det Frankrig og andre vestlige lande. Matthias Dressler-Bredsdorff, cand.mag. i litteraturvidenskab og kritiker ved Politiken, siger:

”Meget kort og spidsformuleret kan man sige, at exofiktion er en reaktion mod autofiktion; autofiktion er den selviscenesatte selvskrift af eget liv, mens exofiktion er den iscenesatte afskrift af en historisk person. Verden fungerer jo dialektisk.”

”Det er en genre, der låner fra den historiske roman, så ny er den ikke – det nye er nærmere, at det er så massivt, som det er i disse år,” tilføjer kritikeren.

Han fremhæver også et andet væsentligt aspekt, der adskiller exofiktionen fra den klassiske historiske roman, som tager udgangspunkt i heltene – sejrherrerne, om man vil – i verdensånden og i de personer, der bevægede historien, mens de nyskrevne exofiktive romaner ofte griber fat om de marginaliserede.

”I 1970’ernes progressive historieskrivning begyndte de marginaliserede at få en stemme, og de seneste ti år har den progressive romanskrivning taget fart. I den er hovedpersonerne ofte de mennesker, der har været henvist til margenen: kvinder, homoseksuelle, racegjorte. Det er ofte kunstnere eller en biperson i kunstnerens liv, forfatterens ukendte muse eller skulptørens model,” siger Matthias Dressler-Bredsdorff.

Store dele af samfundsdebatten har de seneste år været optaget af de tidligere udstødte og oversete, optaget af omsorg. Og ”forfatterne indtager her en æstetisk position”, siger han, og varetager en slags ”omsorgsarbejde”. Som også er i tiden.

”Det er ikke nyt, at forfattere – litteraturen – reagerer på et eller andet i tiden, og det er heller ikke, fordi de her romaner er meget anderledes end de tidligere. Genren er ikke en totalgenre, det er ikke et brud eller en ny måde at organisere stoffet på. Tværtimod har de her romaner noget klassisk over sig, og det er vel også derfor, at de er blevet så relativt populære,” siger Matthias Dressler-Bredsdorff. ※

Ordet ”auto” stammer fra græsk og betyder ”selv”. ”Exo”, også hentet fra græsk, betyder ”ude” eller ”udenfor”.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte